Børnene på Lesbos vil hellere dø
Børn med selvmordstanker er hverdag i flygtningelejren på den græske ø Lesbos. Børn, der har mareridt, holder op med at tale, og som selvskader. Så utrygge er forholdene på de græske øer, hvor tusinder af flygtninge stadig er fanget.
Forholdene i flygtningelejren på Lesbos er så dårlige og så utrygge, at mange af børnene ikke vil leve længere. Det er, hvad vores børnepsykologer ser. Bare i 2020 har de behandlet 49 børn, der vil og eller faktisk har forsøgt at begå selvmord.
Børn helt nede på kun 10 år.
”Vi ser fortsat håbløshed, depression og i nogle ekstreme tilfælde psykoser, selvskade og tanker om selvmord. De mest alvorlige sager, vi ser, er børn, der isolerer sig eller giver udtryk for, at de ikke vil leve længere. De vil bare blive i deres telt hele tiden, de vil ikke socialisere – de vil bare dø, så det ikke gør ondt inden i dem længere,” fortæller vores børnepsykolog på Lesbos, Thanasis Chirvatidis.
Vores børnepsykologer har behandlet børn, der er begyndt at gå i søvne, mens de drømmer, at de er nødt til at flygte. De ser børn, som river deres hår ud eller banker hovedet ind i væggen. Børn, der har mareridt, og som er holdt op med at tale og med at spise.
De voksne har det ikke meget bedre. Også dem behandler vi for selvmordstanker, selvskade, psykose og PTSD.
Bange børn i kolde telte
Siden den berygtede flygtningelejr Moria på Lesbos brændte ned i begyndelsen af september, er meget lidt ændret for de mange tusinde flygtninge, der stadig sidder fast på den græske ø.
7.000 mennesker, 2.500 af dem børn, lever i telte, der regelmæssigt bliver oversvømmet, fordi lejren ikke er beskyttet mod elementerne. Om natten falder temperaturen i teltene til under 8 grader. Vores patienter fortæller os, at de ikke har adgang til rent vand og nok toiletter. Der er da også kun 355 toiletter i lejren til de 7.000 beboere.
Sikkerheden er derudover så godt som ikke-eksisterende i den nye lejr på Lesbos. For nyligt blev en treårig pige voldtaget i lejren. Så der er ikke noget at sige til, at børnene er bange.
Mange i reel risiko for selvmord
Også på Samos, hvor lejren Vathy ligger, forsøger vi at hjælpe mennesker, der lider.
”Hver gang der sker noget skræmmende, såsom branden, jordskælvet og nedlukningen, så ser vi flere alvorlige tilfælde på vores klinik. Især ser vi en bekymrende stigning i antallet af tanker om selvmord og selvskade hos de mennesker, der er fanget i lejren,” fortæller Lindsay Solera-Deuchar, vores psykiater på Samos.
Her lever 3.500 mennesker i en lejr, der er bygget til 650. Der er ikke toiletter nok, og teltene giver ikke ly for vejret.
I november havde 60 procent af de patienter, vi så på vores klinik, selvmordstanker. Vores medarbejdere vurderer, at hele 37 procent er i reel risiko for at forsøge at begå selvmord. Vi holder naturligvis øje med situationen.
Traumatiserede mennesker opbevares i lejre
Lindsay Solera-Deuchar forklarer, at det ikke kun er oplevelser som brande og jordskælv, der slider på de mennesker, der bor i flygtningelejrene:
”Den langvarige opbevaring under dårlige forhold såvel som usikkerheden om deres asylsag bidrager til problemer med beboernes mentale helbred. Ovenikøbet har mange af dem i forvejen været udsat for traumatiske oplevelser i deres hjemland og på vejen til Grækenland. Hvis ikke forholdene bliver bedre, så kan vi ikke behandle vores patienter effektivt. De har brug for tryghed og stabilitet for at komme sig.”
Det er mennesker, der er blevet overfaldet eller voldtaget under den krig, de er flygtet fra i deres hjemland. Børnene har set det ske. De er traumatiserede og kan ikke slappe af, ikke engang når de sover. Ikke når deres forhold stadig er så utrygge, som de er.
Syriske Harin Halil, der er mor til to, er en af de patienter, vi behandler på Samos, som har det værst.
“Jeg blev bange i lejren. Sådan var jeg ikke før. Jeg havde det ikke godt, men jeg var ikke sådan her. Jeg får panikanfald, når der er slåskampe i lejren, og det er der tit, eller når der er brand i lejren. Sidst det brændte, var det som om, jeg aldrig havde forladt Syrien. Første gang IS angreb os, var der bomber og brand, så det mindede mig om dengang,” fortæller hun.
Vi har i årevis arbejdet på Lesbos og Samos, hvor vi har ydet læge- og psykologhjælp til både børn og voksne. Vi har set de dårlige og uværdige forhold, som tusinder af mennesker har måttet leve under, fordi de er flygtet fra fattigdom og konflikt i deres hjemland.
Samlet set er over 15.000 mennesker stadig fanget i lejre på de græske øer. Og uanset om de skal have asyl i et europæisk land eller ej, så skal de mennesker leve under værdige og trygge forhold, mens de er her.