Klimakrisen er også en sundhedskrise

3. november 2021

Verdens fattigste og mest sårbare mennesker betaler allerede nu prisen for klimakrisen. Underernæring, malaria, kolera, meningitis og flere humanitære katastrofer og konflikter. Det oplever vi flere steder i verden, hvor vi i årtier har hjulpet og kan se, hvordan klimaforandringerne har store humanitære konsekvenser.

Vi kan se konsekvenserne af klimaforandringerne. Ikke som smeltende indlandsis, men som stigende malariasmitte, flere underernærede børn og flere flygtninge.

”Vi er ikke klimaeksperter, men vi er til stede i mange af verdens mest sårbare lande, og vi kan se, hvordan stigende temperaturer, oversvømmelser og omskiftelige vejrforhold leder til flere humanitære kriser og drastisk forværrer folks helbred. Derfor er vi nødt til at fortælle, hvad vi ser,” siger Julia Raavad, vores danske analysechef.

Eksempelvis har vi inden for bare fire måneder i 2021 været nødt til at rykke ud akut tre gange i Somalia for at redde flere tusinde alvorligt underernærede børn. Året før nåede vi op på fem akutindsatser. Der har udviklet sig en uforudsigelig cyklus af tørke og oversvømmelser, der ødelægger høsten i det i forvejen ressourcesvage land og fører til underernæring.

Voldsom regn giver flere malariamyg

Klimaforandringer giver os mere at lave. Og det bliver sandsynligvis kun værre fremover.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) forventes det, at 250.000 flere end normalt vil dø på verdensplan hvert eneste år mellem 2030 og 2050 af underernæring, malaria, diarré og hede som følge af klimaforandringerne.

Tørke, oversvømmelser, højere temperaturer og ekstremt vejr får høsten til at fejle, og de skaber grobund for en øget spredning af sygdomme som malaria, meningitis og kolera. Når klimaet bliver mere ekstremt, bliver konsekvenserne det også.

I Niger har vi set, at den såkaldte ”malariasæson” er blevet længere, fordi regnen bliver mere voldsom og skaber oversvømmelser, så malariamyggen har gode forhold. I flere områder af DR Congo var malaria i forvejen den største dræber af børn under fem år, men over de sidste år har vi observeret en tendens til voldsom regn og endnu flere malariapatienter.

Klimaforandringer eskalerer konflikter

Tørke, oversvømmelser og ekstremt vejr kan ikke bare sprede sygdomme, de kan også skabe social uro og forværre konflikter, når ressourcerne svinder ind, og folk må kæmpe om dem. Det kan få den yderligere konsekvens, at flere mennesker bliver tvunget på flugt internt i deres hjemland eller flygter til andre lande.

”Mange af de steder, hvor vi arbejder i dag, er sårbare over for et skiftende klima, fordi de i forvejen er ressourcesvage på grund af fattigdom, epidemier, fødevareusikkerhed og konflikter. De sundhedsmæssige og humanitære kriser i lande som Somalia vil stige i omfang og alvor, efterhånden som klimakrisen accelererer,” siger Julia Raavad.

Det så vi for eksempel i 2003, hvor en voldsom tørke var en medvirkende årsag til udbruddet af krigen i Darfur i Sudan. Krigen handlede ikke som sådan om tørken, men de allerede eksisterende etniske og politiske spændinger i området blev forværret af den mangel på mad og rent vand, som tørken havde skabt.

Siden er mindst 400.000 mennesker blevet dræbt under konflikten, og vi har behandlet tusinder af underernærede, krigsskadede og internt fordrevne i Darfur.

Sårbare mennesker rammes hårdest af klimakrisen

De lande, der først og hårdest bliver ramt af konsekvenserne af et forandret klima, er netop dem, der i forvejen er verdens mest sårbare.

Det er lande, der i forvejen har nok at gøre med andre kriser. 71 procent af Somalias befolkning lever på grænsen til ekstrem fattigdom. Landet er ramt ikke bare af vekslende tørke og oversvømmelser, men også af græshoppesværme, der æder de sidste afgrøder, af vandmangel, mæslingeudbrud og af en årtier lang væbnet konflikt. Landet har simpelthen ikke ressourcerne til at hjælpe sin befolkning, når klimaforandringernes konsekvenser skyller ind over landet.

For at gøre ondt værre er Somalias befolkning nok nogle af de mennesker i verden, der er mindst ansvarlige for klimaforandringerne, da det ikke ligefrem er dem, der har forbrugt eller udledt mest.

Men de skal leve med konsekvenserne.

Hvad gør vi?

I forhold til de helbredsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne, så er vi til stede og hjælper. I både Niger og DR Congo behandler vi blandt andet hundredtusinder af malariatilfælde om året. Vi behandler underernæring, kolera og denguefeber på både det afrikanske og sydamerikanske kontinent, der er hårdt ramt.

I forhold til vores rolle i den grønne omstilling arbejder vi blandt andet på at skære ned på al ikke-nødvendig transport, bruge vedvarende teknologi som solpaneler i stedet for brændstofgeneratorer, reducere vores afhængighed af medicinske engangsartikler og bruge mindre forurenende eller energiforbrugende produkter.