På flugt gennem Italiens snedækkede bjerge: ”Du er i livsfare, hvis dine fødder bliver våde”
Når barfodede flygtninge når frem til den italienske grænse, står kun frivillige klar til at hjælpe. Vi har været i området for at vurdere situationen og tale med de frivillige, som vi hjælper.
De sidste måneder er hundreder af mennesker på flugt fra krig og konflikt nået frem til Italiens nordlige grænse i snedækkede bjerge ved at gå gennem Grækenland, Serbien, Kroatien og Slovenien – den såkaldte Balkanrute.
Mange af dem fortæller om at blive mødt med vold af politiet i Bosnien og Kroatien. I Italien er myndighederne fraværende ved grænsen. Og det er derfor overladt til frivillige med hjælp fra os at modtage flygtningene og give dem den nødvendige assistance og lægehjælp. For at vurdere og dokumentere situationen, sendte vi i midten af december to hold til området. Der talte vi med både flygtninge og frivillige.
Delia ejer en bar nær togstationen i grænsebyen Ventimiglia. Hun har åbnet sin restaurant for flygtningene. Hver dag kommer Filippo på 60 år for at drikke kaffe og høre, om der er kommet en ny familie til, som han kan give husly.
”Over det sidste år har min kone og jeg åbnet vores hjem. Vi har allerede haft flere end 30 familier boende. Vi gør det for at hjælpe familier med børn og enlige kvinder – dem, der er udsatte og ikke burde være tvunget til at sove på gaden,” siger Filippo.
Frivillige i Ventimiglia deler varm mad og tøj ud på parkeringspladsen foran kirkegården. Vi har blandt andet doneret soveposer, tæpper, sko og tøj.
Blandt de flygtende er afghanere og iranere. Men også Issifi fra Niger, et af verdens fattigste lande. Han levede på gaden i Bolzano i over et år, før han mødte Reiner, der har en æblefarm. Siden har Issifi arbejdet på gården og boet hos Reiner.
”Det var vigtigt at høre hans historie. Jeg blev meget berørt. Det er utroligt, at han altid smiler, selvom han har levet sådan et hårdt liv,” siger Reiner.
Du er i livsfare, hvis dine fødder bliver våde, når du vandrer gennem sneen i minus 15 grader. Heldigvis er folk i området villige til at hjælpe. Ifølge en frivillig, vi talte med, er fem flygtninge døde i årenes løb i området, men det kunne have været flere, hvis ikke lokalbefolkningen havde stået klar til at hjælpe.
Foran togstationen i Trieste deler frivillige varme drikke, mad og tøj ud, og når det er nødvendigt, behandler de fysiske skader. Især fødderne er skadede af de lange vandreture i dårlige sko eller endda i bare tæer.
En afghansk familie kæmper sig vej gennem sneen. Den totale mangel på statslige myndigheder ved grænsen betyder, at det kun er frivillige kræfter, der redder de mennesker, der når frem til Italien. Men det bør være en statslig opgave at beskytte de sårbare mennesker – især børnefamilierne og de uledsagede mindreårige.
Hvordan hjælper vi flygtninge?
Flygtninge
Krig, borgerkrig og forfølgelse sender verden over mange millioner af mennesker på flugt fra lande som Syrien, Irak, Afghanistan, Sydsudan.
Læs mere
Tine på Lesbos: Det er svært at hjælpe børnene, når de lever bag pigtråd
Cæcilie i Syrien: Pandemien var så slem, at folk blev bange for hospitalet
Cæcilie i Syrien: “Jeg har aldrig set så smadret en by”
Danske Tina: “Det går aldrig som planlagt i Syrien”
Vores psykolog på Lesbos: Jeg blev kaldt ud til en kvinde, der lå på jorden og rystede
Kvinder og børn mister livet i Al Hol
