”Nyagande er en træt pige, da vi ser hende første gang. Alt for træt til overhovedet at amme. Derfor er hun også svært dehydreret ved ankomsten til vores klinik. Hun er kun fem måneder gammel, da hendes mor kommer med hende. Den lille pige er fejlernæret og har en grim lungebetændelse.
Vi starter med at lægge en sonde – et lille plastikrør, der går ned i mavesækken – så vi kan give hende re-hydreringsvæsker med de salte, som kroppen har brug for. Vi starter også Nyagande i antibiotisk behandling for hendes lungebetændelse med et lille drop i armen.
Hendes underernæring skyldes moderens mangel på ernæring under graviditeten, for lidt næring i modermælken, tilbagevendende infektioner og utilstrækkelige mængder af mad.
Da vores sygeplejersker får spurgt Nyagandes mor, hvordan det går med amningen, bryder hun grædende sammen.Hun fortæller, at hun udmærket kender til vigtigheden af fuld amning, men at det simpelthen ikke er lykkedes ordentligt for hende. Hun føler ikke, at hun har mælk nok. Og at Nyagande har været alt, alt for træt til at amme på det sidste.
Fra træt til glad baby
Da vi har fået styr på Nyagandes dehydrering og infektion, skal vi nu have gang i ernæring og amning.
Vores sygeplejersker starter op med en speciel mælkeerstatning, der fungerer som behandling for fejlernæring. Hun er nu vågen nok til at drikke al mælken selv, efter at vi har fået styr på hendes infektion, og vi kan fjerne sonden. Derudover får vi hjælp af vores jordemødre til at få gang i amningen igen. Det er ikke noget, der sker med et fingerknips, men efter to uger begynder Nyagande at tage på i vægt. Vi har nu både en glad baby og en glad mor!
Ja, det nytter!
Jeg bliver ofte stillet spørgsmålet: Hvad nytter det at behandle fejlernæring, når de bare kommer tilbage til samme situation med for lidt mad? Mit første svar er altid, at der principielt set er mad nok i verden til, at ingen behøver at gå sultne i seng. Derfor er fejlernæring et distribueringsproblem.
Det næste svar er sammenhængen mellem infektioner og fejlernæring. En infektion, specielt diarré, kan føre til, at et barn med en skrøbelig ernæringsstatus bliver fejlernæret. I Nyagandes tilfælde var det dog en lungebetændelse.
Det betyder også, at bliver de blot behandlet, skal de nok klare sig fint. Så længe de så vidt som muligt undgår infektioner og søger lægehjælp for at blive behandlet i tide, hvis de bliver syge. Behandling af fejlernæring nytter altså!
Det føles altid virkelig dejligt at vinke farvel til en pige som Nagyande sammen med hendes stærke hold af lokale sygeplejersker, der har passet hende intensivt igennem flere uger. Der er håb for, at hun nok skal klare sig rigtig fint i fremtiden.”
FEJLERNÆRING KOSTER BØRN LIVET
God ernæring til børn er ikke blot vigtigt for at sikre en god udvikling af deres hjerner og sikre, at de har tilstrækkeligt med energi til at lære. Underernæring er også den mest almindelige underliggende dødsårssag hos børn på verdensplan.Ernæringsrelaterede faktorer er estimeret til at udgøre 45% af børnedødeligheden hos børn under fem år.
Hvis børn ikke får den rette ernæring, fungerer barnets immunsystem ikke effektivt, og de udvikler en øget risiko for infektion sammen med en manglende evne til at bekæmpe det. Til gengæld vil en infektion kræve et højere energibehov hos barnet, hvilket også kan føre til underernæring. Derfor er infektioner og underernæring stærkt forbundet i en ond cirkel.