Vores børnelæge i Sierra Leone: Børnene betaler den indirekte pris for coronavirus

Et barn døde af malaria, fordi han blev indlagt for sent. Coronavirus (COVID-19) har skræmt folk væk fra klinikker og hospitaler, fortæller vores børnelæge i Sierra Leone.

”Jeg hedder Carola Buscemi og er børnelæge i Læger uden Grænser i Sierra Leone. Coronavirus har gjort folk bange for at bruge sundhedsfaciliteterne. Og jeg er bange for, hvad den frygt vil betyde for børnene i et land med en allerede høj børnedødelighed. Og lige nu nærmer malariasæsonen sig.

Vi har allerede set én indirekte, men alvorlig konsekvens.

Et barn holdt op med at trække vejret ved indgangen til vores skadestue. Han var kommet med ambulance fra en lille landsby tre timer væk. Vi prøvede at genoplive ham, men desværre kunne det ikke lade sig gøre. Han døde af malaria, der havde ramt hjernen.

Han kom for sent på hospitalet.

Forældrene venter af frygt for coronavirus

Barnets mor fortalte mig, at han havde haft feber i tre dage. Derefter fik han kramper og mistede bevidstheden. Det var hjerteskærende, men det gjorde mig også vred. Ikke på moderen, men på situationen. Hvis barnet var blevet indlagt tidligere, kunne han måske være blevet reddet.

Vi skal sørge for, at konsekvenserne for verdens børn ikke bliver uoverskuelige, hvis ressourcerne bliver flyttet til indsatsen mod coronavirus og væk fra forebyggelse og behandling af malaria.

Vores børnelæge Carola Buscemi

Siden coronavirus blev konstateret i Sierra Leone den 31. marts, har vi set et større antal børn blive indlagt sent og i kritisk tilstand. Vi kan være bange for, at de sene indlæggelser er en konsekvens af COVID-19.

Mine kollegaer, der oplyser om sundhed i lokalsamfundene, fortæller, at de møder mange mennesker, der er blevet bange for at besøge sundhedsfaciliteter som klinikker og hospitaler. Det er der, man dør af coronavirus. Når deres børn bliver syge, venter forældrene, indtil barnet har det meget dårligt, før de bringer dem til hospitalet. Det gør mig trist, og giver mig en følelse af magtesløshed. For når børnene bliver indlagt sent i sygdommens forløb, er der ikke altid noget, vi kan gøre.

Hvert tiende barn dør

Jeg arbejder på Læger uden Grænsers hospital i Hangha, hvor børn under 5 år kan få akut lægehjælp. Vi byggede hospitalet for at nedbringe Sierra Leones meget høje børnedødelighed. 105 ud af 1000 børn, der overlever fødslen, dør, før de fylder 5 år. I Italien, hvor jeg kommer fra, er det tal 3.

Børn under 5 år er meget sårbare overfor malaria. I 2018 var 67 procent af alle malariadødsfald i verden børn.

For børn er typiske symptomer på malaria høj feber, opkast og diarré, men mange af dem, vi ser, har også tegn på alvorlig malaria, såsom blodmangel, lavt blodsukker og krampeanfald.

Sierra Leone ligger i et område, hvor falciparumparasitten lever – den mest alvorlige type malariaparasit for mennesker. På vores børnehospital bliver børn, der tester positiv for den, akut givet malariamedicin. De mest kritiske patienter bliver indlagt på intensiv og behandlet for komplikationer. De fleste har alvorlig blodmangel, som er en af de store årsager til børnedødelighed. Vi bliver tit nødt til at give barnet blodtransfusioner for at redde dets liv.

Vi må ikke glemme de andre sygdomme

COVID-19-pandemien er en global tragedie. Vi skal sørge for, at konsekvenserne for verdens børn ikke bliver uoverskuelige, hvis ressourcerne bliver flyttet til indsatsen mod coronavirus og væk fra forebyggelse og behandling af malaria. WHO forudsiger allerede en fordobling af malariadødsfald, som for størstedelens vedkommende vil være børn, hvis den forebyggende indsats sættes på pause.

Her i Sierra Leone fortsætter regeringen sin plan, fra før pandemien ramte, om at uddele 4,6 millioner insektnet på tværs af landet. Vi hjælper med den indsats ved at yde logistisk støtte i områderne Gorama Mende og Wandor. Alle lande med et højt antal malariatilfælde bør indlede og fortsætte forebyggende aktiviteter som dette for at nedbringe antallet af malariatilfælde og på den måde mindske presset på sundhedssystemerne.

Pandemien er en ukendt situation for sundhedspersonale – os inklusiv. Vi skal bare ikke glemme de andre sygdomme, der dræber, mens vi bekæmper denne nye sygdom. Så vidt vi ved lige nu, er det primært voksne, der lider under de direkte konsekvenser af COVID-19. Ved at fortsætte og tilpasse malariaindsatsen kan vi i det mindste sørge for, at børnene ikke bliver ramt indirekte.”