Vores læge Casper i CAR: ”Det er grotesk, at børn dør af malaria i 2024”
I februar rejste vores læge Casper Tvarnø til Den Centralafrikanske Republik for at arbejde på hospitalet i Bangassou. Her fortæller han om mødet med patienterne og kollegaerne – og hvad der gør allerstørst indtryk på ham.
”Jeg arbejder på hospitalets intensivafdeling, og den kan slet ikke sammenlignes med en intensiv derhjemme. Her er plads til 28 patienter, men der er kun fire saturationsmålere (apparat, der viser patientens aktuelle puls og blodets iltindhold), og derfor kan det ikke lade sig gøre at holde ordentligt øje med alle patienterne på samme tid.
Vi har adgang til en del medicin, røntgen og ultralyd, men det sker alligevel ofte, at vi mangler for eksempel håndsprit eller sprøjter. Når der så også er strømsvigt og vores maskiner, der giver ilt til patienterne, ikke virker, kan det godt gøre det vanskeligt at behandle patienterne.
Men der er også mange ting, der fungerer godt. Vi har halveret dødeligheden blandt nyfødte på hospitalet ved arbejde grundigt med hygiejne og desinficering, og i stedet for at alle vores ni læger kommer på afdelingen, så har vi nu begrænset det til to. På den måde bliver de mere specialiserede på området, og de får bedre kendskab til hver enkelt patient. De lokale læger bliver også undervist af min kollega i, hvordan de bruger ultralyd, så de selv kan udføre arbejdet.
selvom vi ikke kan redde alle, kan vi stadig behandle alle patienter godt og værdigt.
Læge casper tvarnø
Ikke muligt at behandle
Men det, der rører mig mest, er, når børn dør på hospitalet. De har ofte meningitis eller en malariainfektion i hjernen. De har for det meste allerede svære symptomer, når de kommer til hospitalet, som er umulige at behandle.
Nogle gange er de kommet langvejs fra og har ikke haft mulighed for at få behandling i tide. Det er hårdt at skulle give besked til forældre om, at deres barn ikke overlevede, efter at de har kæmpet for at få barnet på hospitalet.
Der er heldigvis lige så mange børn der kommer i tide, og selvom de er meget syge, kan de blive helbredt uden at få svære følger.
For det er grotesk, at et barn i 2024 kan dø af malaria. Og at der er så mange der mangler behandling for underernæring, tuberkulose og HIV, mæslinger og andre ting, der er lette at undgå, hvis man har ressourcerne.
Det er grotesk, at et barn i 2024 kan dø af malaria. Og at der er så mange der mangler behandling for underernæring, tuberkulose og HIV, mæslinger og andre ting, der er lette at undgå, hvis man har ressourcerne.
Se, mærke og tænke
En af de patienter, der har gjort indtryk på mig, var en kvinde på 19 år, der havde svært hjertesvigt, som vi ikke kunne diagnosticere nærmere. Hun blev gradvist mere og mere syg. Det eneste diagnostiske værktøj, vi havde, var ultralyd, hvor vi kunne se, at hendes hjerteklapper var meget utætte, og at hjertet næsten ikke kunne pumpe.
Under hendes indlæggelse manglede vi næsten alle laboratorieprøver, så vi måtte diagnosticere hende ud fra hvad vi kunne se, mærke og tænke. Vi forsøgte med al den behandling, vi havde mod hjertesvigt og blandt andet også mod tuberkulose. Men uden held. Hun blev mere og mere syg, og til sidst var der ikke mere at gøre.
En værdig behandling
For at give hende den bedste sidste tid, lod vi hende komme med familien hjem. Vi gav dem en pakke medicin med, og vi viste dem, hvordan de skulle give den til hende, så hun ikke havde smerter og kvalme.
Hendes onkel beskrev det, som at hvis en motorcykel har problemer med motoren, så kan den ikke køre. Men hos et menneske kan man ikke skifte motoren ud. Så der var ikke mere at gøre. Og som han efterfølgende sagde, så må det være bedre at være hjemme omgivet af familien end at tilbringe sin sidste tid på et hospital.
En uge efter mødte en af vores sygeplejersker kvindens far på gaden. Han takkede for den gode behandling, selvom det var sørgeligt.
Det var en god påmindelse til os om, at selvom vi ikke kan redde alle, kan vi stadig behandle alle patienter godt og værdigt.
LÆGER UDEN GRÆNSER I CAR
Siden borgerkrigen brød ud i 2013, har Den Centralafrikanske Republik været plaget af voldelige kampe. Konflikten eskalerede voldsomt i 2021, hvor kampe mellem regeringen og væbnede oprørsgrupper tog til.
Konflikten betyder, at der kun er ringe adgang til sundhedstjenester og lægehjælp. Der er stor mangel på ressourcer og uddannet personale, og ofte må patienter rejse hundredvis af kilometer gennem konfliktzoner for at få hjælp.
I vores arbejde i Den Centralafrikanske Republik har vi især fokus på mødres og børns sundhed. Vi hjælper fordrevne, og de mennesker der rammes af konflikten, og vi giver lægehjælp, når smitsomme sygdomme bryder ud.
