Rejsebrev: “På Lesbos lever de i tavshed og glemsel”

Vores jordemoder Amanda Godballe er netop kommet hjem efter at have tilbragt otte måneder i flygtningelejren Moria på Lesbos. Her oplevede hun, hvordan forholdene i lejren påfører dybe traumer på nogle af dets indbyggere.

Da jeg var udsendt, så jeg, hvordan menneskerne i lejren bor og lider i ufrivillig stilhed. De befinder sig i en slags kviksand, hvor de kæmper for at holde hovedet oppe. Men de færreste mennesker kan holde til de forhold, de må leve under. På et tidspunkt kollapser de med kroniske traumer til følge.

Et af de mennesker, jeg aldrig vil glemme, er en 12-årig afghansk dreng, der kom til vores klinik sammen med sin far. Drengen skulle undersøges for udslæt i ansigtet, men i løbet af konsultationen kom det frem, at han var blevet voldtaget to dage tidligere. Drengen havde været ude at lege, da han var blevet antastet af to mænd og derefter seksuelt misbrugt. Det var frygteligt. Faren vidste det ikke, men han havde godt bemærket, at drengen havde været underligt stille de to foregående dage.

Desværre er historien blot en ud af mange grumme historier, som jeg oplevede. I Moria kommer kvinder til vores klinikker og beder om prævention, fordi de ved, at risikoen for at blive voldtaget er stor. Forældre beretter om børn, der pludseligt begynder at tisse i sengen om natten og har voldsomme mareridt. De fortæller om børn, der holder op med at tale, ændrer adfærd og forsvinder ind i sig selv.

Umenneskelige forhold

I sidste uge bragte BBC en udsendelse om flygtningelejren. Dokumentaren handlede om, at et stigende antal børn forsøger at begå selvmord, fordi den måde, de lever på, fratager dem lysten til at leve. Det er en barsk udsendelse, men desværre var det hverken nyt eller overraskende for mig.

For forholdene er skræmmende og umenneskelige, og lejren er fyldt til bristepunktet. I dag bor flere end 8.000 mennesker på et område og med en infrastruktur, der er beregnet til 3.000. Og der er ingen udsigt til, at det bliver bedre, for der ankommer cirka 100 mennesker til øen om dagen.

Alene på Lesbos er det i år blevet til flere end 10.000 mennesker, og samlet set har flere end 19.000 mennesker i 2018 taget flugten til Grækenland. Langt størstedelen kommer fra Syrien, Irak og Afghanistan, og seks ud af ti er kvinder og børn. Mange kommer med traumer og ar på krop og sjæl. Jeg har hørt kvinder fortælle om at blive gruppevoldtaget på vej til Europa, og jeg har hørt mennesker berette om mord, bomber og ødelæggelse.

Desværre bliver Europa, der skulle være en helle af tryghed og sikkerhed for disse mennesker, en kilde til afmagt og desperation. For livet i lejren så uholdbart, at arrene på de mennesker, der i forvejen har rigeligt at kæmpe med, vokser dag for dag. Beviset er, at en stadigt stigende del af vores arbejde består i at behandle psykiske skader, der først er opstået efter ankomsten til Lesbos. Det gør mig både frustreret og ked af det. Og der er ingen udsigt til forbedring, og at lukke ørerne og kigge den anden vej løser ikke problemet. Det gør det blot større.

Rejsebrevet er blevet bragt i Politiken fredag den 7. september 2018.

Fra felten

Millioner på flugt i Sydsudan fra borgerkrig, konflikt, oversvømmelse
Sydsudan

En 10 år lang tragedie: Sydsudans årti som selvstændigt land

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper mennesker på flugt

82 millioner mennesker er på flugt lige nu

Læs mere
msf flag

Tre kolleger er blevet brutalt dræbt i Etiopien

Læs mere
Libyen

Fanget i Libyen: Mor gav nyfødt fast føde for at undgå, at babyen sultede

Læs mere
Malaria Darfur i Sydsudan
Sudan

Vores læge Peter i Darfur: “Nogle morgener møder du en tom hospitalsseng”

Læs mere
Fødselsklinik i Yemen

Astrid Opstrup

Yemen

Astrid i Yemen: ”Hun rystede af kramper i venteværelset – vi skulle have det barn ud af hende!

Læs mere
Grækenland

Her er, hvad vi har set i EU’s umenneskelige flygtningelejre: ”Det, jeg oplevede, var gruopvækkende”

Læs mere
Myanmar (Burma)

Vores læge i Myanmar: “Hvad kan vi gøre, når soldater stopper vores patienter?”

Læs mere
Verdens største flygtningelejr, Cox's Bazar, Bangladesh

Rasmus Schou Christensen

Bangladesh

Rasmus i verdens største flygtningelejr: “Hvis du kan se det på folk, er det tit for sent”

Læs mere

Vi mangler ilt verden over: Corona-patienter gisper efter vejret

Læs mere
Gaza/Vestbredden

Bomber over Gaza: Vi har behandlet børn på bare 12 år for skader fra gummikugler

Læs mere
Læger uden Grænser sætter ind mod COVID-19 i Indien
Indien

Vi arbejder midt i Indiens COVID-19-kaos: ”Det er hjerteskærende at opleve”

Læs mere
Læger uden Grænsers (MSF) børnehospital i Kenema i Sierra Leone
Sierra Leone

Vores jordemoder på børnehospital i Sierra Leone: ”Det er fantastisk at hjælpe mennesker til verden”

Læs mere
COVID-19 i Brasilien

COVID-19 i Brasilien: Tusinder dør, mens de venter på ilt

Læs mere
Insulin

Insulin-studie kan redde diabetespatienters liv i udviklingslande

Læs mere
Læger uden Grænser i Sierra Leone

Nødhjælp i pandemiens skygge: Verdens mest udsatte ramt ekstra hårdt

Læs mere