Anna Pantelia/MSF

Sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Det er hårdt at være barn i flygtningelejren Moria på Lesbos. Vores danske sygeplejerske Mie fortæller fra vores klinik på Lesbos, der var nødt til midlertidigt at lukke under urolighederne.

Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland
Tusindvis af børn bor i flygtningelejren Moria på Lesbos i Grækenland. Mange af dem ser vi på vores klinik, hvor vi forsøger at hjælpe dem med hoste, epilepsi og traumer.

”Lesbos er det sværeste sted, jeg har været.

Der er allerede lang kø foran klinikken, når vi åbner om morgenen. De næste otte timer ser jeg traumatiserede børn, der skærer i sig selv. Børn, der ikke vil leve mere.

Børn, der er helt alene, og som bare har brug for at sidde hos os.

Børn, der bliver syge af at være i lejren, fordi der hverken er toiletter, varme eller rent vand nok, så de får hoste, fnat og diarre.

Og hver dag ankommer der flere mennesker. Vi kan mærke det. Presset stiger.

Uanset hvad vi gør, er det ikke nok. Behovet for hjælp stiger hele tiden.

Telte på en mark

Vi har lige haft lukket i to dage, fordi det ikke har været sikkert at arbejde her som humanitær organisation. Der har været chikane mod organisationer og kollegaer, fordi nogle tror, at det er os, der tiltrækker flygtningene.

Det er en lille gruppe, der skaber problemer på øen, men almindelige mennesker er også trætte. Jeg forstår godt, at de lokale indbyggere på Lesbos er trætte af situationen. For den ændrer sig ikke.

Første gang, jeg var i Moria, var i 2018. Dengang boede der ”kun” 9.000 mennesker her. Denne gang er her 20.000, men lejren er stadigvæk kun lavet til 3.000. Forholdene er ikke blevet bedre, siden sidst jeg var her. Der er stadig ikke toiletter nok. Moria er stadig bare telte på en mark. Og stadig ankommer der flere mennesker.

Mie
  • sygeplejerske udsendt til Læger uden Grænsers klinik ved Moria på Lesbos

Folk er jo syge, når de kommer til lejren, og ellers så bliver de det.

Børn med ondt i sjælen

Både børn og voksne var glade for at se os, da vi åbnede klinikken igen. De var glade for, at der igen var nogen, der tog sig af dem. Vores klinik tager imod børn, gravide og ofre for seksuel vold. Men selvom vi kun tager imod de akutte tilfælde og dem med kroniske sygdomme, så når vi stadig at behandle 150 mennesker hver dag.

Folk er jo syge, når de kommer til lejren, og ellers så bliver de det.

Nogle af dem, der nok har det sværest, er de uledsagede børn, især de unge drenge. De er helt alene, men har ingen rettigheder, fordi de er mindreårige.

De får ikke nogen hjælp og ikke noget telt at bo i. Før havde man et område i lejren til de uledsagede børn, hvor de var i sikkerhed, men efterhånden bliver de bare sendt ind i lejren. Hvem ved, hvad de er nødt til at gøre for at få et sted at bo?

Når de kommer ind på klinikken, er det tit mere, fordi de har ondt i sjælen end i kroppen. De har bare brug for at sidde her lidt og blive lyttet til.

Børnene skal væk

Vi har en psykolog, der arbejder med børnene, men det er ikke nok. Det er et plaster på såret. Vi gør, hvad vi kan, men hvis børnene reelt skal have det bedre, skal de væk fra Moria – væk fra traumet. Så længe de bliver i lejren, har de angst og er urolige, men det, de har brug for, er ro og stabilitet. Det kan de ikke få i Moria.

Det er en overbefolket lejr med mange traumatiserede og desperate mennesker.

I virkeligheden skal alle væk fra Moria, men især børnene. De har jo et langt liv foran sig, hvor de skal leve med de her oplevelser.

Mie
  • sygeplejerske udsendt til Læger uden Grænsers klinik ved Moria

Det kan ikke være meningen, at den her situation overhovedet eksisterer.

Moria burde ikke findes

Jeg synes ikke, at det er nemt at være her. Lige nu udfylder vi et hul, der ikke burde være der. Der burde ikke være så mange mennesker, der har så meget behov for hjælp, uden at der bliver gjort noget ved det.

Det kan ikke være meningen, at den her situation overhovedet eksisterer. At 20.000 mennesker skal sidde fast på Lesbos. At børn bliver så traumatiserede, at de prøver at begå selvmord. Jeg føler, at jeg siger det igen og igen, men ingenting ændrer sig. Vi bliver ved med at råbe højt – forhåbentlig er der nogen, der hører efter.”

Flygtningelejren Moria på Lesbos

  • Lejren er overbefolket. Der bor lige nu cirka 20.000 mennesker i lejren, men den er kun lavet til 3000.
  • Derfor er der ikke toiletter og rent vand nok.
  • Flygtningene bliver af samme årsag syge. Infektioner spreder sig, og hoste, diarre og fnat rammer mange i lejren.
  • Der har været brand i teltene i lejren flere gange.
  • Der bor omkring 7000 børn i og omkring Moria-lejren.
  • Børn skal forsøge at leve i lejren med epilepsi, diabetes, hjerteproblemer og autisme udover de traumer, de har med sig fra deres hjemland – og de traumer, de får i lejren.
  • Tre flygtningebørn er døde i Moria de sidste måneder.
  • Vi driver en klinik, der hjælper børn, gravide og ofre for seksuel vold. Den ligger lige overfor lejren og består af containere og telte, hvor læger, sygeplejersker og psykologer tager imod patienter.

Tine på Lesbos: Det er svært at hjælpe børnene, når de lever bag pigtråd

Her er, hvad vi har set i EU’s umenneskelige flygtningelejre: ”Det, jeg oplevede, var gruopvækkende”

Lesbos og Samos: Lejrene gør folk syge

Børnene på Lesbos vil hellere dø

Moria er det værste, jeg har oplevet

Helvedet på Lesbos

Evakuér flygtningene nu

Tusinder sidder stadig på gaden en uge efter brand i Moria

Vi er i gang med at hjælpe flygtninge ved Moria – men mange kan stadig ikke få hjælp

Tusinder afskåret fra lægehjælp efter branden i Moria

Dansk sygeplejerske i Moria: ”Lejren ligger i aske – og de har ingen vand, mad eller ly”

COVID-19-smitte er nu bekræftet i flygtningelejren Moria

Tvinger COVID-19-center på Lesbos til at lukke: ”Det er fuldstændigt vanvittigt”

Moria er værre end coronavirus

Mie på Lesbos