Brand i flygtningelejren Moria
© MSF/Médecins Sans Frontières (

Evakuér flygtningene nu

De fleste af de flygtninge, der mistede tag over hovedet, da Moria brændte, er nu samlet i en ny lejr. Men forholdene er langt fra gode, og flygtningene har ingen fremtid der. Derfor skal de evakueres.

Hvide telte er skudt op på kysten på Lesbos. De udgør den – ifølge myndighederne – midlertidige lejr, som erstatter den nu nedbrændte Moria-lejr på den græske ø. Efter at have overnattet på gader og stræder tæt på brandtomten i næsten to uger er næsten 10.000 af de over 12.000 flygtninge nu indkvarteret i den nye lejr.

Gaderne og de pladser, som flygtningene har opholdt sig på siden branden, er derfor tomme nu. Men desværre betyder det ikke, at de hverken kan starte på en frisk, eller at de kan få dækket deres basale behov som mad, vand, ordentligt toiletforhold og sikkerhed.

Den nye lejr er bygget tæt på havet og har derfor ingen beskyttelse mod hidsigt vejr som regn og storm. De første store regnskyl vil med stor sandsynlighed komme til at skabe elendige forhold for beboerne. Potentielt værre end i Moria, som i alle fem år, den eksisterende, var dybt kritiseret for inhumane forhold. Teltene i den nye lejr er ikke ordentligt isoleret, og flere familier er stuvet sammen i dem.

Mangler mad og vand

Samtidig fortæller vores patienter, at der mangler vand, at der ikke er nok fordeling af mad, ikke ordentlige sanitetsforhold og ingen beskyttelse. Og selvom der er medarbejdere i lejren, der yder basal lægehjælp, er vi ikke sikre på, at de mennesker, der har behov for medicin, får den. Derfor fortsætter vores lægehold med at fragte patienter fra lejren og over til organisationens klinik tæt på Moria, hvor særligt børn med kroniske sygdomme, patienter med mentale problemer, gravide og andre, der har massivt brug for hjælp, bliver tilset og behandlet.

I øjeblikket må folk fra lejren bevæge sig frit mellem klokken 8 om morgenen og klokken 20 om aftenen med undtagelse af de 600 mennesker, der er i karantæne og isoleret på grund af mulig COVID-19-smitte. Flere end 240 er testet positive.

En katastrofe

Men der er ingen forlydender om, hvornår der kommer en ny løsning til de mange ventende flygtninge, eller om forholdene i lejren bliver forbedret. Derfor er vores opfordring også klar: Evakuér flygtningene til andre EU-lande med det samme! Sådan lyder det også fra vores danske sygeplejerske, Kamma Skaarup, som er medicinske teamleder på Lesbos.

”Det er en katastrofe at have så mange mennesker her, som er i uvished om, hvad der skal ske. Det påvirker alle rigtig hårdt både psykisk og fysisk. Det giver ikke nogen mening at bygge en ny Moria-lejr op igen. De bør behandles med den værdighed og respekt, de fortjener. Det bedste er at få evakueret alle,” siger hun.

Fra felten

Læger uden Grænser

Rachel Coyle

Rachel hjælper mødre og babyer i det krigshærgede Yemen

Læs mere

Pressemeddelelse: Læger uden Grænser indgår treårigt partnerskab med Augustinus Fonden

Læs mere
Ukraine

Ukraine: ”Alle operationsstuer var fyldt op”

Læs mere

Jordskælv i Marokko: Vi er klar til at hjælpe

Læs mere

Børn på flugt fra Sudan er underernærede og får mæslinger

Læs mere

Sygeplejersker får stor international anerkendelse

Læs mere
Afghanistan

Billedserie: Afghanske kvinder får sundhedshjælp på vores nye centre

Læs mere
Sudan

Sudan: Hundredtusinder mennesker på flugt mødes af overfyldte lejre og sygdom

Læs mere
Venezuela

I regnskoven kommer den livsvigtige sundhedshjælp frem via floden

Læs mere

Det første halve år i billeder

Læs mere
Sudan

Sudan: Bureaukrati og usikkerhed forhindrer medicinsk nødhjælp

Læs mere
Nigeria

Noma: Infektionen, der æder knogler

Læs mere
Ukraine

Vi forbereder Ukraines hospitaler på angreb

Læs mere
Middelhavet

”Jeg ringer i morgen tidlig”

Læs mere
Haiti

Vores nye hospital i Haiti hjælper gravide og nyfødte

Læs mere
Frankrig

Billedserie fra Frankrig: Vi giver medicinsk nødhjælp til mennesker på flugt

Læs mere