© Robin Hammond/Witness Change

Rejsebrev: “På Lesbos lever de i tavshed og glemsel

Vores jordemoder Amanda Godballe er netop kommet hjem efter at have tilbragt otte måneder i flygtningelejren Moria på Lesbos. Her oplevede hun, hvordan forholdene i lejren påfører dybe traumer på nogle af dets indbyggere.

Da jeg var udsendt, så jeg, hvordan menneskerne i lejren bor og lider i ufrivillig stilhed. De befinder sig i en slags kviksand, hvor de kæmper for at holde hovedet oppe. Men de færreste mennesker kan holde til de forhold, de må leve under. På et tidspunkt kollapser de med kroniske traumer til følge.

Et af de mennesker, jeg aldrig vil glemme, er en 12-årig afghansk dreng, der kom til vores klinik sammen med sin far. Drengen skulle undersøges for udslæt i ansigtet, men i løbet af konsultationen kom det frem, at han var blevet voldtaget to dage tidligere. Drengen havde været ude at lege, da han var blevet antastet af to mænd og derefter seksuelt misbrugt. Det var frygteligt. Faren vidste det ikke, men han havde godt bemærket, at drengen havde været underligt stille de to foregående dage.

Desværre er historien blot en ud af mange grumme historier, som jeg oplevede. I Moria kommer kvinder til vores klinikker og beder om prævention, fordi de ved, at risikoen for at blive voldtaget er stor. Forældre beretter om børn, der pludseligt begynder at tisse i sengen om natten og har voldsomme mareridt. De fortæller om børn, der holder op med at tale, ændrer adfærd og forsvinder ind i sig selv.

Umenneskelige forhold

I sidste uge bragte BBC en udsendelse om flygtningelejren. Dokumentaren handlede om, at et stigende antal børn forsøger at begå selvmord, fordi den måde, de lever på, fratager dem lysten til at leve. Det er en barsk udsendelse, men desværre var det hverken nyt eller overraskende for mig.

For forholdene er skræmmende og umenneskelige, og lejren er fyldt til bristepunktet. I dag bor flere end 8.000 mennesker på et område og med en infrastruktur, der er beregnet til 3.000. Og der er ingen udsigt til, at det bliver bedre, for der ankommer cirka 100 mennesker til øen om dagen.

Alene på Lesbos er det i år blevet til flere end 10.000 mennesker, og samlet set har flere end 19.000 mennesker i 2018 taget flugten til Grækenland. Langt størstedelen kommer fra Syrien, Irak og Afghanistan, og seks ud af ti er kvinder og børn. Mange kommer med traumer og ar på krop og sjæl. Jeg har hørt kvinder fortælle om at blive gruppevoldtaget på vej til Europa, og jeg har hørt mennesker berette om mord, bomber og ødelæggelse.

Desværre bliver Europa, der skulle være en helle af tryghed og sikkerhed for disse mennesker, en kilde til afmagt og desperation. For livet i lejren så uholdbart, at arrene på de mennesker, der i forvejen har rigeligt at kæmpe med, vokser dag for dag. Beviset er, at en stadigt stigende del af vores arbejde består i at behandle psykiske skader, der først er opstået efter ankomsten til Lesbos. Det gør mig både frustreret og ked af det. Og der er ingen udsigt til forbedring, og at lukke ørerne og kigge den anden vej løser ikke problemet. Det gør det blot større.

Rejsebrevet er blevet bragt i Politiken fredag den 7. september 2018.

Fra felten

Slangebid dræber 275 mennesker om dagen

Læs mere
Den Centralafrikanske Republik

Tatiana blev voldtaget i dagevis: Hun er langt fra den eneste

Læs mere
Middelhavet

”Døde kroppe flød omkring mig”

Læs mere

Amanda Godballe

Rejsebrev: “På Lesbos lever de i tavshed og glemsel

Læs mere
DR Congo

Konflikten i DR Congo gør det sværere for vores læger at behandle ebola

Læs mere
Libyen

Kampe i Libyen bringer tusindvis af flygtninge og migranters liv i fare

Læs mere

Pernille Miller

”Jeg tænkte, kan mennesker virkelig bo så tæt?

Læs mere

Et år efter flugten fra Myanmar lever hundredetusinder af rohingyaer stadig under kummerlige forhold

Læs mere
Middelhavet

Aquarius lægger til i Valletta

Læs mere
DR Congo

Vi hjælper myndighederne med nyt ebolaudbrud i DR Congo

Læs mere
Nigeria

18-årige Fatima blev bortført og solgt af Boko Haram: “I dag vil jeg begynde et nyt liv”

Læs mere

Mads Geisler

DR Congo

Lægen Mads fik ebola-vaccinen: ”Det føltes rart og sikkert”

Læs mere
Middelhavet

Juni var den dødeligste måned på Middelhavet i år

Læs mere
Irak

”Jeg mistede min bror og min søster under murbrokkerne”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Psykoterapi hjælper børnesoldater videre til et nyt liv

Læs mere
Yemen

Frygt for at nødhjælp bliver bremset

Læs mere