© Dora Vangi
Det nye modtagecenter - en såkaldt "lukket lejr" - står næsten færdig på Samos.

Her er, hvad vi har set i EU’s umenneskelige flygtningelejre: ”Det, jeg oplevede, var gruopvækkende”

Mange af de mennesker, der bor i flygtningelejre på de græske øer, er flygtet fra krig, tortur, forfølgelse eller fattigdom i deres hjemlande. De var pressede og traumatiserede, før de kom til Europa. Behandlingen af dem har ikke hjulpet. Vi har været til stede i lejrene siden begyndelsen, og nu har vi samlet vores oplevelser fra Europas grænseland.

Den 6-årige pige vågner om natten i teltet og skriger. Hun er holdt op med at spise og vejer kun 16 kilo. Livet i lejren gør hende syg.

”Hun plejede at være sådan en rolig pige, men nu er hun hele tiden bange. Det sværeste for mig er at se min pige få det værre og værre hver dag, uden at jeg kan gøre noget ved det. Det eneste, jeg ønsker mig, er et trygt og sikkert sted, hvor mit barn har en fremtid ligesom andre børn,” siger 33-årige Fatima fra Afghanistan.

Sammen med sin datter bor hun i flygtningelejren Vathy på den græske ø Samos, en af de stærkt kritiserede lejre, som EU driver i Grækenland.

Vi har hjulpet i flygtningelejrene på Lesbos, Chios og Samos i over fem år og har løbende dokumenteret de mildest talt dårlige forhold, som mennesker er blevet opbevaret under på ubestemt tid. Nu har vi samlet vores viden og oplevelser i en rapport. Fatima er en af de flygtninge, der får lov at fortælle om konsekvenserne af EU’s flygtningepolitik.

Du kan læse rapporten på engelsk her.

Flygtningelejr på Samos i Grækenland
”Vi bliver ikke behandlet som mennesker her. Den nye lejr er omgivet af et stort hegn, og den ligger midt ude i ingenting. Man kan kun komme ind og ud på bestemte tidspunkter.

Min kone får psykologhjælp på Læger uden Grænsers klinik. Hun er træt og deprimeret, hun forventede ikke, at hun nogensinde skulle få brug for medicin for at klare livet. Vi vil bare gerne have en fremtid. Jeg vil gerne være et produktivt medlem af samfundet. Jeg vil gerne, at min søn kan komme i skole og få et normalt liv,” fortæller 37-årige Jaber, der flygtede fra Syrien sammen med sin dengang gravide kone til Samos. Deres søn er nu lidt over 1 år gammel. Foto: Evgenia Chorou

Lejrene ødelægger børnene

Lejrene gør folk syge, både fysisk og mentalt – og endda kan være livsfarlige. Det har vi været vidne til.

En seks måneder gammel baby døde af dehydrering i en af lejrene her inden for Europas grænser. I alt er mindst 21 mennesker døde siden 2016, fordi de ikke havde tilstrækkelig adgang til lægehjælp, mad, rent vand og toiletter, og fordi lejrene er overbefolkede og usikre.

Men lejrene og uvisheden om deres skæbne slider også på folks mentale sundhed, hvoraf mange i forvejen var traumatiserede af krig og forfølgelse i deres hjemlande.

Især har børnene i lejrene været hårdt ramt.

Mellem 2019 og 2020 behandlede vi blandt andre 1.369 patienter med psykiske lidelser på de tre øer, mange med PTSD og depressioner. En tredjedel af patienterne var børn. Over 180 blev behandlet for selvskade og selvmordsforsøg. Den yngste var kun seks år.

”Det, jeg oplevede i flygtningelejren Moria på Lesbos, var gruopvækkende. Mennesker, der har været udsat for traumer, og som blev det igen – i Europa. Som dagligt var bekymrede for, om de kunne få det mest basale: Mad, rent vand, sikkerhed, lægehjælp. For dem handlede hver dag om at forsøge at holde fast og bevare en form for håb midt i håbløsheden. Men det kan ikke undgå at ødelægge dem,” fortæller anæstesisygeplejerske Kamma Skaarup, som var udsendt til Lesbos i efteråret 2020.

Flygtningelejr på Samos i Grækenland
Omaima er 52 og bor lejren Vathy på Samos. Hun har haft psykiske problemer, siden hendes hjem i Syrien blev bombet.

”Vi har boet i den her lejr i et år. Her er beskidt og fuld af rotter, og der er ikke mad nok. Vi flygtede fra Syrien, da vores hus blev ramt af en bombe, og vores 19-årige datter og hendes mand blev dræbt. Krigen ødelagde vores liv i Syrien. Vi havde ingenting tilbage, og da jeg mistede min datter, fik jeg psykiske problemer.

Vi ville bare i sikkerhed. Min 11-årige søn er bange hele tiden. For tre dage siden sagde han, at han ville kaste sig i havet. Nogle gange vil han hellere tilbage til Syrien. Den her lejr er ikke et sted for børn. Den er ikke et sted for nogen.” Foto: Faris Al-Jawad

De nye lejre kan gøre det værre

Lejrene er omgivet af pigtråd hele vejen rundt, og officielle udmeldinger gives over højtalere. I det hele taget virker lejrene mere som fængsler end beboelse for mennesker på flugt, hvilket beboerne da heller ikke var i tvivl om.

”Vi fik et chok, da vi så lejren. Den lignede et fængsel,” siger Ali på 32. Han er på flugt fra Syrien og lever nu i Vathy på Samos.

Lejren Moria på Lesbos var notorisk ussel, overbefolket og beskidt. Den brændte ned i efteråret 2020, men selvom EU lovede, at Moria ikke ville blive genopført, er de nye lejre ikke umiddelbart forbedringer. Måske endda tværtimod.

Det kan vi blandt andet se på Samos, hvor den nye lejr er færdig – en såkaldt lukket lejr. De ligger endnu mere isoleret og er endnu mere sikrede. Der er gjort plads til politipatruljer, lejren er zoneinddelt, der er overvågningskameraer, og man skal bruge sit fingeraftryk for at få lov at komme ind og ud. Kontrollen er total.

EU og den græske regering har planer om at bygge de nye lukkede lejre på fem græske øer. Det første center står snart klar på Samos – på en fjern del af øen med skibscontainere som boliger, pigtrådshegn og kontrolleret ind- og udgang. Et blik på den spritnye lejr på Samos, hvor der skal være plads til omkring 3.000 mennesker. Foto: Dora Vangi

”Det er chokerende, at Moria, hvor forholdene var horrible og decideret livsfarlige, er blevet forløber for det nye fængselslignende center på Samos. Det kan simpelthen ikke blive solgt som en forbedring for de mennesker, der skal bo der. Det kan kun gøre situationen værre for dem,” siger Kamma Skaarup.

Vi opfordrer EU-landene til at ændre deres tilgang til de mennesker, der søger sikkerhed og hjælp ved Europas grænser. Indtil det sker, bliver vi selvfølgelig ved at med at hjælpe på Lesbos, Chios og Samos – eller hvor fremtidens lejre bliver bygget.

Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv

DIN STØTTE
REDDEr LIV

Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.

Mohamed, 31, forlod sit hjem i Idlib i Syrien i oktober 2019, da borgerkrigens frontlinje nærmede sig. Han lever i dag i lejren på Samos.

”Forholdene her i Vathy er ikke engang gode nok til at holde dyr. Men det ville være meget værre, hvis ikke NGO’erne var her. Som mennesker forsøger vi at tilpasse os vores omstændigheder eller overkomme vores problemer, men her har vi ikke noget valg, vi er tvunget til at tilpasse os. “Væggene” i mit telt er lavet af presenning og kan ikke beskytte mig mod hverken kulde eller varme. Her er ikke nogen speciallæge, så selvom jeg har nyresten, må jeg bare vente. Jeg vil bare gerne væk og se min familie igen. Jeg har et et-årigt barn, som jeg aldrig har set.” Foto: Evgenia Chorou

Fakta om lejrene

  • I alt har flere end 180.000 flygtninge og migranter været på de græske øer Lesbos, Chios, Samos, Leros og Kos siden 2016.
  • Beboernes adgang til lægehjælp har primært været afhængig af NGO’er og frivilliges indsats, da sundhedsmyndighederne har fokuseret på at lave screeninger ved grænseovergangene, og de lokale klinikker og hospitaler ikke har haft kapacitet til også at dække lejrene.
  • Mellem 2018 og 2020 tilså vi børn over 42.000 gange bare i den klinik, vi drev ved den nu nedbrændte lejr Moria på Lesbos. De havde blandt andet vejrtrækningsproblemer, fnat og diarre, alt sammen symptomer på, at børnene var udsat for kulde og ikke havde adgang til rent vand og ordentlige toiletter.
  • Alene mellem 2019 og 2020 tilså vi 456 børn med mentale problemer. Børnene var traumatiserede og bange, de sov dårligt og havde mareridt, og de havde ondt i maven og i hovedet og blev svimle.
  • Lejrene på de græske øer er uhumske. For at sikre beboerne en vis adgang til rent vand har vi fra 2019 til maj 2021 transporteret over 43 millioner liter vand ind i lejren Vathy på Samos, hvor vandet ellers er usikkert at drikke. Både i Vathy og i Moria opstillede vi toiletter, brusebade og vandhaner, som der var kritisk mangel på.
  • Der har de seneste fem år været 12 brande i lejrene på Lesbos og Samos med skader og dødsfald til følge.

Fra felten

Millioner på flugt i Sydsudan fra borgerkrig, konflikt, oversvømmelse
Sydsudan

En 10 år lang tragedie: Sydsudans årti som selvstændigt land

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper mennesker på flugt

82 millioner mennesker er på flugt lige nu

Læs mere
msf flag

Tre kolleger er blevet brutalt dræbt i Etiopien

Læs mere
Libyen

Fanget i Libyen: Mor gav nyfødt fast føde for at undgå, at babyen sultede

Læs mere
Malaria Darfur i Sydsudan
Sudan

Vores læge Peter i Darfur: “Nogle morgener møder du en tom hospitalsseng”

Læs mere
Fødselsklinik i Yemen

Astrid Opstrup

Yemen

Astrid i Yemen: ”Hun rystede af kramper i venteværelset – vi skulle have det barn ud af hende!

Læs mere
Myanmar (Burma)

Vores læge i Myanmar: “Hvad kan vi gøre, når soldater stopper vores patienter?”

Læs mere
Verdens største flygtningelejr, Cox's Bazar, Bangladesh

Rasmus Schou Christensen

Bangladesh

Rasmus i verdens største flygtningelejr: “Hvis du kan se det på folk, er det tit for sent”

Læs mere

Vi mangler ilt verden over: Corona-patienter gisper efter vejret

Læs mere
Gaza/Vestbredden

Bomber over Gaza: Vi har behandlet børn på bare 12 år for skader fra gummikugler

Læs mere
Læger uden Grænser sætter ind mod COVID-19 i Indien
Indien

Vi arbejder midt i Indiens COVID-19-kaos: ”Det er hjerteskærende at opleve”

Læs mere
Læger uden Grænsers (MSF) børnehospital i Kenema i Sierra Leone
Sierra Leone

Vores jordemoder på børnehospital i Sierra Leone: ”Det er fantastisk at hjælpe mennesker til verden”

Læs mere
COVID-19 i Brasilien

COVID-19 i Brasilien: Tusinder dør, mens de venter på ilt

Læs mere
Insulin

Insulin-studie kan redde diabetespatienters liv i udviklingslande

Læs mere
Læger uden Grænser i Sierra Leone

Nødhjælp i pandemiens skygge: Verdens mest udsatte ramt ekstra hårdt

Læs mere
Frygte for COVID-19 holder folk fra hospitalet
Sierra Leone

Børn dør af malaria på grund af frygt for COVID-19

Læs mere