”Jeg tror, at jeg skal dø nu,” siger hun til sin far

Der vil altid være mennesker, der påvirker vores udsendte dybt. Uanset, hvor professionelle de er, og hvor god træning de har fået. Denne historie er vigtig, og derfor deler vi den med dig.

Vores børnepsykolog Katrin møder en 9-årig pige på Lesbos. Hun er flygtet fra Afghanistan med sin familie.

Hun har allerede været igennem alt for meget for sin unge alder, men de barske og voldsomme oplevelser fortsætter på Lesbos.

”Hun siger til sin far: ”Jeg tror, at jeg skal dø nu.” Efter det har hun ikke snakket. Hun har ikke åbnet øjnene. Og nu er hun stoppet med at spise.”

Såret under selvmordsangreb

Familien flygtede fra Afghanistan, efter at pigen blev alvorligt såret under et selvmordsangreb. Mens vores børnepsykolog Katrin var i Moria, oplevede hun, at livet i lejren påvirkede pigen mere og mere.

”Hun lavede ikkelyde. Hun reagerede ikke, når vi talte til hende eller rørte ved hende. Og derefterstoppede hun med at spise. Hun har gradvist trukket sig mere og mere fra enverden, der er alt for uhyggelig for hende.”

Familien troede, at de endelig var i sikkerhed, da de kom til Moria-lejren. Men sikkerhed og tryghed er ikke-eksisterende på Lesbos. Børn og voksne er tvunget til at bo på meget lidt plads. De fleste bor uden for Moria – stuvet sammen i sommertelte, containere eller under træer.

Katrin
  • børnepsykolog udsendt til Moria

Jeg har aldrig set folk så syge som her

Der mangler madog toiletter, og frustrationerne ender i konflikter og uro. For børn er det voldsomtat opholde sig i. Det gjaldt også pigen fra Afghanistan, som Katrin så på Lægeruden Grænsers klinik.

Katrin er ikke itvivl om, at pigens tilstand skyldes forholdene i lejren.

”Dette er endirekte konsekvens af, at hun er i Moria.”

”Jeg har aldrigset folk så syge, som jeg så dem her. Og de bliver mere og mere syge for hvereneste dag, de er der.”

Katrin ved, hvadhun taler om, for hun har været udsendt til Moria-lejren på Lesbos syv gangesiden 2015.

Overvejer at tage deres eget liv i Moria

Som psykolog harKatrin talt med hundredvis af børn og voksne i Moria. Og de siger alle detsamme.

”Alle fortæller,at de har overvejet, om de skulle tage deres eget liv, fordi det er heltuudholdeligt at leve, hvor de bor. Tilbage i 2015 troede vi, at det var ennødsituation.

Jeg havde aldrigtroet, at det fire år senere ville være endnu værre. Der bor over fire gange såmange mennesker i lejren, som den er bygget til.

Folk kan ikkesove. Der er uro, konflikter og slåskampe. Der er ingen skolegang for børnene.

Der er ikke nogethåb.

Når menneskermister håb, så mister de deres ressourcer og overlevelsesstrategi.

Vi kan ikke ladedette fortsætte. Vi må evakuerer folk nu.”