© Carmen Rosa

Klimaforandringer

Vi oplever konsekvenserne for menneskers helbred, når klimaet forandrer sig. Oversvømmelser, tørker og ekstremt vejr medfører mere malaria, meningitis og underernæring, og det fordriver mennesker fra deres hjem. Klimaforandringer er en humanitær katastrofe.

Klimaforandringer er også en sundhedskrise, for klimaet har stor betydning for menneskers helbred. Flere steder i verden ser vi, hvordan klimaforandringer også skader sundhedstilstanden for befolkninger. Tørke, oversvømmelser og ekstremt vejr ødelægger afgrøder, skaber sult, spreder sygdomme, forværrer konflikter og tvinger mennesker på flugt fra deres hjem.

Klimaforandringer er en humanitær katastrofe.

Hvorfor har klimaforandringer betydning for Læger uden Grænser?

Klimakrisen rammer allerede nu de mest sårbare mennesker i verden hårdest. De lande, der i forvejen har færrest ressourcer til at håndtere allerede eksisterende kriser som konflikter, fødevareknaphed og epidemier, rammes af tørke, oversvømmelser og ekstremt vejr. Det er de mennesker, vi hjælper. Det er de lande, vi arbejder i.

Underernæring og klimaforandringer
Efter flere års tørke forsøger Madagaskars befolkning i 2021 at klare sig igennem den mest alvorlige ernæringskrise, de har oplevet i mange år.Vores mobile klinikker behandler akut underernæring i afsidesliggende landsbyer. Her bliver et barn vejet for at kunne konstatere, om det er underernæret. Foto: iAko M. Randrianarivelo/Mira Photo

Sundhedsmæssige og humanitære nødsituationer i for eksempel Sahel-regionen vil stige i omfang og alvor, efterhånden som klimakrisen accelererer. Derfor har klimakrisen en enorm betydning for os som lægefaglig nødhjælpsorganisation. Og derfor fortæller vi, hvad vi oplever. Vi har været i de berørte lande i årtier og har fulgt udviklingen i klimaforandringerne og konsekvenserne for befolkningens helbred.

Hvad er konsekvenser af klimaforandringer?

Vores personale på tværs af hele verden deler deres oplevelser om klimaforandringerne i en ny rapport, der blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet i oktober 2021. Deres observationer viser, hvordan klimakrisen har medvirket til sundhedskatastrofer som:

  • Højere temperaturer og mere regn betyder flere myg, som spreder malaria og denguefeber.
  • Tørke, oversvømmelser og cykloner ødelægger høsten og medfører underernæring.
  • Ekstremt vejr forurener drikkevandsforsyninger og udløser koleraudbrud.
  • Kampen om færre ressourcer som mad og rent vand kan betyde øgede spændinger mellem etniske og politiske grupperinger og medføre konflikter.
  • Flere mennesker tvinges på flugt på grund af ekstremt vejr, færre ressourcer og flere konflikter.

Rapporten kan, hvis man registrerer sig, læses her.

Hvor rammer klimaforandringer?

Her er eksempler på nogle af de lande, hvor vi oplever klimaforandringernes konsekvenser.

Somalia er ramt af flere kriser

Somalia er ramt af en uberegnelig cyklus af oversvømmelser, tørke og sygdomsudbrud, der tager hårdt på mennesker, der knap nok når at komme sig over en krise, før en anden rammer. I 2021 har store dele af Jubaland i den sydlige del af landet lidt af akut vand- og fødevaremangel som følge af en langvarig tørke.

Bare indtil oktober 2021 har vi iværksat tre nødindsatser for at behandle børn for alvorlig akut underernæring, vaccinere børn mod mæslinger og afhjælpe en kritisk vandmangel ved at levere vand til 12 landsbyer i Afmadow- og El Wak-distrikterne.

Vores hold i Somalia, og især i den sydlige del af landet, ser et mønster, hvor én nødsituation fører til en anden. I 2019 og 2020 reagerede vi på alvorlige oversvømmelser og kolera i den sydlige del af landet, samtidig med at vi hjalp mennesker, der var på flugt fra konflikt og underernæring.

I Niger varer sygdomssæsonen længere

Niger er i forvejen et af verdens fattigste lande og er hårdt ramt af sygdomme som malaria og meningitis. Vi har over de sidste år observeret, at malariasæsonen i landet ser ud til at ændre sig.

Patienter og medlemmer af lokalsamfundet fortæller os, at regnen har ændret sig i de seneste år. Den begynder senere på året og slutter tidligere, hvilket har medført kraftig regn og oversvømmelser, som påvirker de myg, der spreder malaria.

Et barn bliver behandlet for alvorlig malaria på vores børneklinik i det sydlige Niger. Foto: MSF/Mack Alix Mushitsi

Meningitis-sæsonen varede længere i 2021 end tidligere år. Meningitis spredes mere i den tørre og varme årstid og aftager normalt, når den første regn kommer. Regnen begyndte sent, og sygdommen var længere tid om at forsvinde.

I området er folk afhængige af landbruget for at overleve, og de skiftende regnskyl påvirker den lokale fødevareproduktion.

Ændringerne resulterer i mindre udbytte af deres afgrøder, og mangel på fødevarer påvirker folks sundhed og øger deres sårbarhed.

DR Congo ramt hårdt af malaria

DR Congo er et af de mest klimasårbare lande i verden, og klimaforandringer forværrer eksisterende humanitære og sundhedsmæssige problemer som konflikter og tilbagevendende epidemier.

I de senere år har vi observeret, hvad der ser ud til at være en tendens til kraftig regn og har behandlet et stort antal malariapatienter i nogle områder af DR Congo. Her er malaria i forvejen den primære dødsårsag blandt børn under fem år.

For at reducere antallet af dødsfald iværksatte vi sidst i 2020 en fire måneder lang forebyggende behandlingskampagne.

Mozambique ramt af cykloner

I 2019 blev Mozambique ramt af to cykloner lige efter hinanden med omfattende oversvømmelser og ødelæggelser til følge. I ugerne efter spredte kolera sig i landet, og senere på året begyndte en langvarig tørke, der medførte en udbredt fejlernæring.

I januar 2021 ramte cyklonen Eloise Mozambique med oversvømmelser og dødsfald til følge. Foto: MSF

Vi var med til at vaccinere omkring 900.000 mennesker mod kolera, vi oprettede vandrensningsanlæg, fik 18 sundhedscentre op at køre igen efter cyklonerne og uddelte blandt andet sæbe, tæpper og myggenet.

Hvad gør vi?

Vi mener, at kun politisk handling kan reducere den globale CO2 udledning, begrænse klimaforandringer og dermed forhindre de humanitære konsekvenser. Vi vil naturligvis fortsat sætte ind over for kriser uanset årsagen, men vores – og andre organisationers – indsats alene kan ikke opveje manglende handling fra verdenssamfundet. Men vi er til stede blandet andet under COP26 og andre internationale møder for at råbe op om den forværrede humanitære og sundhedssituation, som vores patienter oplever pga. klimaforandringerne. Vi håber, at vores vidnesbyrd kan være med til at opfordre til handling.

I forhold til vores indsatser gennemgår vi vores arbejde for at sikre, at vi er forberedt på akutte situationer. Ved at tilpasse vores aktiviteter til klimaforandringernes realiteter bliver vi bedre i stand til at fortsætte med at yde den bedste behandling af vores patienter og yde lægehjælp, hvor der er størst behov for det. Efterhånden som behovene ændrer sig, vil vores medicinske indsats også ændre sig.

I forhold til klimaforandringerne mener vi, at alle har en rolle at spille. Og vi vil gøre, hvad vi kan. For eksempel har vi analyseret vores forsyningskæde. At ændre hvad, hvordan og hvor vi køber det, vi skal bruge, for at drive vores klinikker og hospitaler, og hvordan vi sender det til vores projekter, vil gøre en stor forskel.

I felten betyder det at skære ned på al ikke-nødvendig transport og i stedet bruge andre transportformer, bruge vedvarende teknologi som solpaneler i stedet for brændstofgeneratorer, reducere vores afhængighed af medicinske engangsartikler, bruge mindre forurenende eller energiforbrugende produkter, producere mindre affald og øge indsatsen for at forbedre praksis for affaldsbehandling.

Der er nogle ting, vi ikke vil være i stand til at ændre, fordi vi er en nødhjælpsorganisation og vores mål er at redde liv. Vi bliver nødt til at kunne nå ud til patienterne og lokalsamfundene på fjerntliggende steder, hvor vi skal medbringe det nødvendige medicinske udstyr, og til det får vi brug for biler og fly.

Fakta om klimaforandringer og helbred

  • 13 millioner mennesker dør på verdensplan hvert år som følge af klimamæssige faktorer som luftforurening, vandforurening, ekstremt vejr og fødevareknaphed.
  • 250.000 flere end normalt forventes at dø på verdensplan hvert eneste år mellem 2030 og 2050 af underernæring, malaria, diarré og hede som følge af klimaforandringerne.

Klide: WHO

Kriser og katastrofer

Flygtninge og fordrevne

Flygtninge og internt fordrevne

Læs mere
En medarbejder fra Læger uden Grænser taler med væbnede mænd på et checkpunkt i Aden, Yemen.

Krig og konflikt

Læs mere
Oversvømmelse i Bangladesh

Oversvømmelser og tsunamier

Læs mere

Tyfoner, cykloner og orkaner

Læs mere

Jordskælv

Læs mere
Naturkatarstrofe

Naturkatastrofer

Læs mere