Grækenland

Tusindvis af mennesker på flugt over Middelhavet sidder strandet i Grækenland. Vi yder læge- og psykologhjælp flere steder på de græske øer og på fastlandet.

Siden den såkaldte EU-Tyrkiet aftale blev indgået i marts 2016, har migranter og flygtninge, der bevæger sig gennem Grækenland, været fanget på de græske øer, mens de har ventet på, at deres sag bliver afgjort af myndighederne.

Derfor har de i lange perioder været tilbageholdt i utilstrækkelige detentionscentre, med ringe adgang til lægehjælp og med en frygt for, at blive sendt tilbage til Tyrkiet. En situation der forværrer deres fysiske og mentale problemer.

Vi fordømmer fortsat denne aftale og dens dramatiske påvirkning på mænd, kvinder og børn, der sidder fanget på øerne lige nu.

Hvor lever flygtningene i Grækenland?

Der er lejre for flygtninge på blandt andet de græske øer Lesbos og Samos, men der er også flygtninge, der er blevet flyttet til Athen.

Antallet af flygtninge i Grækenland er gået op og ned i årenes løb, men mellem 2016 og 2020 har flere end 180.000 mennesker opholdt sig i lejrene på de græske øer.

Hvordan lever flygtninge i Grækenland?

Forholdene i lejrene på de græske øer har siden 2016 været meget kritisable. Flygtningene kommer fra krig, fattigdom og forfølgelse, og mange har allerede ved ankomsten traumer og fysiske mén. Lejrene har i mange tilfælde kun gjort dem dårligere.

Beboernes adgang til lægehjælp har primært været afhængig af NGO’er og frivilliges indsats, da sundhedsmyndighederne har fokuseret på at lave screeninger ved grænseovergangene, og de lokale klinikker og hospitaler ikke har haft kapacitet til også at dække lejrene.

Vores folk har blandt andet i tiden løb fortalt, at de ser børn, der får psykiske problemer af at leve i lejrene, nogle af dem forsøger endda at begå selvmord.

Mellem 2019 og 2020 tilså vi 456 børn med mentale problemer. Børnene var traumatiserede og bange, de sov dårligt og havde mareridt, og de havde ondt i maven og i hovedet

De har også fortalt om de dårlige fysiske forhold. Om trængslen i de overfyldte lejre, om manglen på toiletter og rent vand, om den dårlige mad og om håbløsheden.

Hvordan er forholdene i de nye lejre i Grækenland?

Siden lejren Moria nedbrændte i 2020, har flygtningene på Lesbos boet i den midlertidige lejr Kara Tepe. Myndighederne er i gang med at opføre en ny permanent lejr, og vi ved endnu ikke, hvordan forholdene vil være i den. Den vil sandsynligvis minde om den nye lejr, der står klar på Samos.

På Samos har flygtningene levet i lejren Vathy, der i stil med Moria var både uværdig og usund at bo i.

Den nye lejr her er en såkaldt ‘lukket lejr’. Der er pigtråd rundt om den fængselslignende struktur, der siges at være endnu mere sikret end den gamle lejr, og hvor der skal være plads til omkring 3.000 mennesker.

Hvordan hjælper vi flygtninge i Grækenland?

Siden 2016 har vi haft en klinik på Lesbos, hvor vi tilbyder lægehjælp, behandling til ofre for seksuelle overgreb samt hjælp til patienter med mentale problemer.

Fra 2016 til 2020 lå vores klinik uden for lejren Moria, som nedbrændte i september 2020. Siden da har vi været til stede ved den midlertidige lejr Kara Tepe, som ligger ud til øens østkyst.

Vi hjælper også på flere andre af de græske øer. Mange af vores patienter på øerne er mindreårige, og mange af dem fortæller om, hvordan de umenneskelige levevilkår er grunden til selvskadende adfærd og selvmordstanker.

Vi har også to klinikker i hovedstaden Athen, hvor vi blandt andet behandler seksuelle og mentale sygdomme, ofre for tortur og mishandling. Vi tilbyder også psykologhjælp, fysioterapi og juridisk bistand.