Gør en forskel med
Læger uden Grænser
i dit testamente

”Læger uden Grænsers arbejde er enestående”

For Birgitte Possing er en sten faldet fra hendes hjerte. Hun har ingen børn selv og har bestemt, at Læger uden Grænser skal arve hendes formue, når hun en dag ikke er her mere. Det skal vi fordi, det arbejde vi udfører, er i tråd med, hvordan Birgitte har levet sit liv.

”Læger uden Grænser gør et enestående arbejde kloden rundt. Ingen politik, ingen ideologi. Ren humanisme. Læger uden Grænser hjælper der, hvor der er brug for det, og det kan jeg rigtig godt lide. Ligesom den måde de bruger pengene på. Hvis man får midler nok til et projekt, så stopper man med at modtage penge til det. Man tænker sig om, og prioriteter sine midler ordentligt.”

Noget helt særligt

Selvom der er mange organisationer, der gør et rigtig godt stykke arbejde, så ligger Læger uden Grænser Birgittes hjerte nærmest. ”Man kan se hvad pengene går til. Man kan se, hvordan Læger uden Grænser hjælper mennesker, der har brug for det. Børn, syge og svage mennesker, der ikke får anden hjælp.”

Udover det humanistiske aspekt, er princippet om, at langt størstedelen af pengene i Læger uden Grænser, skal gå til medicinsk nødhjælp, et princip Birgitte kan stå inde for. ”Det kan jeg rigtig godt lide. Pengene går direkte til det, jeg gerne vil have det går til. Ren nødhjælp. Det princip hylder jeg.”

Et princip, som Birgitte selv har haft fokus på i sin lange karriere. Hun har været direktør på Danmarks Humanistiske Forskningscenter, forskningschef på Nationalmuseet, er selv forsker og siddet i et hav af bestyrelser. Et flot karriere, der gør det muligt for hende at gøre en stor forskel for patienter over hele kloden.

Verden er mit barn

Birgitte har længe tænkt over, hvad der skal ske med hendes formue, når hun ikke er mere. ”Igennem en årrække har jeg tænkt, at Læger uden Grænser gør det godt. Jordskælv eller hvad det nu kan være, Læger uden Grænser gør det bare godt, hver gang. Jeg har efterhånden opbygget nogle midler, og det føles bare rigtigt at de midler skal gå til noget godt.”

Efter 67 år på jorden har Birgitte set verden i fremgang, og hun har set den i modgang. Lige nu er hun bekymret for den stigende ulighed, og hvad der sker med vores demokrati. Selv har hun arbejdet for, at formidle sin forskning i antropologi og sociologi, og kæmpet for ideen om, at alle mennesker er noget værd.

”Jeg har bidraget med viden og oplysning, det har jeg gjort gennem mit arbejde. Den grundhumanistiske tankegang om at det enkelte menneske er meget værd – uanset om det er sort, brunt, hvidt, ungt, gammelt eller en nyfødt baby – alle er lige meget værd. Det skal vi passe på og værne om. Ved at vokse op i den her del af verden, så har man en forpligtelse til at yde sit ypperste. Det har jeg gjort i min forskning, og det gør Læger uden Grænser også. Det skal de blive ved med, også når jeg er taget herfra.”

Hvis du ikke opretter et testamente, bliver din formue fordelt efter arveloven:  

• Først går arven til arveklasse 1. Det er din ægtefælle, registreret partner og dine børn, børnebørn osv. (også kaldet livsarvinger). Arveklasse 1 har samtidig krav på en tvangsarv på 25 %.  
• Har du ikke arvinger i arveklasse 1, går din formue videre til arveklasse 2. Det er dine forældre og herefter dine søskende og endelig nevøer og niecer.
• Har du ikke arvinger i arveklasse 1 eller 2, går din formue videre til arveklasse 3. Det er dine bedsteforældre og herefter dine forældres søskende (altså onkel, moster osv.). 
• Har du ikke oprettet testamente, og har du ikke arvinger i de tre ovennævnte arveklasser, går arven til staten.  

Læg mærke til, at fætre og kusiner ikke arver efter hinanden. Ugifte samlevende arver heller ikke, medmindre der er oprettet testamente.

Hvis du opretter et testamente, har du mulighed for at bestemme, hvordan din arv skal fordeles. 

Hvis du overvejer at testamentere en del af din arv til en god sag, så er det godt at vide, hvor meget råderet du har over din formue.

Er du gift eller har børn, er der i arveloven bestemmelser for, hvad de skal arve. Ægtefælle, registreret partner og børn/børnebørn skal ifølge arveloven pr. 1. januar 2008 som minimum arve en fjerdedel af det, du efterlader dig (såkaldt tvangsarv). I dit testamente kan du frit råde over den resterende formue – det vil sige 3/4 – og for eksempel betænke en ven, et bonusbarn, en fjernere slægtning eller velgørende organisationer. Efterlader du dig hverken ægtefælle, registreret partner eller livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn osv.), kan du frit råde over hele din formue. Dermed kan du selv vælge, hvem der skal arve efter dig, såfremt du opretter et testamente. Uden testamente er det arveloven, der bestemmer, hvordan hele arven skal fordeles.

Tvangsarven udgør 25 % af din samlede formue. Hvis du f.eks. har ægtefælle og børn, går 12,5 % til ægtefællen og 12,5 % til børnene til deling.

Hvis du ikke har ægtefælle, registreret partner eller livsarvinger, kan dine arvinger i nogle tilfælde få mere udbetalt, når du donerer en del af din arv til os.

Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde dit testamente, medmindre der er indført en bestemmelse om uigenkaldelighed. Opretter du testamente i fællesskab med din ægtefælle/partner, bør det fremgå af testamentet, om længstlevende senere skal have mulighed for at ændre testamentet.

Et testamente skal være skriftligt og underskrevet foran en notar eller to vidner, der ikke er betænkt i testamentet. Vi anbefaler, at du får testamentet underskrevet foran notaren, da notaren bevarer en kopi.

I princippet kan du selv skrive dit testamente, men Læger uden Grænser tilråder, at du henvender dig til en advokat. Det giver den største sikkerhed for, at testamentet bliver udformet korrekt.

Du behøver ikke betale en høj pris for at oprette dit testamente. Hvis du vælger at betænke Læger uden Grænser, kan du få gratis bistand og rådgivning til oprettelse af testamente fra en advokat med speciale i arveret. Kontakt advokat Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller via e-mail til vs@moltke-leth.dk.
Hvis du får underskrevet dit testamente hos en notar, medfølger der en retsafgift på 300 kroner. Herudover kan der være enkelte administrative udgifter.

Læger uden Grænser er som humanitær organisation fritaget for boafgift, og arven fra et testamente går derfor ubeskåret til vores arbejde for mennesker i nød. Familie og andre personer – undtaget ægtefælle eller registreret partner – skal betale afgift til staten, når arven er over en vis størrelse.

Der findes overordnet tre forskellige typer testamente:

Notartestamente
Et notartestamente er et testamente, som du underskriver for en notar. Notaren bekræfter din identitet, samt at du fornuftsmæssigt er i stand til at oprette et testamente. Testamentet oprettes i 2 eksemplarer, hvoraf det ene opbevares af notaren i Centralregistret for Testamenter. Det er denne type, som vi i Læger uden Grænser anbefaler. Et notartestamente giver nemlig dig den største sikkerhed for, at dit testamente kommer for dagens lys, når du en dag går bort.

Vidnetestamente
Et vidnetestamente er et testamente, som du underskriver under overværelse af to vidner. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for, at et vidnetestamente bliver erklæret gyldigt. 

Nødtestamente
Et nødtestamente er kun gyldigt i yderst sjældne tilfælde, hvis testamentet ikke kan oprettes på ovenstående måder pga. sygdom eller nødstilfælde.

Hvis du er i tvivl om ovenstående, anbefaler vi, at du kontakter en advokat, der kan rådgive dig.

Hvis du har valgt at testamentere indbo, ejendom, værdipapirer eller lignende til Læger uden Grænser, får vi værdierne omsat til penge, så arven hurtigst muligt kan komme til gavn ude i verden.

Når du donerer en del af din arv til Læger uden Grænser, er du med til at understøtte vores medicinske nødhjælpsarbejde i hele verden. Læger uden Grænser yder lægehjælp til mennesker, der er truet af katastrofer, konflikter og epidemier, eller som ikke har adgang til et sundhedsvæsen.

Vores læger, sygeplejersker og jordemødre hjælper hvert år millioner af mennesker over hele verden. Vi hjælper, hvor behovet er størst, uanset hvem vores patienter er, og hvor de kommer fra.

Pengene går blandt andet til medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre, bekæmpelse af epidemier og livstruende sygdomme, behandling af stærkt underernærede børn og fødselshjælp under komplicerede fødsler.

Nej, uanset din formue kan det være en rigtig god idé at oprette et testamente. Ændrede familieforhold som sammenbragte børn eller et nyt ægteskab kan betyde, at man har behov for at sikre sine nærmeste i et testamente. Ved at oprette testamente gør du også mange ting lettere for dine pårørende. På den måde skal de ikke være i tvivl om, hvad der er dine ønsker for, hvad arven skal bruges til. Hvis du vælger at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, vil du, uanset arvens størrelse, være med til at redde liv.