En 12 år gammel dreng var ved at blive tvunget ind i hæren som soldat. Da hans far prøvede at hjælpe ham væk, blev faren dræbt.
“Derfor så hans mor ikke anden mulighed end at sende ham væk hjemmefra, så han ikke ville blive tvunget til at blive soldat. Han fortalte os, at da han nåede Libyen, blev han holdt fanget i syv måneder, før det lykkedes ham at flygte.”
Sådan fortæller Julie, en af vores medarbejdere ved Middelhavet. Hun var med til at redde 140 uledsagede børn op af vandet. De kom i havsnød, da de forsøgte at komme i sikkerhed i Europa ved at krydse havet i en meget lidt sødygtig båd.
”Lige nu leger de og bliver venner med hinanden. De virker som alle andre børn og unge. Men de er ikke længere bare børn og teenagere – ikke efter det, de har været igennem,” fortæller Julie.
Bliver udnyttet, kidnappet og tortureret
Børn og unge på flugt er sårbare, hvis de ikke er sammen med voksne, der kan beskytte dem. De bliver nemt bytte for folk, der vil udnytte dem seksuelt eller vil bruge dem til tvangsarbejde. Rejsen er farlig, også for voksne. Alt for mange får traumer og fysiske skader under flugten. For børnene kan de fysiske og psykiske konsekvenser være enorme og uhelbredelige.
I vores hjælpearbejde ser vi børn og unge, der er alene på flugt fra både krig, forfølgelse og ekstrem fattigdom. Men uanset hvorfor de flygter, så kommer mange af dem til Libyen, hvorfra de håber at komme videre. I stedet bliver de enten tilbageholdt i detentionscentre eller kidnappet af militser, der vil have løsepenge fra deres familier. Kan familierne ikke købe dem fri, bliver de tvunget til at arbejde. Nogle bliver tortureret for at presse familierne til at finde pengene til at frikøbe dem.
Da vores norske psykolog Katrin i sommer hjalp traumatiserede unge, der var blevet reddet, hørte hun historier om menneskehandel og tortur. Blandt andet en 16-årig dreng, der viste hende på et kort, hvor han første gang var blevet solgt. En anden 16-årig viste hende arrene på hans ryg efter piskeslag.
”Selvom jeg havde hørt historierne fra Libyen før, så var det noget andet at møde mennesker, der havde oplevet det. De fortalte om systematiske overgreb, der viser en fuldstændig mangel på menneskelighed. Om at blive hængt fra loftet og blive slået under fødderne, og om piger, der måtte betale vagterne med deres krop for at få lov til at gå på toilettet,” fortæller Katrin.
”Hvordan kan det her ske for børn?”
Vi har folk i Libyen, der får lov til at komme inden for i centrene for at yde lægehjælp. De fortæller om uledsagede mindreårige, handicappede, gravide, krigsflygtninge og ofre for seksuel vold og menneskehandel, der må skiftes til at ligge ned og sove, fordi cellerne er så små.
De har set flygtninge og migranter få tæv af vagterne. De har set tilbageholdte blive båret bevidstløse ud af de overophedede og overbefolkede jernceller. De har behandlet folk for knoglebrud og skudsår, der var så friske, at de kun kunne være blevet påført i detentionscentret.
”Mange unge mennesker har fortalt os, at de er flygtet fra overgreb og tilbageholdelse i Libyen. En ung dreng fortalte mig, at han rejste sammen med fem gode venner – alle fem døde i detentionscentre i Libyen. Han fortalte mig, at han begyndte at håbe, at vagterne ville slå ham ihjel også, så han kunne være sammen med sine venner igen. Hvordan kan det her ske for børn?” siger Julie.
Redningsarbejdet
Vi er på Middelhavet for at redde mennesker i havsnød og yde lægehjælp til dem. I 2021 forsvandt omkring 1.865 mennesker på Middelhavet. Siden 2014 er omkring 23.000 børn og voksne forsvundet eller er bekræftet døde.
Det er afgørende, at mennesker i havsnød på Middelhavet får adgang til en sikker havn samt medicinsk, psykosocial og humanitær hjælp – og at deres menneskerettigheder bliver beskyttet.
Selvom antallet af mennesker, der forsøger at komme til Europa via Libyen har været faldende, så er dødsraten stigende. I 2017 kom 119.000 mennesker til Europa fra Libyen, og 1,98 procent døde på turen over Middelhavet. I 2019 ankom 14.560 mennesker, og 4,78 procent døde.
Siden 2017 har de libyske myndigheder tilbageholdt flygtninge og migranter som led i en aftale med Italien – en aftale, der er støttet af EU. Siden da har EU ifølge FN reduceret sin tilstedeværelse på Middelhavet og overladt redningsarbejdet til den libyske kystvagt. I en rapport, som kan læses herunder, konstaterer FN, at den libyske kystvagt blandt andet skal have sejlet ind i bådene med flygtninge og migranter og skudt på dem.
At de tilbageholdte derefter bliver udsat for overgreb og vold i Libyen er ikke kun noget, vi oplever. FN har lavet de samme observationer.
Læs FN’s rapport om redningsarbejdet på Middelhavet her.