Underernæring
© Abdikarim Tahir/MSF
Et underernæret barn bliver behandlet af vores medarbejder i Somalia.

Klimakrisen er også en sundhedskrise

Verdens fattigste og mest sårbare mennesker betaler allerede nu prisen for klimakrisen. Underernæring, malaria, kolera, meningitis og flere humanitære katastrofer og konflikter. Det oplever vi flere steder i verden, hvor vi i årtier har hjulpet og kan se, hvordan klimaforandringerne har store humanitære konsekvenser.

Vi kan se konsekvenserne af klimaforandringerne. Ikke som smeltende indlandsis, men som stigende malariasmitte, flere underernærede børn og flere flygtninge.

”Vi er ikke klimaeksperter, men vi er til stede i mange af verdens mest sårbare lande, og vi kan se, hvordan stigende temperaturer, oversvømmelser og omskiftelige vejrforhold leder til flere humanitære kriser og drastisk forværrer folks helbred. Derfor er vi nødt til at fortælle, hvad vi ser,” siger Julia Raavad, vores danske analysechef.

Eksempelvis har vi inden for bare fire måneder i 2021 været nødt til at rykke ud akut tre gange i Somalia for at redde flere tusinde alvorligt underernærede børn. Året før nåede vi op på fem akutindsatser. Der har udviklet sig en uforudsigelig cyklus af tørke og oversvømmelser, der ødelægger høsten i det i forvejen ressourcesvage land og fører til underernæring.

Her behandler vi underernæring i Madagaskar, der oplever den værste ernærings- og fødevarekrise i årevis. Foto: iAko M. Randrianarivelo/Mira Photo

Voldsom regn giver flere malariamyg

Klimaforandringer giver os mere at lave. Og det bliver sandsynligvis kun værre fremover.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) forventes det, at 250.000 flere end normalt vil dø på verdensplan hvert eneste år mellem 2030 og 2050 af underernæring, malaria, diarré og hede som følge af klimaforandringerne.

Tørke, oversvømmelser, højere temperaturer og ekstremt vejr får høsten til at fejle, og de skaber grobund for en øget spredning af sygdomme som malaria, meningitis og kolera. Når klimaet bliver mere ekstremt, bliver konsekvenserne det også.

Dele af verdens største flygtningelejr, Cox’s Bazar i Bangladesh , oversvømmede i sommers efter voldsom regn, blandt andet et af vores hospitaler i lejren . Foto: Salma Khan/MSF

I Niger har vi set, at den såkaldte ”malariasæson” er blevet længere, fordi regnen bliver mere voldsom og skaber oversvømmelser, så malariamyggen har gode forhold. I flere områder af DR Congo var malaria i forvejen den største dræber af børn under fem år, men over de sidste år har vi observeret en tendens til voldsom regn og endnu flere malariapatienter.

Klimaforandringer eskalerer konflikter

Tørke, oversvømmelser og ekstremt vejr kan ikke bare sprede sygdomme, de kan også skabe social uro og forværre konflikter, når ressourcerne svinder ind, og folk må kæmpe om dem. Det kan få den yderligere konsekvens, at flere mennesker bliver tvunget på flugt internt i deres hjemland eller flygter til andre lande.

Flygtninge og internt fordrevne

Der er omkring 82 millioner mennesker i verden, der er på flugt lige nu

48 millioner er af dem er stadig i deres hjemland – de er internt fordrevne

Kilde: FN

Læs mere om vores arbejde med flygtninge og internt fordrevne her.

”Mange af de steder, hvor vi arbejder i dag, er sårbare over for et skiftende klima, fordi de i forvejen er ressourcesvage på grund af fattigdom, epidemier, fødevareusikkerhed og konflikter. De sundhedsmæssige og humanitære kriser i lande som Somalia vil stige i omfang og alvor, efterhånden som klimakrisen accelererer,” siger Julia Raavad.

Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv

DIN STØTTE
REDDEr LIV

Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.

Det så vi for eksempel i 2003, hvor en voldsom tørke var en medvirkende årsag til udbruddet af krigen i Darfur i Sudan. Krigen handlede ikke som sådan om tørken, men de allerede eksisterende etniske og politiske spændinger i området blev forværret af den mangel på mad og rent vand, som tørken havde skabt.

Siden er mindst 400.000 mennesker blevet dræbt under konflikten, og vi har behandlet tusinder af underernærede, krigsskadede og internt fordrevne i Darfur.

Sårbare mennesker rammes hårdest af klimakrisen

De lande, der først og hårdest bliver ramt af konsekvenserne af et forandret klima, er netop dem, der i forvejen er verdens mest sårbare.

En lejr for internt fordrevne mennesker i Somalia blev oversvømmet efter voldsom regn i 2019. Foto: MSF

Det er lande, der i forvejen har nok at gøre med andre kriser. 71 procent af Somalias befolkning lever på grænsen til ekstrem fattigdom. Landet er ramt ikke bare af vekslende tørke og oversvømmelser, men også af græshoppesværme, der æder de sidste afgrøder, af vandmangel, mæslingeudbrud og af en årtier lang væbnet konflikt. Landet har simpelthen ikke ressourcerne til at hjælpe sin befolkning, når klimaforandringernes konsekvenser skyller ind over landet.

For at gøre ondt værre er Somalias befolkning nok nogle af de mennesker i verden, der er mindst ansvarlige for klimaforandringerne, da det ikke ligefrem er dem, der har forbrugt eller udledt mest.

Men de skal leve med konsekvenserne.

Hvad gør vi?

I forhold til de helbredsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne, så er vi til stede og hjælper. I både Niger og DR Congo behandler vi blandt andet hundredtusinder af malariatilfælde om året. Vi behandler underernæring, kolera og denguefeber på både det afrikanske og sydamerikanske kontinent, der er hårdt ramt.

I forhold til vores rolle i den grønne omstilling arbejder vi blandt andet på at skære ned på al ikke-nødvendig transport, bruge vedvarende teknologi som solpaneler i stedet for brændstofgeneratorer, reducere vores afhængighed af medicinske engangsartikler og bruge mindre forurenende eller energiforbrugende produkter.

Fra felten

Læger uden Grænser i Afghanistan

Billedserie: Et hårdt år for børnene i Afghanistan

Læs mere
Underernæring

Camilla Midtgaard Eriksen

Sydsudan

Camilla i Sydsudan: ”Den lille pige var for udmattet til at spise”

Læs mere

Marcus Bech

Kenya

Marcus i Kenya: Den her krise har været overset alt for længe

Læs mere

Hun blev hastet ind i ”den røde zone”: Smitsom sygdom spreder sig blandt små børn i Afghanistan

Læs mere

Kamma Skaarup

Kamma ved Europas grænse: ”Moren ligner nærmest ét stort blåt mærke”

Læs mere
Læger uden Grænser

Maja Rymer

Maja i Afghanistan: Fødende kvinde fik hjertestop

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Cæcilie i Ukraine: ”Mine kollegaer har selv mistet alt og hjælper alligevel andre”

Læs mere

Retten til at bestemme selv: Derfor hjælper vi piger og kvinder, der vil have en abort

Læs mere

Europas glemte flygtninge: ”Det gør mig så vred, at mennesker bliver behandlet sådan”

Læs mere
Børn i Ukraine får lægehjælp

Mens bomberne falder i Kharkiv: Lisa hjælper under jorden

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper gravide og fødende i Khost i Afghanistan

Billedserie: Nødhjælp til fødende og nyfødte verden over

Læs mere
Læger på vej ned i metroen i Kharkiv i Ukraine for at hjælpe mennesker på flugt fra angreb

Morten er gået under jorden for at behandle syge og sårede i Ukraine: ”Jeg har set mennesker falde sammen i rædsel”

Læs mere
Læger uden Grænsers jordemoder i Mosul i Irak
Irak

Fødsel i Irak: Efter krigen mangler gravide i Mosul hjælp

Læs mere
Læger uden Grænser behandler sårede fra Mariupol

Billeder fra vores hospitalstog i Ukraine: ”I er nødt til at få dem væk herfra, så de overlever!”

Læs mere
Hjælp til flygtningebørn fra Ukraine

Sæbebobler og krigskirurger i Ukraine: “Det her er ikke ligesom i Syrien”

Læs mere
Undersøgelse for tuberkulose i Tadsjikistan
Tadsjikistan

Se billeder fra Ukraine og Tadsjikistan: Kampen mod verdens mest dødelige infektionssygdom

Læs mere