Francesca Volpi

82 mio. mennesker er på flugt: Derfor hjælper vi langs flygtningeruterne

9. december 2021

Når Europa hegner sig ind, kan det føles, som om alle verdens flygtninge og migranter er på vej ind over grænserne. Men når mennesker flygter fra deres hjem, kommer de sjældent særlig langt. Vi er til stede, der hvor mennesker flygter fra – og der, hvor de flygter hen. Her vil vi gerne give dig et overblik over vejen mod Europa.

Der er mange grunde til, at mennesker flygter. Krig, fattigdom, katastrofer og forfølgelse tvinger et stigende antal millioner af mennesker væk fra deres hjem.

Samtidig er grænserne omkring Europa i stigende grad blevet hegnet ind og bevogtet siden den såkaldte flygtningekrise i 2015. Der kommer pigtråd op. Grænsevagter holder fysisk flygtninge væk. Flygtninge bliver tilbageholdt i Libyen efter aftale med EU.

Vi er til stede, der hvor mennesker tvinges til at forlade deres hjem. Vi er langs de ruter, de flygter ad. Og vi er i de lejre, hvor nogle af dem ender. Fordi vi mener, at alle mennesker uanset deres baggrund skal have dækket deres behov for lægehjælp.

Derfor kan vi ikke i stilhed lade mennesker strande i europæiske flygtningelejre, drukne i Middelhavet eller blive såret af grænsevagter, der fysisk holder dem væk.

Der er 82 millioner mennesker i verden lige nu, der er på flugt. Det er mange, men faktum er, at kun de færreste af dem overhovedet er på vej mod Europa.

Hvor mange flygter til Europa?

82 millioner er et enormt antal mennesker, men over halvdelen af dem kommer slet ikke ud af deres hjemland. De 48 millioner af dem er nemlig internt fordrevne.

Af de 26,4 millioner, der flygter ud af deres hjemland, bliver 73 procent i et naboland – de færreste kommer til EU-lande.

Ifølge Europakommissionen er det kun 10 procent af verdens flygtninge, der befinder sig i et EU-land – altså omkring 2,6 millioner.

Flygtninge i EU udgør 0,6 procent af EU’s samlede befolkning. Faktisk er Libanon procentvist i forhold til sin befolkning vært for en langt større andel af flygtninge end hele EU – 12,9 procent.

Hvor er de millioner af mennesker på flugt så henne?

Uanset, om man flygter fra krig eller forlader sit hjem i håbet om at finde arbejde for at komme ud af fattigdom, så bliver folk ofte i nærheden af deres hjem eller hjemland.

Flertallet af verdens flygtninge kommer fra Syrien. 6,7 millioner syrere er flygtet fra borgerkrigen, der i over 10 år har raseret landet, dræbt hundredtusinder og lagt byer i ruiner.

De lever lige nu som flygtninge uden for landets grænser – primært i nabolandene Tyrkiet, Jordan og Libanon. 3,6 millioner af Syriens flygtninge befinder sig i Tyrkiet.

3,9 millioner er flygtet fra Venezuela på grund af vold og en økonomisk krise, der har medført mangel på både mad og medicin. Størstedelen af dem lever i Sydamerika i lande som Colombia, Peru og Chile.

2,2 millioner af de mennesker, der er flygtet fra årtiers krig, invasion og borgerkrig i Afghanistan, lever som flygtninge i Iran og Pakistan.

Næsten alle flygtninge fra Sydsudan opholder sig i Uganda, Sudan, Etiopien og Kenya, mens størstedelen af de flygtende fra Myanmar er rohingyaer, der lever i Bangladesh og Malaysia.

Det er altså især verdens lav- og mellemindkomstlande, der tager imod mennesker på flugt.

Problemet er, at det dermed ofte er lande med få ressourcer, der tager imod flest flygtninge. For eksempel er den økonomiske krise så stor i Libanon, at størstedelen af de syriske flygtninge i landet lever i ekstrem fattigdom.

Balkanruten og Middelhavet

I 2021 er der indtil begyndelsen af december ankommet omkring 138.000 mennesker til Europa via enten Balkan eller Middelhavet.

Du kan følge udviklingen her.

Den såkaldte balkanrute kan for eksempel gå gennem Pakistan eller Iran, videre til Tyrkiet, og derfra går turen nogle gange til fods mod for eksempel Bosnien.

Det er blandt andet her, der har været historier om vold og ”pushbacks”, hvor grænsevagter fysisk afholder flygtninge fra at nærme sig en grænseovergang – eller en havn, hvis det drejer sig om en båd på Middelhavet. På den måde forhindrer man dem fra at kunne søge asyl i det pågældende land.

Forsøger de sig i stedet med Middelhavet, så går turen ofte over Libyen. Her risikerer de at ende i hænderne på kriminelle, der mod betaling vil fragte dem over havet. Desværre er det ikke alle bådene, der er sødygtige.

I 2021 menes 1.865 mennesker at være omkommet på Middelhavet.

Libyens umenneskelige detentionscentre

På grund af et samarbejde mellem EU og de libyske myndigheder bliver en del mennesker tilbageholdt i Libyen, før de kan nå frem til Europa. De bliver samlet op på gaden eller fanget på Middelhavet, hvorefter de bliver tilbageholdt i detentionscentre.

Vi har personale i Libyen, der får lov at komme inden for i detentionscentrene for at behandle de tilbageholdte mennesker.

Her har vores personale set flygtninge og migranter få tæv af vagterne, tilbageholdte blive båret bevidstløse ud af de overophedede og overbefolkede jernceller, der ofte er så små, at man må skiftes til at ligge ned for at sove.

Hvorfor hjælper vi langs flygtningeruterne?

Fordi der ikke er særligt mange andre, der hjælper. Fordi mennesker dør, hvis ikke de får hjælp.

Der er blevet forsket i, hvad der får folk til blandt andet at gamble med deres liv ved at tage over bjerge, gennem fremmede lande eller over Middelhavet. Og det er ikke chancen for at få lægehjælp langs en grænse.

Se for eksempel her og her.

Krig, forfølgelse, katastrofer og fattigdom har altid tvunget mennesker væk fra deres hjem – og det vil de blive ved med, uanset om vi står klar med lægehjælp på en båd på Middelhavet, langs grænserne i Balkan eller ved flygtningelejrene i Grækenland.

Hjælpearbejdet redder liv og har med stor sandsynlighed kun lille eller slet ingen indflydelse på antallet af mennesker, der ankommer til Europa, hedder det blandt andet her.

Hvad bliver folk på flugt så mødt med i Europa?

Vi arbejder med mennesker på flugt flere steder i Europa og har set de dårlige forhold og den håbløshed, de alt for ofte må leve med.

Eksempelvis har vi i årevis hjulpet ved flygtningelejrene på de græske øer. Her lå blandt andet den stærkt kritiserede lejr Moria, indtil den nedbrændte i 2020. Lejrene gør folk syge – både fysisk og psykisk.

Det er dog ikke alle, der ender i en regulær flygtningelejr. Vi er for eksempel også til stede i Paris, hvor uledsagede mindreårige må leve som hjemløse, fordi myndighederne ikke anerkender, at de er under 18. Derfor kan de ikke få plads i et modtagecenter og må i stedet sove på gaden.

Vi fortsætter med at hjælpe de mennesker, der har behov for det. Uanset om det er i krigszonen, under flugten eller i flygtningelejren. Vi redder menneskeliv, uanset hvor det menneske er – det er derfor, vi er Læger uden Grænser.