Helvedet på Lesbos
“Helvede på jord” og ”Den værste flygtningelejr i verden”. Moria på den græske ø Lesbos er blevet kaldt mange ting i tidens løb.
Vores læger og sygeplejersker har siden 2015 hjulpet de tusinder af flygtninge, der strandede i lejren. De har råbt højt om de kummerlige forhold og om de menneskelige konsekvenser.
Den 8. og 9. september brændte Moria ned til grunden. Men det betyder ikke, at helvedet er et overstået kapitel. For over 12.000 mænd, kvinder, børn og ældre mennesker venter stadig på at blive reddet. Og en ny midlertidig lejr er allerede oprettet.
I Læger uden Grænser har vi et princip om at bære vidnesbyrd – om at fortælle, hvad vi ser. Vi vil gerne dele noget af det, vi har set i Moria og på Lesbos – både før og efter brandene.
Moria var Europas største flygtningelejr. Siden den såkaldte flygtningekrise i 2015 har vores læger og sygeplejersker arbejdet på den græske ferieø Lesbos, hvor Moria lå.
”Lesbos er det sværeste sted, jeg har været. Der er allerede lang kø foran klinikken, når vi åbner om morgenen. De næste otte timer ser jeg traumatiserede børn, der skærer i sig selv. Børn, der ikke vil leve mere. Børn, der er helt alene, og som bare har brug for at sidde hos os.”
Sådan fortalte vores danske sygeplejerske Mie Terkelsen fra Moria i marts 2020.
Lejren var notorisk for de kummerlige vilkår, flygtningene var tvunget til at leve under. Vores udsendte har siden 2015 råbt højt om manglen på telte, rent vand, mad og toiletter. De har fortalt igen og igen om mennesker, der blev nedbrudt.
”Det regnede hele natten, og vi blev alle sammen våde. Vi lagde et stykke plastik ned for at holde vandet uden for teltet,” fortalte faren Jawad i oktober 2019.
Moria blev bygget til at huse omkring 3000 mennesker, men i årenes løb er flere og flere mennesker blevet sendt ind i lejren, uden at der blev mere plads eller flere toiletter.
Da der var flest, boede omkring 20.000 mennesker i lejren. Der var slet ikke plads til dem. Alt for mange måtte bo sammen i små telte, der ikke gav ordentlig ly for vejret og temperaturen.
Seksårige Behnaz fra Afghanistan fik kogende vand ud over sin fod. Vores sygeplejerske Theofilos behandler forbrændingen i vores klinik, der ligger lige uden for Moria.
Vi har drevet klinikken siden 2015, og det fortsætter vi med. Her kan flygtningene få læge- og psykologhjælp. Især hjælper vi syge og traumatiserede børn, gravide kvinder og ofre for seksuel vold.
”Hver morgen på ventepladsen uden for vores klinik venter dusinvis af familier tålmodigt på, at deres børn bliver tilset af et medlem af vores team. I årevis har vi været vidne til en alarmerende mental sundhedskrise blandt børn og unge i Moria-lejren. Mange børn lider af søvnforstyrrelser og mareridt, sengevædning, selektiv stumhed, selvisolering og en grundlæggende frygt for at være i Moria-lejren.”
Sådan fortalte vores HR-koordinator Kjeld Kromand, der var på Lesbos i september 2019.
Her venter en mor med sit barn foran vores klinik ved Moria i 2018. I efteråret samme år var vores danske jordemoder Amanda Godballe i lejren. Hun fortalte sådan her:
”Mange kommer med traumer og ar på krop og sjæl. Jeg har hørt kvinder fortælle om at blive gruppevoldtaget på vej til Europa, og jeg har hørt mennesker berette om mord, bomber og ødelæggelse.
Et af de mennesker, jeg aldrig vil glemme, er en 12-årig afghansk dreng, der kom til vores klinik sammen med sin far. Drengen skulle undersøges for udslæt i ansigtet, men i løbet af konsultationen kom det frem, at han var blevet voldtaget to dage tidligere. Drengen havde været ude at lege, da han var blevet antastet af to mænd og derefter seksuelt misbrugt. Det var frygteligt.”
Mange af de flygtninge, der siden 2015 har overlevet i Moria, kommer fra blandt andet Syrien, Sudan, Irak og Afghanistan. Al Salih-familien på billedet flygtede fra Syrien i 2017. I Moria fortalte Kasim i den sorte t-shirt os, hvordan de havde det i lejren.
”Jeg er hele tiden vred. Jeg mistede min datter i Syrien, og så kommer jeg hertil, hvor der ikke er nok vand, ikke nok mad, ikke noget liv. Det er meget slemt. Hvis der var fred i Syrien, ville jeg ikke blive her et minut længere.”
Da Moria brændte, blev over 12.000 mennesker sendt på flugt igen. I dagene efter sad mange af dem i gaderne omkring den nedbrændte lejr.
De fleste er nu i en midlertidig lejr, som efter alt at dømme kan ende med at være lige så elendig som Moria.
De 12.000 mennesker, der stadig bliver opbevaret på Lesbos, bør evakueres. Det er hverken medicinsk forsvarligt eller værdigt at beholde dem i lejre som Moria. Men selv en bedre lejr løser ingenting. Opbevaring løser ingenting. Det gør bare mennesker syge. Som jordemoder Amanda Godballe sagde i 2018:
”Desværre bliver Europa, der skulle være en helle af tryghed og sikkerhed for disse mennesker, en kilde til afmagt og desperation. For livet i lejren så uholdbart, at arrene på de mennesker, der i forvejen har rigeligt at kæmpe med, vokser dag for dag. Beviset er, at en stadig stigende del af vores arbejde består i at behandle psykiske skader, der først er opstået efter ankomsten til Lesbos. Det gør mig både frustreret og ked af det. Og der er ingen udsigt til forbedring, og at lukke ørerne og kigge den anden vej løser ikke problemet. Det gør det blot større.”
Vores medarbejdere opstillede en nød-klinikken i nærheden af de tusinder af flygtninge, der i dagene efter branden sad i gaderne. De fik travlt.