© Benoit Finck/MSF
Et barn får undersøgt sin grad af underernæring i et af vores ernæringscentre i Nigeria, som er hårdt ramt af den eskalerende globale fødevarekrise. Særligt i de nordvestlige og nordøstlige regioner oplever vi lige nu en voldsom stigning i antallet børn, der rammes af svær og behandlingskrævende underernæring.

Sult koster flere og flere børneliv over hele verden: ”Alle alarmklokker ringer”

Adskillige lande kæmper lige nu med eskalerende fødevarekriser. På mange af vores projekter modtager vi flere og flere børn med akut og ofte også fatal underernæring. Situationen er en af de største trusler mod den globale folkesundhed.

Ingen, for lidt eller for dårlig mad koster hvert år millioner af børn livet. Endnu flere er truet af den akutte, højaktuelle og ikke mindst voksende globale fødevarekrise, der ifølge WHO er medskyldig i næsten halvdelen – 45 procent – af alle dødsfald blandt børn under fem år. Og udviklingen går i den helt forkerte retning – godt hjulpet på vej af en lang række af verdens øvrige akutte kriser. 

Alt, alt for mange står ikke til at redde

Den humanitære krise sender et svimlende antal akut underernærede børn i armene på vores hold på projekterne i især Somalia, Etiopien, Sydsudan og det nordvestlige Nigeria.

”Alle alarmklokker ringer. På flere af vores behandlingscentre stiger antallet af akut indlagte børn lige nu voldsomt. Nogle steder er over halvdelen af dem svært underernærede, og alt, alt for mange er så hårdt ramt, at de ikke kan reddes,” fortæller vores børnelæge og medicinske rådgiver Vibeke Brix Christensen.

Behovet for hjælp vokser dag for dag

Blandt andet oplever vi tre-fire gange flere patienter på afdelingen for underernæring på vores hospitaler i Afar i Etiopien. Og tidligere i år indlagde vi knap 1.000 patienter på bare én uge på afdelinger for underernæring i den somaliske by Baidoa.

Af dem var 30 procent svært akut underernærede, fortæller Vibeke, som med stigende bekymring noterer sig den voksende kløft mellem behovet for og tilgængeligheden til humanitær hjælp.

”Der er mange årsager til, at så mange lande er endt i fødevarekrise: Tørke, oversvømmelse, voldelige konflikter, og at mennesker sendes på flugt. Dertil kommer manglende adgang til sundhedsydelser og rent vand for slet ikke at tale om stigende priser på fødevarer og brændstof. Allerede inden pandemien og krigen i Ukraine var situationen kritisk, og den er kun blevet værre siden. Der er akut behov for, at verdenssamfundet skruer op for støtte og humanitær hjælp, hvis vi skal bremse det her,” siger Vibeke.

Livstruende tilstand

Under- og fejlernæring handler som bekendt først og fremmest om for lidt eller for dårlig mad. I 2021 led over 232 millioner børn af underernæring, der udover at være en livsfarlig lidelse også en trussel mod børnenes udvikling. Børn under fem år har især brug for næringsstoffer, vitaminer og mineraler for at kunne vokse og udvikle sig normalt. Får de ikke det, kan det have ekstremt alvorlige konsekvenser.

Det kan være kroniske skader på de indre organer herunder hjernens udvikling. Og helt sikkert et nedsat immunforsvar, der åbner døren på vid gab for en lang række farlige sygdomme, som kan slå både børn og voksne ihjel, hvis de ikke behandles.

Ond spiral

Ofte er det lidt historien om Hønen og ægget, forklarer Vibeke Brix Christensen. Altså, at det kan være svært at sige, om børnene bliver syge som følge af underernæring eller underernærede som følge af sygdom. Men slutresultatet er det samme.

”Det er en ond spiral. Underernæring nedsætter immunforsvaret, og det øger risikoen for infektioner og diarré, tabt muskelmasse, og at de bliver meget trætte. Alt sammen ting, der gør det sværere at spise, hvilket så bare forstærker underernæringen. Det kan også starte med sygdom, hvis de eksempelvis ikke har fået deres beskyttende børnevacciner,” siger Vibeke Brix med reference til eksempelvis mæslinger, der ligesom tuberkulose, malaria og hiv har fået en ny opblomstring i skyggen af coronapandemien.

”De sygdomme, børn typisk får, når de ikke er vaccinerede, giver ofte høj feber og svær træthed, og det kan have svære følgevirkninger. Sygdomme, der gør, at de ikke magter at spise, og så kører spiralen igen.”

Behandlingen virker – men langt de fleste får den ikke
Behandlingen afhænger af, hvilken type underernæring patienten lider af. Lidt forenklet kan man sige, at det ”blot” handler om at få den rigtige næring i dem.

”Vi behandler under­ernæring både ambulant og under indlæggelse. Hos svært underernærede børn uden komplikationer benytter vi os af såkaldt spiseklar terapeutisk mad. Det består af en specialudviklet jordnøddepasta, der indeholder de vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, som særligt små børn har brug for. Behandlingen tager i gennemsnit seks uger – alt afhængig af, hvor underernæret barnet er,” fortæller Vibeke Brix Christensen.

Hun tilføjer, at resultaterne af den rigtige behandling ”heldigvis er forbløffende gode”. Efter en måned vil de fleste børn have genvundet op mod 80 procent af normalvægten. Op til 95 procent af de svært underernærede børn, som bliver behandlet, overlever. Imidlertid er det kun ganske få procent af verdens svært underernærede børn, der får adgang til den livreddende behandling.

Global krise kræver global indsats
Vi står lige nu i en dybt alvorlig situation, der aktuelt anses som en af de største trusler mod den globale folkesundhed og kræver en massiv humanitær indsats. Særligt børnene har akut brug for hjælp. Vi hjælper lige nu børn og voksne i over 70 lande, men vi har brug for yderligere hjælp. Situationen er ude af kontrol.

Vi arbejder som nævnt på højtryk i Somalia, Etiopien, Sydsudan og det nordvestlige Nigeria, men yder også med tiltagende bekymring livreddende hjælp i Afghanistan, Sudan, Burkina Faso, Niger, Mali, DR Congo, Sri Lanka, Kenya, Haiti, Libanon, det nordøstlige Syrien, Madagaskar, Angola og Den Centralafrikanske Republik.

Fakta om børn og underernæring

Siden begyndelsen af i år (2022) er antallet af akut underernærede mennesker steget med 25 % på verdensplan – og udviklingen fortsætter. 345 millioner mennesker står ifølge FN’s Verdensfødevareprogram, WFP, over for akut fødevareusikkerhed. 200 millioner børn lider af underernæring.

Omkring 45 % af alle dødsfald blandt børn under fem år har ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, underernæring som en underliggende årsag. Altså omkring 3 millioner børn.

Fejlernæring og underernæring påvirker alle aldersgrupper, men rammer især børn og andre sårbare – eksempelvis mennesker i eller på flugt fra krige og konflikter eller naturkatastrofer. Millioner af børn lider af moderat underernæring. De er i fare for at blive svært underernærede eller dø af mulige følgesygdomme.

Fra felten

Koleraudbrud spreder sig hastigt i verden

Læs mere
Læger uden Grænser i Nigeria

Mie Terkelsen

Nigeria

Mie i Nigeria: “Jeg har aldrig set så syge børn”

Læs mere
Lægehjælp i Al-Hol i Syrien
Syrien

Syrien: Næsten 80 børn døde i Al-Hol sidste år

Læs mere
Læger uden Grænser bekæmper malaria i Niger

Vores analysechef Julia: “Klimakrisen er en sundhedskatastrofe”

Læs mere
Læger uden Grænser behandler patient i Nauru
Tahir taler med mennesker på flugt i Serbien

Tahir Bakhtiary

Vores tolk fra flygtningeøen: ”Rwanda-plan løber mig koldt ned ad ryggen”

Læs mere
Læger uden Grænser i Yemen

Vores gynækolog i Yemen: “Vi fik en baby ud, som var næsten død”

Læs mere
Oversvømmelser i Pakistan
Pakistan

Shahid i oversvømmede Pakistan: “Det er hjerteskærende at se”

Læs mere
Læger uden Grænser i Litauen

Louise Svendsen

Vores psykolog Louise i Litauen:“Chokerende at opleve i EU”

Læs mere

Akut hjælp til katastrofen i Pakistan

Læs mere
Læger uden Grænser i Yemen

Anni Fjord

Yemen

Anni i krigsramte Yemen: Jeg kunne allerede mærke tårerne

Læs mere
Læger uden Grænser i Afghanistan

Billedserie: Et hårdt år for børnene i Afghanistan

Læs mere
Underernæring

Camilla Midtgaard Eriksen

Sydsudan

Camilla i Sydsudan: ”Den lille pige var for udmattet til at spise”

Læs mere

Marcus Bech

Kenya

Marcus i Kenya: Den her krise har været overset alt for længe

Læs mere

Hun blev hastet ind i ”den røde zone”: Smitsom sygdom spreder sig blandt små børn i Afghanistan

Læs mere

Kamma Skaarup

Kamma ved Europas grænse: ”Moren ligner nærmest ét stort blåt mærke”

Læs mere
Læger uden Grænser

Maja Rymer

Maja i Afghanistan: Fødende kvinde fik hjertestop

Læs mere