“Babyen levede kun 12 timer i vores arme”
I Sierra Leone dør hvert femte barn inden sin fem års fødselsdag. Dette barn blev kun 12 timer. Hans far vil have, at du hører hans historie. For han vil have, at hele verden hører den.
Han kunne ikke redde sit femte barn. Men han kunne redde sin kone.
Fassineeh er en ung mand fra en landsby i Kenema-området, Sierra Leone. Han fortæller sin historie til sundhedsformidleren Tamba Magnus Aruna, for han vil have, at hele verden ved, hvad der skete for hans familie for fire år siden.
Fassineeh arbejdede i en fjerntliggende landsby, da han fik et opkald hjemmefra. Hans kone var syv måneder henne i sin graviditet og var pludselig begyndt at bløde. Han ville gerne hjem til hende med det samme, men turen var lang og dyr.
“Jeg var nødt til at sælge mine sko for at få penge til det.“
Ville danse af glæde
Da han kom hjem, gik han flere kilometer gennem junglen med sin gravide kone. Flere timer senere nåede de endelig til et sundhedscenter, der havde den livsvigtige blodbank.
Fassineeh donerede blod til sin kone og var fortrøstningsfuld. Kort tid efter hørte han barnets første gråd.
“Jeg havde lyst til at danse af glæde.“
Han lå ved siden af sin kone og babyen i hospitalssengen. Men det lykkelige øjeblik varede ikke længe.
“Babyen levede 12 timer i vores arme. Vi mistede vores barn.“
Ikke langt mellem liv og død
Lægehjælpen var kommet alt for sent. Det er ikke et enkeltstående tilfælde, men virkeligheden i Sierra Leone – et land, hvor der ikke er langt mellem liv og død. Hvert femte barn i Kenema-området dør inden sin fem års fødselsdag. Gravide kvinder og mødre, der bor i fjerne områder, kommer for sent til de sundhedscentre, der eksisterer – hvis de overhovedet kommer.
“Det gør ondt i hjertet at se en mor dø, mens hun er ved at føde sit barn.“
Det vil Tamba Magnus Aruna ændre på. Han har arbejdet for Læger uden Grænser siden 2005. Til daglig besøger hans hold landsbyer som den, Fassineeh bor i. Ofte kommer børnene løbende mod ham, mens de smiler og vinker.
Alle i området kender hans navn. Eftersom mange af dem ikke kan læse eller skrive, bruger han farverige kort med billeder på. Han informerer lokalbefolkningen om sundhed, og hvad man skal gøre i tilfælde af diarré og malaria. Derudover overfører han akutpatienter til et af Læger uden Grænsers ti regionale sundhedscentre.
I en nødssituation kan minutter være forskellen mellem liv og død. I en landsby uden elektricitet er skæret fra lommelygten det eneste lys under hjemmefødsler. Komplikationer kan ofte blive fatale.
“Det gør ondt i hjertet at se en mor dø, mens hun er ved at føde sit barn,“ fortæller Tamba Magnus Aruna.
