Den 6-årige pige vågner om natten i teltet og skriger. Hun er holdt op med at spise og vejer kun 16 kilo. Livet i lejren gør hende syg.
”Hun plejede at være sådan en rolig pige, men nu er hun hele tiden bange. Det sværeste for mig er at se min pige få det værre og værre hver dag, uden at jeg kan gøre noget ved det. Det eneste, jeg ønsker mig, er et trygt og sikkert sted, hvor mit barn har en fremtid ligesom andre børn,” siger 33-årige Fatima fra Afghanistan.
Sammen med sin datter bor hun i flygtningelejren Vathy på den græske ø Samos, en af de stærkt kritiserede lejre, som EU driver i Grækenland.
Vi har hjulpet i flygtningelejrene på Lesbos, Chios og Samos i over fem år og har løbende dokumenteret de mildest talt dårlige forhold, som mennesker er blevet opbevaret under på ubestemt tid. Nu har vi samlet vores viden og oplevelser i en rapport. Fatima er en af de flygtninge, der får lov at fortælle om konsekvenserne af EU’s flygtningepolitik.
Du kan læse rapporten på engelsk her.
Lejrene ødelægger børnene
Lejrene gør folk syge, både fysisk og mentalt – og endda kan være livsfarlige. Det har vi været vidne til.
En seks måneder gammel baby døde af dehydrering i en af lejrene her inden for Europas grænser. I alt er mindst 21 mennesker døde siden 2016, fordi de ikke havde tilstrækkelig adgang til lægehjælp, mad, rent vand og toiletter, og fordi lejrene er overbefolkede og usikre.
Men lejrene og uvisheden om deres skæbne slider også på folks mentale sundhed, hvoraf mange i forvejen var traumatiserede af krig og forfølgelse i deres hjemlande.
Især har børnene i lejrene været hårdt ramt.
Mellem 2019 og 2020 behandlede vi blandt andre 1.369 patienter med psykiske lidelser på de tre øer, mange med PTSD og depressioner. En tredjedel af patienterne var børn. Over 180 blev behandlet for selvskade og selvmordsforsøg. Den yngste var kun seks år.
”Det, jeg oplevede i flygtningelejren Moria på Lesbos, var gruopvækkende. Mennesker, der har været udsat for traumer, og som blev det igen – i Europa. Som dagligt var bekymrede for, om de kunne få det mest basale: Mad, rent vand, sikkerhed, lægehjælp. For dem handlede hver dag om at forsøge at holde fast og bevare en form for håb midt i håbløsheden. Men det kan ikke undgå at ødelægge dem,” fortæller anæstesisygeplejerske Kamma Skaarup, som var udsendt til Lesbos i efteråret 2020.
De nye lejre kan gøre det værre
Lejrene er omgivet af pigtråd hele vejen rundt, og officielle udmeldinger gives over højtalere. I det hele taget virker lejrene mere som fængsler end beboelse for mennesker på flugt, hvilket beboerne da heller ikke var i tvivl om.
”Vi fik et chok, da vi så lejren. Den lignede et fængsel,” siger Ali på 32. Han er på flugt fra Syrien og lever nu i Vathy på Samos.
Lejren Moria på Lesbos var notorisk ussel, overbefolket og beskidt. Den brændte ned i efteråret 2020, men selvom EU lovede, at Moria ikke ville blive genopført, er de nye lejre ikke umiddelbart forbedringer. Måske endda tværtimod.
Det kan vi blandt andet se på Samos, hvor den nye lejr er færdig – en såkaldt lukket lejr. De ligger endnu mere isoleret og er endnu mere sikrede. Der er gjort plads til politipatruljer, lejren er zoneinddelt, der er overvågningskameraer, og man skal bruge sit fingeraftryk for at få lov at komme ind og ud. Kontrollen er total.
”Det er chokerende, at Moria, hvor forholdene var horrible og decideret livsfarlige, er blevet forløber for det nye fængselslignende center på Samos. Det kan simpelthen ikke blive solgt som en forbedring for de mennesker, der skal bo der. Det kan kun gøre situationen værre for dem,” siger Kamma Skaarup.
Vi opfordrer EU-landene til at ændre deres tilgang til de mennesker, der søger sikkerhed og hjælp ved Europas grænser. Indtil det sker, bliver vi selvfølgelig ved at med at hjælpe på Lesbos, Chios og Samos – eller hvor fremtidens lejre bliver bygget.
Fakta om lejrene
- I alt har flere end 180.000 flygtninge og migranter været på de græske øer Lesbos, Chios, Samos, Leros og Kos siden 2016.
- Beboernes adgang til lægehjælp har primært været afhængig af NGO’er og frivilliges indsats, da sundhedsmyndighederne har fokuseret på at lave screeninger ved grænseovergangene, og de lokale klinikker og hospitaler ikke har haft kapacitet til også at dække lejrene.
- Mellem 2018 og 2020 tilså vi børn over 42.000 gange bare i den klinik, vi drev ved den nu nedbrændte lejr Moria på Lesbos. De havde blandt andet vejrtrækningsproblemer, fnat og diarre, alt sammen symptomer på, at børnene var udsat for kulde og ikke havde adgang til rent vand og ordentlige toiletter.
- Alene mellem 2019 og 2020 tilså vi 456 børn med mentale problemer. Børnene var traumatiserede og bange, de sov dårligt og havde mareridt, og de havde ondt i maven og i hovedet og blev svimle.
- Lejrene på de græske øer er uhumske. For at sikre beboerne en vis adgang til rent vand har vi fra 2019 til maj 2021 transporteret over 43 millioner liter vand ind i lejren Vathy på Samos, hvor vandet ellers er usikkert at drikke. Både i Vathy og i Moria opstillede vi toiletter, brusebade og vandhaner, som der var kritisk mangel på.
- Der har de seneste fem år været 12 brande i lejrene på Lesbos og Samos med skader og dødsfald til følge.