Igor Barbero/MSF

Vores læge Peter i Darfur: “Nogle morgener møder du en tom hospitalsseng”

Malaria er en aggressiv sygdom, der primært rammer børn under fem år. Peter Moberger, som er kirurg og vores formand i Sverige, fortæller om en ung patient med alvorlig malaria i Darfur, Sudan.

20. september 2021

Del til:

“Nogle patienter ætser sig fast i ens hukommelse og bliver der i mange år, efter du har mødt dem. Før min første opgave for Læger uden Grænser i Darfur havde jeg ikke helt forstået, hvor farlig og aggressiv en sygdom malaria er. Men det opdagede jeg, da vi modtog en 3-årig pige med meget alvorlig malaria på det hospital, hvor jeg arbejdede.

Pigen havde høj feber, og i køen begyndte hun at få voldsomme kramper. Hun var blevet bevidstløs, da vi bar hende ind på afdelingen og lagde hende på en seng. Hendes pupiller flimrede frem og tilbage, og spyt flød fra hendes mund. Vi tog en hurtig test og kunne se, at hun havde malaria. Sygdommen havde spredt sig til hjernen, og nu var det vigtigt at behandle kramperne, hurtigt bringe kropstemperaturen ned og få væske i hende.

“Jeg sad med pigen det meste af eftermiddagen”

Hun var så dehydreret, at vi havde meget svært ved at få en nål ind, så vi kunne give hende et drop med væske. Endelig fik vores erfarne sygeplejerske fra Liberia en nål i et blodkar på pigens hoved. Vi gav også krampestillende midler og lagde vådservietter omkring pigen for at sænke hendes kropstemperatur.

Det mest presserende var nu at dæmpe kramperne og stabilisere hende, indtil malariamedicinen begyndte at virke – hvilket tager et stykke tid. Jeg husker den angst, jeg følte, før jeg gav hende medicinen mod kramper. Hun var så lille, og hvis du giver for meget medicin, kan vejrtrækningen blive påvirket. Hun vejede kun lidt over 10 kilo, og jeg sad nøje og beregnede mængden af krampeløsende medicin og væskemængden, så den ikke var forkert. Heldigvis blev hendes kramper hurtigt dæmpet, da hun fik medicinen.

Vi satte et rør på hendes blære for at måle, hvor meget hun tissede, og derefter gav vi hende et drop. Urinen var ekstremt mørk. Dels fordi hun var meget dehydreret, dels fordi malariaparasitten får de røde blodlegemer til at briste, så urinen bliver farvet mørk. Det er en frygtet komplikation.

Jeg sad med pigen det meste af eftermiddagen. Men henunder aften måtte jeg hjem. Der var konflikt i området, og vi fik ikke lov til at være ude efter mørkets frembrud.

Pigen var stadig meget syg, og jeg var meget bekymret for, hvordan det ville gå hende, men jeg havde beregnet, hvor meget væske hun havde brug for, og jeg forberedte medicin til natten.

“Denne gang gik det godt”

Da vi kom tilbage næste morgen, gik jeg direkte til pigens seng. Mange gange er jeg blevet mødt af en tom seng om morgenen. Malaria kan være dødelig, allerede dagen efter du er blevet syg.

Men denne gang gik det godt. Til min store glæde var pigen stadig i sin hospitalsseng og så nu meget mere frisk ud. Hendes øjne var åbne, og selvom hun var meget medtaget, kunne hun begynde at drikke selv. I de kommende dage kom hun sig – og heldigvis uden tegn på, at hendes hjerne var blevet beskadiget af malaria. Det er patienter som hende, der giver mig håb for alle de liv, vi stadig formår at ændre i vores arbejde.”