Lesbos og Samos: Lejrene gør folk syge
”Hvis du nogensinde har holdt et lille barn i hånden og forsøgt at overbevise dem om, at livet er værd at leve, så glemmer du det aldrig.” Sådan fortæller en af vores medarbejdere på Lesbos. Her kan du følge med i situationen for tusinder af flygtninge på de græske øer.
Børn, der prøver at drukne sig. Gravide, der sover i et telt på den frosne jord. Nyfødte, der ikke får mad. Det ser vores folk i Grækenland, hvor de hjælper flygtninge på øerne Lesbos og Samos. Desværre er det ikke engang noget nyt. Situationen i de græske lejre for mennesker på flugt fra blandt andet Syrien og Afghanistan har længe været kritisabel.
Her kan du følge med i, hvad vi ser i Grækenland.
På Lesbos er der stadig flere end 7.000 flygtninge – 2.500 af dem børn, der lever i telte trods vinterkulden. 150 af børnene er under 1 år. Om natten falder temperaturen i teltene i lejren Kara Tepe til omkring frysepunktet.
Vores patienter fortæller os, at de ikke kan tørre deres tøj i kulden, at de ikke har mulighed for at vaske hænder i lejren eller komme på toilettet. Der er cirka 350 toiletter i lejren og 36 bade med varmt vand, der har åbent 9 timer om dagen.
En mor venter med sit lille barn foran vores klinik. Her følger vi blandt andet. Farizeh på 33, der er fra Afghanistan og gravid i fjerde måned.
”Det er så koldt, at vi ikke går uden for teltet. Der er ikke noget varmeapparat, så vi har kun tæpper til at beskytte os mod kulden. Tit er vores tøj og tæpper våde enten på grund af regnen eller fugten og kulden. Der er heller ikke nogen elektricitet, så vi kan lave mad, alt er beskidt og dækket af mudder. Jeg har tre børn, og vi har ikke nok mad eller varmt tøj til dem. Der er ikke nogen skole i lejren eller et sted, hvor de kan lege, så de hjælper med at hente vand eller vaske tøj, bare så de har noget at lave. Vi vil bare væk herfra og bo et sted med værdighed,” siger Farizeh.
”Hvis du nogensinde har holdt et lille barn i hånden og forsøgt at overbevise det om, at livet er værd at leve, så glemmer du det aldrig,” fortæller Katrin Glatz-Brubakk, der leder vores psykolog-indsats på Lesbos.
Hun forklarer, at livet i lejren gør børnene syge.
”Sidste år behandlede vi 50 børn med alvorlige selvmordstanker, og som endda havde forsøgt selvmord. Her i begyndelsen af 2021 har vi allerede behandlet yderligere 3 børn, der har forsøgt selvmord. De har enten forsøgt at drukne sig eller skære deres håndled over,” siger Katrin Glatz-Brubakk.
Mariam på 24 er mor til den lille dreng på billedet. Hun er ligesom Farizeh fra Afghanistan og har været på Lesbos i et over et år. Hun kommer regelmæssigt på vores klinik, da hun lige har født. Hun og hendes mand har fået asyl, men ved ikke, hvornår eller om de kan komme væk fra øen.
”I september efter branden i Moria var en svær tid som gravid. Vi levede på gaden i flere dage, vi havde hverken vand eller mad nok, og det var meget utrygt. Nogle gange græd jeg, fordi jeg var så sulten. Den nye lejr er ikke bedre end Moria. Nogle nætter er det så koldt, at vi ikke kan sove. Mit barn var også vågen hele natten. Det eneste, vi kan gøre for at varme ham, er at holde ham tæt på os hele tiden og dække ham til med så meget tøj og så mange tæpper som muligt. Jeg undgår også at vaske ham, så han ikke bliver kold. Siden vi fik asyl, har vi ikke fået økonomisk støtte, så vi kan ikke købe hverken babytøj eller -mad.”
På Samos er omkring 3.500 mennesker mast sammen i en lejr til 648. Heller ikke her er der nok bade eller toiletter. Der er beskidt, så rotter og skorpioner trives i lejren.
Sharide på 35 ankom til Samos for et år siden sammen med sin mand og tre børn. De flygtede fra Syrien, hvor deres hjem blev ramt af bomber, og Sharides svoger blev dræbt.
Sharide fødte en lille dreng i begyndelsen af 2021.
”Det eneste, der holder mit barn varmt, er tæppet her. Her er forfærdeligt, koldt og vådt. Hver dag er jeg bange. Træet over vores telt bliver mere og mere ustabilt, og jeg er bange for, at det en dag vil falde ned på os. Fremtiden er uvis. Vi ved ikke, hvad vi skal forvente, eller hvor længe vi skal være her.”
Den lille dreng er 23 dage gammel. Hans forældre flygtede fra Syrien til Samos, hvor de har været i over et år. Faren, Bozan Mostafa, fortæller, at hans kone så sin bror blive dræbt i Kobani, hvor de boede. Siden har hun haft det mentalt dårligt, og de barske vilkår i lejren hjælper ikke.
”Vi er bekymrede for vores baby. Det er koldt, og vi kan ikke holde ham varm nok. Det eneste, vi kan gøre for at varme teltet, er at brænde træ indenfor. Men jeg er bange for, at røgen vil forgifte os.”
Tine på Lesbos: Det er svært at hjælpe børnene, når de lever bag pigtråd
Vores psykolog på Lesbos: Jeg blev kaldt ud til en kvinde, der lå på jorden og rystede
Her er, hvad vi har set i EU’s umenneskelige flygtningelejre: ”Det, jeg oplevede, var gruopvækkende”
Børnene på Lesbos vil hellere dø
Moria er det værste, jeg har oplevet
Helvedet på Lesbos
Evakuér flygtningene nu
Tusinder sidder stadig på gaden en uge efter brand i Moria
Vi er i gang med at hjælpe flygtninge ved Moria – men mange kan stadig ikke få hjælp
Tusinder afskåret fra lægehjælp efter branden i Moria
Dansk sygeplejerske i Moria: ”Lejren ligger i aske – og de har ingen vand, mad eller ly”
COVID-19-smitte er nu bekræftet i flygtningelejren Moria
Tvinger COVID-19-center på Lesbos til at lukke: ”Det er fuldstændigt vanvittigt”
Moria er værre end coronavirus
