Mennesker på flugt og internt fordrevne
Læger uden Grænser hjælper mennesker på flugt og internt fordrevne i flygtningelejre verden over.
Millioner af børn og voksne lever et liv på flugt på grund af krig, konflikt og forfølgelse – det er det største antal siden Anden Verdenskrig. Deres hjem er ikke sikre længere. Mennesker er nødt til at komme væk, men livet på flugt har nogle store sundhedsmæssige konsekvenser.
Vi hjælper i flygtningelejre rundtom i verden. Vi hjælper blandt andet ved at støtte de hospitaler og klinikker, der stadig fungerer, og ved at køre rundt til de uformelle lejre med mobile lægeklinikker. Vi giver lægehjælp, vaccinerer børn mod smitsomme sygdomme og sørger for adgang til rent drikkevand.
Alt for mange mennesker på flugt lever under usunde forhold i verdens flygtningelejre. Derfor hjælper vi mange steder i både officielle og uformelle flygtningelejre.
Vi driver blandt andet lægeklinikker, klinikker for gravide og fødende og klinikker, hvor ofre for tortur, vold og overgreb kan få psykologhjælp. Vores sygeplejerske, Astrid Opstrup, fortæller om forholdene i en flygtningelejr i Bangladesh.
”Farlige sygdomme som difteri, fåresyge og mæslinger kan hurtigt sprede sig på grund af de uhygiejniske levevilkår og enormt proppede lejre. Op til 12 – 14 personer kan bo under samme tag på de mudrede bakker, og beboerne har ikke altid adgang til rent drikkevand.”
fakta om mennesker på flugt
- Hvad vil det sige at være på flugt?
Når en person er tvunget til at forlade sit hjemland for at komme i sikkerhed, er de på flugt. Det kan som eksempel handle om forfølgelse på grund af deres etnicitet eller religion, det kan handle vold, krig, naturkatastrofer og det kan handle om et sammenbrud af det samfund, de levede i. - Hvad vil det sige at være internt fordrevet?
En internt fordreven er når et menneske er på flugt i sit eget hjemland. De kan have forladt deres hjem af samme årsager som et menneske på flugt, der krydser landegrænser, men bliver de i deres hjemland. - Hvad vil det sige at være migrant?
Forlader du dit hjemland i søgen efter bedre muligheder for dig selv og din familie, end det du kan finde i deres hjemland, vil du betegnes som migrant. Det kan blandt andet være på grund af ekstrem fattigdom i deres hjemland.
Hvorfor flygter mennesker?
Krig, borgerkrig, naturkatastrofer, dødelige epidemier, sult og forfølgelse sender verden over mange millioner af mennesker på flugt. Det er mennesker, der er så desperate, at de tager livsfarlige flugtruter i et forsøg på at komme i sikkerhed.
Derfor er vi til stede på verdens flugtruter, hvor vi giver livreddende lægehjælp til mennesker, der har hårdt brug for det.
Omkring en million rohingyaer er flygtet fra forfølgelse og lever i dag i flygtningelejren Cox’s Bazar i Bangladesh. Cox’s Bazar er verdens største flygtningelejr, hvilket betyder at lejren er overbefolket og ligger i et område, hvor der ofte er oversvømmelser og mudderskred.
I Cox’s Bazar driver vi flere hospitaler og klinikker såvel som en skadestue, intensivafdelinger, børneafdelinger, hvor mennesker kan føde sikkert, blive vaccineret, undersøgt og behandlet. Vi giver desuden hjælp til patienter med for eksempel diabetes eller for højt blodtryk og hjælp til ofre for seksuel vold.
Især behandler vi patienter med luftvejs- og hudsygdomme, der er direkte konsekvenser af de dårlige forhold i lejren. Det er svært at vaske hænder uden sæbe og rindende vand, toiletforholdene er dårlige, og der mangler rent drikkevand.
Hvad betød flygtningekrisen i Europa?
Flygtningekrisen i Europa begyndte for alvor i 2015, hvor flere end en million mennesker flygtede til Europa i løbet af året. Flere end 3.700 døde i forsøget på at nå i sikkerhed.
De fleste ankom til Grækenland gennem Tyrkiet, og mange fortsatte videre op gennem landene på Balkan. Andre forsøgte at flygte over Middelhavet fra Libyen i Nordafrika til Italien.
Siden lukkede flere lande på den såkaldte Balkan-rute deres grænser for mennesker på flugt. I marts 2016 indgik EU og Tyrkiet en aftale, hvis formål var at stoppe mennesker på flugt i at nå de græske øer fra Tyrkiet.
Vi har siden 2015 hjulpet mennesker på flugt, der ankommer til Grækenland. Blandt andet ved at drive en lægeklinik og opstille toiletter og vandhaner ved flygtningelejren på Lesbos. Vi yder også lægehjælp i Athen og på flere af de andre græske øer.
Det kan du blandt andet læse om her:
Det er disse sårbare mennesker, der betaler prisen for EU/Tyrkiet-aftalen.
Hvordan hjælper læger uden grænser mennesker på flugt i Europa?
Mange mennesker på flugt er dybt traumatiserede, når de ankommer til Europa. Nogle er flygtet fra krig og forfølgelse, mens andre er stærkt påvirkede af deres farefulde flugt mod Europa.
Lige siden flygtningekrisens start har vores medicinske personale i Grækenland været vidne til en endeløs strøm af elendighed og desperation fra de tusindvis af mænd, kvinder og børn, som er strandet på de græske øer.
Deres psykiske helbred bliver forværret, når de for eksempel sidder strandet i kummerlige flygtningelejre i længere tid uden at vide, hvad der kommer til at ske med dem eller deres familie.
Vi yder læge- og psykologhjælp til mange af de mennesker, som sidder fast i Grækenland og har brug for hjælp.
På vores klinikker behandler vi for eksempel børn for lungebetændelse, tilser gravide kvinder og behandler ofre for seksuel vold.
Vi forsøger at være der, hvor der er mest brug for vores medicinske nødhjælp.
Lesbos er det sværeste sted, jeg har været.
Der er allerede lang kø foran klinikken, når vi åbner om morgenen. De næste otte timer ser jeg traumatiserede børn, der skærer i sig selv. Børn, der ikke vil leve mere.
Børn, der er helt alene, og som bare har brug for at sidde hos os.
Børn, der bliver syge af at være i lejren, fordi der hverken er toiletter, varme eller rent vand nok, så de får hoste, fnat og diarré.
EU hindrer lægehjælp til mennesker på flugt.
I to uger kaldte vi os ‘Læger med Grænser’. Det var frem mod valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024. Begrundelsen var, at vi i en rapport havde dokumenteret, at EU hindrer lægehjælp til mennesker på flugt.