Akut hjælp til titusinder i syrien

Akut hjælp til titusinder i Syrien Den seneste tids uroligheder har sendt tusinder på flugt i Syrien.
Akut hjælp til titusinder i Syrien Den seneste tids uroligheder har sendt tusinder på flugt i Syrien.
11. december 2024

Den seneste tids uroligheder har sendt tusinder på flugt i Syrien. Lige nu er temperaturen under frysepunktet, og flere end 80.000 mennesker er på flugt i det nordøstlige Syrien.

”Situationen for mennesker, der er på flugt, er overvældende. Folk har akut brug for basal hjælp som lægehjælp, rent drikkevand og husly, da temperaturen falder drastisk,” siger Allen Murphy, der er ansvarlig for vores arbejde i det nordøstlige Syrien.

Presset til det yderste

Folk opholder sig på stadioner og skoler, men bygningerne er ikke lavet til at huse så mange mennesker. De lokale sundhedscentre er presset til det yderste, og der er ikke nok latriner, drikkevand og mad. Vi giver akut lægehjælp fra vores mobile klinikker.

Derudover har vi uddelt 10.000 flasker vand, 200 store telte, modermælkserstatning og bleer, tæpper og madrasser. Det er fuldstændig afgørende for at sikre bare et minimum af sundhed og værdighed hos de tusinder af mennesker, der har været tvunget til at flygte fra deres hjem.

Folk har akut brug for basal hjælp som lægehjælp, rent drikkevand og husly, da temperaturen falder drastisk.

Allen Murphy
  • ansvarlig for vores arbejde i det nordøstlige Syrien

LÆGER UDEN GRÆNSER I SYRIEN

Vi har arbejdet i Syrien i mere end 15 år, og i løbet af 2023 havde vi 849 ansatte i landet, som udførte ca. 1.2 mio. konsultationer, opererede 8.370 mennesker og uddelte nødhjælp til 65.500 familier.

Følg vores arbejde

Mere fra felten

Artikler

Oversvømmelser i Nepal

Kasanesh, 12, på kvindeafdelingen på vores behandlingscenter i Abdurafi, Etiopien.
Artikler

Slangen bed Kasanesh midt om natten

Artikler

Billedserie: Det første halvår i fotos

Artikler

Vidnesbyrd fra Haiti: Et kejsersnit en måned efter termin

Hver morgen tilser personalet på hospitalet i Kunduz patienterne.
Artikler

”Patienterne er afhængige af, at Læger uden Grænser er her”

Syrien

Syrien