Samos: ”Det her er ikke et sted for børn – det er ikke et sted for nogen”
Det ligner den berygtede flygtningelejr Moria på Lesbos, men det er det ikke. Der er mere end én flygtningelejr i Europa, hvor forholdene er SÅ dårlige. Her kan du blive bekendt med Vathy og nogle af de mennesker, der forsøger at overleve i den.
Alt for mange mennesker på alt for lidt plads. Kummerlige forhold med for få toiletter, for lidt rent vand og for dårlig mad. Sygdom og håbløshed.
Dette er ikke den berygtede flygtningelejr Moria på Lesbos i Grækenland. Det er en anden flygtningelejr på en anden græsk ø. Det kan være svært at forstå, at så dårlige forhold kan findes flere steder.
Men det findes. Det her er lejren Vathy på Samos.
Her forsøger cirka 4.300 mennesker at klare sig i en lejr, der er lavet til 650 mennesker.
Forholdene er forfærdelige i lejren, og de er ikke blevet bedre af, at COVID-19 har ramt den. Flere end 100 mennesker i lejren er testet positiv for COVID-19 – og isolationsfaciliteterne er i bedste fald uacceptable og i værste fald direkte farlige. Patienter bliver låst inde i beskidte containere, hvor mange er nødt til at sove direkte på gulvet. Vi har hørt om nyfødte, der bliver isoleret sammen med deres mødre i containere uden madrasser.
Mens Moria brændte ned i september, står Vathy stadig.
Vi har medarbejdere, der hjælper i lejren, så godt de kan. Og vi driver en klinik uden for lejren, hvor flygtninge bl.a. kan få psykologhjælp.
Her er nogle af de mennesker, vi har mødt i vores arbejde i lejren:
Omaima er 52. Hun har haft psykiske problemer, siden hendes hjem i Syrien blev bombet.
”Vi har boet i den her lejr i et år. Her er beskidt og fuld af rotter, og der ikke mad nok. Vi flygtede fra Syrien, da vores hus blev ramt af en bombe, og vores 19-årige datter og hendes mand blev dræbt. Krigen ødelagde vores liv i Syrien. Vi havde ingenting tilbage, og da jeg mistede min datter, fik jeg psykologiske problemer.
Vi ville bare i sikkerhed. Min 11-årige søn er bange hele tiden. For tre dage siden sagde han, at han ville kaste sig i havet. Nogle gange vil han hellere tilbage til Syrien. Den her lejr er ikke et sted for børn. Den er ikke et sted for nogen.”
Mohamed på 3 år er fra Afghanistan. Han bor i et telt i Vathy-lejren sammen med sin familie. Da vi mødte ham i november 2019, var hans to søstre indlagt, og familien forberedte sig på en vinter i et telt uden elektricitet.
Golnegar har seks børn, fire døtre og to sønner. Hendes ældste er 12, den yngste fødte hun på Samos i foråret 2020. Golnegar og hendes mand har søgt asyl i Europa, fordi de mente, at deres børns liv var i fare i deres hjemland Afghanistan.
“Der er noget galt med mine nyrer. Det gør ondt, og jeg har hovedpine hver dag, men selvom jeg har prøvet at komme til lægen, er det ikke lykkedes. Mine børn har insektbid på kroppen, og de har det tit skidt. Men der er ikke noget, jeg kan gøre,” fortæller Golnegar.
Hendes mand fortsætter: “Vi ville bare have vores børn i sikkerhed. Vi kom hertil for at redde dem fra krig, så de kunne gå i skole, men i stedet er vi endt i denne lejr, hvor vi har ventet i et år.”
I sommer vaccinerede vi flere end 600 børn mellem to måneder og fem år i Vathy mod almindelige børnesygdomme som kighoste, meningitis, lungebetændelse, stivkrampe, difteri, mæslinger, fåresyge og røde hunde.
Nabil Kabuli er 70 og fra Afghanistan. Han bor sammen med sine børn og børnebørn i Vathy.
”Vi forlod Afghanistan på grund af krigen. Vores familie blev forfulgt, og vi havde allerede mistet ét familiemedlem,” fortæller Nabils søn 34-årige Mohammad.
Nabil frygter for sin familie: ”Vi kom hertil for at komme i sikkerhed og for, at mine børn kunne få en bedre fremtid. Vi håber, at nogen vil høre os og forstå, at vi har behov for hjælp. Hvis der var sikkert i Afghanistan, så ville vi tage tilbage, men der er ikke sikkert.”
Agnes, 43, er fra DR Congo, hvor hun arbejdede som journalist, men blev forfulgt af bevæbnede grupper og udsat for seksuel vold. Hun var gravid, da hun flygtede til Grækenland via Tyrkiet, men mistede sit barn undervejs. Hun ankom til Samos i oktober 2019 og bor i et telt i Vathy.
“Jeg har ikke ord for situationen i Vathy. Vi bor i telte i skoven. Maden, der bliver uddelt, gør folk syge. Der er rotter og slanger. Vi står i kø til toiletter og brusere i timevis. Nogle gange foretrækker vi at gå på toilettet i en plastikpose og smide den i skraldet, fordi der ikke er rindende vand eller for at undgå at stå i kø i flere timer.“
Agnes kommer hos os regelmæssigt for at tale med en psykolog og en socialrådgiver.
En af vores medarbejdere tilser en af de mindste patienter. En stor del af beboerne i Vathy er børn.