Børn dør af malaria på grund af frygt for COVID-19
Pandemien rammer os på mange måder. På vores børnehospital i Kenema i Sierra Leone ser vores folk, at børn bliver indlagt for sent på grund af frygten for at blive smittet med COVID-19. Men hvis patienterne ikke kommer til os, så tager vi ud til patienterne.
Den lille dreng er i koma og alvorligt dehydreret, da han bliver bragt ind til os. Vores folk går hurtigt i gang med arbejdet for at stabilisere ham. De er vant til det, proceduren er rutine efterhånden, for flere og flere børn bliver bragt ind til os på vores hospital i Kenema i Sierra Leone i samme kritiske tilstand. En af grundene er frygten for at blive smittet med COVID-19.
Vores børnelæge Marianella Rodríguez går fra seng til seng. Det er tid til stuegang på intensivafdelingen. Mødrene ser bekymrede ud. Nogle er faldet i søvn af udmattelse.
”Vores små patienter her har alvorlig malaria, diarre eller fremskredne infektioner. De fleste var i chok, da de blev bragt ind til os. De har brug for ilt, blodtransfusioner og intravenøs væske,” siger Marianella Rodríguez.
Det, som Marianella Rodríguez ser på børnehospitalet hver dag, er en af pandemiens indirekte og dramatiske konsekvenser.
Børnene er tæt på at dø – men ikke af COVID-19
Folk i området er så bange for COVID-19, at de ikke længere tør tage på hospitalet – ikke engang når deres børn er alvorligt syge. De får dem først på skadestuen, når der ikke er anden udvej.
”Tit er børnene tæt på at dø. Det er hårdt at se, og jeg ville ønske, at de kom til os hurtigere,” siger Marianella Rodríguez.
Men siden Sierra Leones første smittetilfælde den 31. marts 2020 har vores folk i Kenema indlagt langt færre patienter end tidligere. Da malariasæsonen var på sit højeste, behandlede vi 500 patienter – 1.200 færre end året før. Det er en alarmklokke.
Hvert tiende barn i Sierra Leone dør før sin femte fødselsdag, og malaria er klart den hyppigste dødsårsag. Hvis endnu færre børn får behandling, så er det en katastrofe, der bare venter på at ske.
”Vi var nødt til at gøre noget med det samme. Og siden folk ikke ville komme til os, så måtte vi tage ud til dem,” siger vores sygeplejerske Hannah Samba.
Får lægehjælpen frem til patienterne
Siden maj 2020 har hun hver fredag sat sig ind i en terrængående bil sammen med en jordemoder, en vand- og sanitetsekspert og to sundhedsformidlere. De er et af de mobile teams, vi har sendt ud til landsbyerne i området. I bagagerummet har de malariamedicin, antibiotika, medicinske fødevarer til underernærede og udstyr til at undersøge gravide.
En af de landsbyer, de når frem til, er Bumbeh. Det tager to timer at komme frem til landsbyen, der er omringet af tæt palmeskov. Regntiden har forvandlet de sandede veje til stier med store huller i.
Hannah Samba og hendes hold sætter stole og borde op, hvor de tjekker, om børnene er vaccinerede eller har feber, de tester for malaria og undersøger dem for underernæring. Er de syge, bliver de behandlet. Alvorligt syge børn bliver overført til hospitalet i Kenema.
Hver fredag behandler Hannah Samba og hendes hold børn, der ellers havde meget lille chance for at få hjælp:
”Nogle gange gør hele min krop ondt, når jeg kommer hjem. Men jeg er fuld af glæde, fordi jeg har været med til at redde børnenes liv og give familierne håb – og det er præcis det, jeg gerne vil som sygeplejerske.”
Børnene i Kenema
Vores arbejde på børnehospitalet i Kenema er blandt andet gjort muligt af danskerne, der har støttet hospitalet med testamentariske gaver på 66 millioner kroner. Du kan læse mere om at støtte på den måde her.
Vores jordemoder på børnehospital i Sierra Leone: ”Det er fantastisk at hjælpe mennesker til verden”
Ebola gjorde far bange for at sende malariasyg søn med ambulance
Vores børnelæge i Sierra Leone: Børnene betaler den indirekte pris for coronavirus
“Babyen levede kun 12 timer i vores arme”
