Robin Hammond/Witness Change

Moria: Flere børn risikerer at miste livet

Børnene i Moria-lejren på Lesbos lever under katastrofale forhold. Vi kæmper for at hjælpe dem, men der er slet ikke ressourcer nok i den overfyldte lejr. I midten af november døde en ni måneder gammel baby af dehydrering, og det er det tredje uventede dødsfald i lejren på bare to måneder.

Kan ikke behandle alvorligt syge

De tynde teltestår tæt i Moria-lejren på Lesbos. Imellem dem løber børn og leger. De har kundet tøj, de er kommet i. Nogle sammen med deres familie – andre er her helt alene.

”Der er 5.000 børn i lejren – 1.000 af dem er uledsagede flygtningebørn. Og de har alle brug for lægehjælp,” siger Mie, der er sygeplejerske og udsendt for os til Moria.

Mie
  • sygeplejerske på Læger uden Grænsers børneklinik i Moria

Vi kæmper, men det er umuligt at følge med

Hver dagbehandler vi ca. 100 børn, men 70 står på venteliste.

”Vi kæmper alt,hvad vi kan, men det er umuligt at følge med, som det ser ud lige nu,” sigerMie. Vores børneklinik i Moria-lejren er for længst nået fuld kapacitet. Mindstsyv patienter er alvorligt syge, men vi kan ikke give dem den behandling, dehar brug for.

For at behandlede alvorlige tilfælde, skal patienterne nemlig overføres til fastlandet oghospitaler med speciallæger.

For hver dagbliver situationen værre og værre.

”Situationen er nået punkt, som jeg aldrig havde drømt om, at jeg skulle se. Der bor lige nu 15.000 mennesker i en lejr, der er skabt til 3.000, og der kommer hele tiden flere til,” siger Mie.

Vi giver lægehjælp til børnene i Moria.
Sådan ser der ud i Moria. Trøstesløst og beskidt. Foto: Anna Pantelia/MSF

Smitsomme sygdomme går i ring

Børnene bliverkonstant syge, fordi alle i lejren lever under ekstremt uhygiejniske forhold.

”Når der er så mange børn samlet på et lille sted, ser man rigtig mange med diarré, opkast og luftvejssygdomme, og det hele går i en cyklus,” fortæller Mie.

Der er så mangeflygtninge på Lesbos, at der ikke længere er plads til at huse dem inde i Moria-lejren.I stedet bor børn og voksne i telte eller finder på andre anordninger, der kanskabe bare en smule ly.

”Størstedelen borsådan set uden for lejren på en olivenmark i et telt. Nogle bor bare under ettræ på en papkasse. Ellers bor de helt vildt trangt i en container eller isommertelte, hvor de bor enormt mange mennesker samlet. For eksempel i encontainer til én familie bor der to-tre familier,” siger hun.

Der er ikke noktoiletfaciliteter eller mad. Mie fortæller, at lige meget hvor hårdt folkprøver, er det svært at bevare ordentlig hygiejne inde i Moria-lejren.

De mangemennesker på den trange plads uden ordentlige sanitære forhold gør, at sygdommespreder sig nemt og hurtigt.

”Primært ser vi sygdomme, der kommer af de leveforhold, de bor under. Der er rigtig mange hudsygdomme. Lus. Fnat. Det er opkast og diarré, som går i ring, og som smitter hele tiden. Det er luftvejssygdomme, man får, når man bor under meget tætte forhold.”

Strandet i årevis i Moria

Mie og voresansatte på Lesbos oplever, at mennesker bor op til et år i lejren. Hvor det i 2015drejede sig om nogle dage, er det for mange permanent – for nogle i op til år.

”Vi har nået et max nu. Det ved jeg godt, at vi kan blive ved med at sige, men vi bliver ved med at se et nyt max hele tiden. Det kan vi ikke blive ved med at acceptere,” lyder det fra Mie.

Da hun varudsendt i efteråret 2018, kaldte hun situationen i Moria håbløs. Hvordan detser ud nu, har Mie svært ved at svare på:

”Hvad er værreend håbløs? Jeg troede ligesom, at man havde set det værste af det værste. Detføltes så tungt og hårdt at være dernede. Jeg troede ikke, det kunne bliveværre. Det er det bare nu. Det er dobbelt så mange mennesker. Det ser vikonsekvenserne af nu.”

Imens kommer flere mennesker til øen. De fleste er flygtet fra krig og konflikt i Syrien og Afghanistan, oplyser WHO. Flere mennesker betyder også flere børn, som har desperat behov for lægehjælp. ”Vi kan behandle dem i klinikken, men vi sender dem jo tilbage til de samme dårlige hygiejniske forhold, når de skal tilbage til lejren,” slutter Mie.