Yasin er en ni år gammel dreng fra Afghanistan, der kommer på vores børneklinik ved flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos. Hans far Mohtar tager ham med hen til os en gang om ugen, så han kan tale med vores børnepsykolog. Yasin har mareridt og er hele tiden bange for, at der skal ske ham noget slemt i Moria.
”Vi kom til Lesbos i oktober 2017. Indenfor de første to uger i Moria ændrede Yasin sig. Han fik mareridt og vågnede hver nat skrigende. Hans værste mareridt er, at nogen jagter ham og vil angribe,” fortæller Mohtar.
Yasin bor i et telt sammen med sin treårige bror og sine forældre.
Moria-flygtningelejren blev oprindeligt bygget til at huse 3.000 mennesker. Nu lever der omkring 20.000 i lejren. Der er hverken telte, toiletter eller vandhaner nok til de mange mennesker, der bor alt for tæt på hinanden. Mange af dem er flygtet fra krigszoner.
Coronavirus holder dem fanget i Moria
Der var i forvejen spændinger i lejren, og de er ikke ligefrem blevet mindre, siden COVID-19-pandemien nåede Grækenland. Blandt andet blev det indført, at flygtningene ikke længere måtte forlade lejren. De er nu tvunget til at blive i den voldsomt overbefolkede og uhygiejniske lejr. Siden er stemningen blevet dramatisk forværret, mener Mohtar.
”Det værste er, at ikke engang børnene kan komme væk fra det længere. Det eneste, jeg plejede at kunne gøre for at hjælpe min søn, var at få ham ud af Moria. Vi gik en tur eller gik ned til havet for at svømme. Nu er vi fanget i lejren. Det eneste sted, hvor han føler sig sikker, er i Læger uden Grænsers klinik, men efter hans konsultation, når vi går tilbage til lejren, får han det dårligt igen. For os er Moria den værste virus – ikke coronavirus,” siger han.
Ingen smittede med coronavirus i lejren
Der er ikke registreret et eneste tilfælde af coronavirus i Morialejren – eller nogen af de andre græske lejre – og for den græske lokalbefolkning og de besøgende turister er livet begyndt at vende tilbage til normalen. Men ikke for flygtningene i de græske lejre. Hver anden uge forlænges de restriktioner, der holder dem fanget.
Det er under al kritik at holde de mange mennesker indespærret i lejrene, mens resten af befolkningen har fået deres frie bevægelighed tilbage. Alt andet lige er vilkårene i lejrene forkastelige, især for de mange børn som Yasin.
Vi kom hertil for at redde vores børn og give dem en bedre fremtid, men vi har brug for jeres hjælp.
”Restriktionerne på fri bevægelighed for migranter og flygtninge i lejren har haft en dramatisk effekt på mine patienter. Hvis du og jeg følte os stressede og irritable under nedlukningen i vores egne hjem, så forestil dig, hvordan traumatiserede mennesker har det, lukket inde i lejre som Moria. Et sted, hvor de hverken kan få fred eller privatliv, og hvor de skal stå i kø for at få mad, vand… alt,” siger Greg Kavarnos, der er psykolog på vores klinik for torturofre på Lesbos.
Men det bliver værre i Athen
Yasins familie har nu fået at vide, at de har fået opholdstilladelse, og at de derfor skal forlade lejren og tage til Athen indenfor 30 dage. Men Mothar er bekymret for, at situationen der er endnu værre.
”De af mine venner og familie, der allerede er flyttet til Athen, fortæller mig, at det er værre end Moria. Vi har ikke noget sted at bo der, og jeg får ikke økonomisk støtte længere. Så hvordan kan vi komme til Athen? Vi kommer til at bo på gaden,” siger han.
Mothar har forsøgt at finde engelsk- og græskundervisning, så han kan få et job, men indtil videre er det ikke lykkedes.
”Jeg aner ikke, hvad vi skal gøre nu. Jeg har intet her. Jeg vil gerne fortælle den græske regering og Europa, at grunden til, at jeg er her, er, at mit land ikke kunne beskytte mig og mine børn. Hvis du følger med i nyhederne fra Afghanistan, kan du se, at mit land ikke er sikkert – børn og familier bliver dræbt i bombeangreb. Vi kom hertil for at redde vores børn og give dem en bedre fremtid, men vi har brug for jeres hjælp.”