© Robin Hammond/Witness Change

Rejsebrev: “På Lesbos lever de i tavshed og glemsel

Vores jordemoder Amanda Godballe er netop kommet hjem efter at have tilbragt otte måneder i flygtningelejren Moria på Lesbos. Her oplevede hun, hvordan forholdene i lejren påfører dybe traumer på nogle af dets indbyggere.

Da jeg var udsendt, så jeg, hvordan menneskerne i lejren bor og lider i ufrivillig stilhed. De befinder sig i en slags kviksand, hvor de kæmper for at holde hovedet oppe. Men de færreste mennesker kan holde til de forhold, de må leve under. På et tidspunkt kollapser de med kroniske traumer til følge.

Et af de mennesker, jeg aldrig vil glemme, er en 12-årig afghansk dreng, der kom til vores klinik sammen med sin far. Drengen skulle undersøges for udslæt i ansigtet, men i løbet af konsultationen kom det frem, at han var blevet voldtaget to dage tidligere. Drengen havde været ude at lege, da han var blevet antastet af to mænd og derefter seksuelt misbrugt. Det var frygteligt. Faren vidste det ikke, men han havde godt bemærket, at drengen havde været underligt stille de to foregående dage.

Desværre er historien blot en ud af mange grumme historier, som jeg oplevede. I Moria kommer kvinder til vores klinikker og beder om prævention, fordi de ved, at risikoen for at blive voldtaget er stor. Forældre beretter om børn, der pludseligt begynder at tisse i sengen om natten og har voldsomme mareridt. De fortæller om børn, der holder op med at tale, ændrer adfærd og forsvinder ind i sig selv.

Umenneskelige forhold

I sidste uge bragte BBC en udsendelse om flygtningelejren. Dokumentaren handlede om, at et stigende antal børn forsøger at begå selvmord, fordi den måde, de lever på, fratager dem lysten til at leve. Det er en barsk udsendelse, men desværre var det hverken nyt eller overraskende for mig.

For forholdene er skræmmende og umenneskelige, og lejren er fyldt til bristepunktet. I dag bor flere end 8.000 mennesker på et område og med en infrastruktur, der er beregnet til 3.000. Og der er ingen udsigt til, at det bliver bedre, for der ankommer cirka 100 mennesker til øen om dagen.

Alene på Lesbos er det i år blevet til flere end 10.000 mennesker, og samlet set har flere end 19.000 mennesker i 2018 taget flugten til Grækenland. Langt størstedelen kommer fra Syrien, Irak og Afghanistan, og seks ud af ti er kvinder og børn. Mange kommer med traumer og ar på krop og sjæl. Jeg har hørt kvinder fortælle om at blive gruppevoldtaget på vej til Europa, og jeg har hørt mennesker berette om mord, bomber og ødelæggelse.

Desværre bliver Europa, der skulle være en helle af tryghed og sikkerhed for disse mennesker, en kilde til afmagt og desperation. For livet i lejren så uholdbart, at arrene på de mennesker, der i forvejen har rigeligt at kæmpe med, vokser dag for dag. Beviset er, at en stadigt stigende del af vores arbejde består i at behandle psykiske skader, der først er opstået efter ankomsten til Lesbos. Det gør mig både frustreret og ked af det. Og der er ingen udsigt til forbedring, og at lukke ørerne og kigge den anden vej løser ikke problemet. Det gør det blot større.

Rejsebrevet er blevet bragt i Politiken fredag den 7. september 2018.

Fra felten

Libyen

Jesper Brix: Tilbageholdte flygtninge er fanget i krydsilden i Libyen – det må vi ikke acceptere

Læs mere

Mads Geisler

Den Centralafrikanske Republik

Mads før sin 11. tur i felten: ”Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfyldt”

Læs mere

“Jeg ville ikke turde krydse de veje med veer”

Læs mere
Den Centralafrikanske Republik

”Jeg har aldrig set noget lignende i min karriere”

Læs mere
Honduras

14-årige Cecilia blev misbrugt: ”Jeg ved ikke, om jeg er gravid”

Læs mere
Rwanda

Danske Dorit var i Rwanda: “Der var forladte børn over det hele”

Læs mere

Mie Terkelsen

Gaza/Vestbredden

“Drengens far græd af glæde”

Læs mere

Irene Kruse

Libyen

Danske Irene i Libyen: Et umenneskeligt system

Læs mere

Ann Mills Karlslund

Mozambique

Danske Ann i Mozambique – Befolkningen reparerer deres liv

Læs mere
Mozambique

Akut behov for nødhjælp til cyklonramte Mozambique, Zimbabwe og Malawi

Læs mere
Mozambique

Lions Katastrofehjælp støtter cyklon-hærgede lande

Læs mere

Anna Lund

Grækenland

Danske Anna er jordemoder i Moria på Lesbos: ”Der er ingen, der vil føde i en flygtningelejr. ”

Læs mere
Pakistan

”Første gang jeg så firlinger, der var født naturligt”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

“Børnene har ikke kræfter til at spise”

Læs mere
Sydafrika

Når aborter redder liv

Læs mere
DR Congo

Nordkivu, DR Congo: Læger uden Grænsers ebola-center lukket efter angreb

Læs mere