Læger uden Grænser

Her er de kriser, vi glemte i 2024

Sygdomme, der koster liv i det globale syd, seksuel vold i flygtningelejre og én af verdens farligste flygtningeruter har fået meget lidt opmærksomhed det seneste år, selv om det er kriser, som foregår lige nu. Men vi skal insistere på ikke at glemme dem.

2. januar 2025

Del til:

Du ved uden tvivl, hvad der sker i Gaza. Den voldelige udvikling i Libanon og Syrien er nok også på din radar. Og måske du også har hørt om borgerkrigen og millioner af mennesker på flugt i Sudan.

Derimod kniber det sandsynligvis mere med din viden om flygtningestrømmen i Darien Gap på grænsen mellem Colombia og Panama, den seksuelle vold i flygtningelejre i blandt andet Nigeria og Den Demokratiske Republik Congo og eskalerende vold mod rohingyaer i Myanmar. Det er du ikke alene om.

De tre kriser topper nemlig listen over de kriser, som færrest danskere har hørt om i 2024. Det viser en rundspørge, som Voxmeter har lavet for os blandt 1.017 danskere.

”Det er umuligt at forholde sig til alle verdens kriser på én gang. Det er forståeligt og menneskeligt. De kriser, som er tættest på, og som vi måske endda kan mærke konsekvenserne af, er oftest lettest at forholde sig til. Det ved medierne også, så de er med til at selektere for os. Men vi må ikke glemme de kriser, der er længere væk. For mennesker dør også der, og det gør de, uanset om vi taler om det eller ej,” siger Gitte Rønde, forperson i Læger uden Grænser, og fortsætter:

”Vi har en forpligtelse til ikke at glemme nogle af verdens mest alvorlige kriser. Jeg ved, at det kan virke både meningsløst og nyttesløst, hvis man ikke føler, at man kan gøre en forskel. Men når kriser bliver overset eller helt glemt, så forsvinder støtten også. Og når støtten forsvinder, så koster det liv. Derfor insisterer vi på at sætte fokus på de kriser, som ikke er i mediernes søgelys. Det er en vigtig del af vores arbejde i Læger uden Grænser.”

Stigma forhindrer hjælp

Seksuel vold, som er en af de mest oversete kriser i år, sker overalt. Men oftest er det langt mere udbredt de steder, hvor usikkerhed og utryghed hersker. Det gælder både på flygtningeruter og i flygtningelejre. Selv om der ikke har været meget fokus på det, så har Læger uden Grænser de seneste år oplevet en stigning i den seksuelle vold i flygtningelejre flere steder.

Men det er ikke kun det manglende fokus, der er en udfordring. Det er også det stigma, som holder mange fra at opsøge hjælp.

”Der er meget skyld og skam forbundet med at være blevet udsat for seksuel vold. Og når man så også oplever en stigmatisering, kan det være enormt svært at bede om hjælp. For mange er det også stort set umuligt, fordi hjælpen til den gruppe patienter desværre langt fra findes alle de steder, hvor der er behov for det,” fortæller Nina Söder, som er jordemoder og på tre udsendelser har arbejdet med seksuel vold.

Her kan du læse om de humanitære kriser, som ikke fik opmærksomhed i 2024.

Nummer 1: Darien Gap – på flugt på verdens farligste rute

I junglen mellem Colombia og Panama findes en 100 kilometer lang passage, hvor mere end 520.000 mennesker sidste år kæmpede sig gennem regnskov, bjergsider og sumpe. Området kaldes Darien Gap, og det forbinder Amerika og Centralamerika.

Menneskene på ruten er rejst afsted for at finde et bedre liv – og målet er USA. De fleste kommer fra Haiti, Venezuela, Ecuador og andre syd- og mellemamerikanske lande, men andre er også fra Afrika, Mellemøsten og Asien. Mange er flygtet fra fattigdom og økonomiske kriser i deres hjemlande, andre fra krige og konflikter, som de voldsomme bandekampe i Haiti.

Rejsen gennem Darien Gap er uhyre farlig. Inde i regnskoven venter grupper af bevæbnede og voldelige mænd, som kræver penge og voldtager.

I 2023 gav vi blandt andet 59.800 lægekonsultationer, knap 3.000 mentale sundhedskonsultationer og lægehjælp til 676 tilfælde af seksuel vold.

Nummer 2: Seksuel vold i flygtningelejre

Det er primært kvinder, men også børn og mænd, som udsættes for seksuel vold. Oftest sker det i ustabile kontekster, fx under konflikter og massefordrivelser. Skaderne efter seksuel vold bliver forværret af, at dem, der går ud over, ikke altid kan få den behandling og hjælp, de har brug for, ligesom skam, frygt og stigma også forhindrer mange i at få eller opsøge hjælp.

I flygtningelejre er seksuel vold udbredt, og flere steder er der en stigning i antallet af ofre, vi behandler. I 2023 behandlede organisationen 62.200 patienter, hvilket er 22.300 flere end året før.

Blandt andet har der i lejren Cox’s Bazar i Bangladesh været en fordobling af patienter, der har været udsat for seksuel vold i lejren, fra 2019 til 2022. Og i Den Demokratiske Republik Congo har vores medarbejdere tilset et hidtil uset antal patienter som følge af eskalerende konflikt og alvorlige forhold i lejre for fordrevne.

Også i Nigeria, hvor usikkerhed i den nordlige del af landet og klimaforandringer har tvunget omkring 400.000 mennesker på flugt længere sydpå til Benue State. I 2023 behandlede vi flere end 1.700 patienter, der havde været udsat for seksuel vold.

Nummer 3: Vold mod rohingyaer i Myanmar

Siden efteråret 2023 er volden i Rakhine State i Myanmar eskaleret igen, og det går ud over den i forvejen pressede rohingya-befolkning, som i over syv år har været drevet på flugt. De har stort set ikke adgang til sundhedsydelser, og leveforholdene er forfærdelige.

Mange er kommet til Bangladesh og bor nu i den store flygtningelejr Cox’s Bazar, mens andre fortsat er i Myanmar.

I sommer steg antallet af patienter med voldsrelaterede skader markant på vores hospital ved grænsen mellem Myanmar og Bangladesh. De fleste patienter var kvinder, børn og ældre, og de havde bl.a. skader fra mortérgranater og skudsår.

Nogle patienter fortalte, at de havde set folk blive bombet, mens de forsøgte at finde både til at krydse floden til Bangladesh for at komme væk fra volden. Andre beskrev, hvordan de så hundredvis af lig på flodbredderne. Mange patienter talte om også at være adskilt fra deres familier på vej til sikrere områder og om, at deres kære blev dræbt i volden.

Nummer 4: EU forhindrer lægehjælp til mennesker på flugt

Mange mennesker på flugt søger mod sikkerhed i Europa, men både inden for og ved EU’s grænser bliver adgangen til lægehjælp begrænset for mange. En stor del af årsagen er EU’s politikker.

I en rapport beskriver vi de horrible forhold med bl.a. vold og tortur i detentionslejre uden for Europa, som er medfinansieret af EU; f.eks. i Libyen. På grænsen til EU bliver mennesker på flugt mødt af pigtråd, hegn og voldelige pushbacks, som blandt andet fører til druknedøden i Middelhavet. Og hvis de kommer ind i EU, risikerer de at blive fanget i detentionscentre i f.eks. Italien og Grækenland eller må leve på gaden uden adgang til nødvendig lægehjælp.

Samtidig oplever vorews medarbejdere, at det medicinske personale nægtes adgang til mennesker på flugt med brug for hjælp flere steder i og omkring Europa. Blandt andet patienter i grænseområder, men organisationen oplever også løbende benspænd for redningsskibet på Middelhavet, konstante forhandlinger med myndigheder og rutinemæssige stop af køretøjer.

Nummer 5: mennesker dør af sygdomme, der let kan behandles

Sygdomme, som vi i Danmark ikke opfatter som særligt bekymrende på grund af nem behandling, eller fordi vi for længst har udryddet dem herhjemme, er store dræbere rundt om i verden, særligt i det globale syd.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dør flere end 700.000 mennesker årligt af myggebårne sygdomme, som ellers er nemme at behandle. Det gælder blandt andet malaria og denguefeber, og tidligere i år var netop de to sygdomme blandt de hyppigste dødsårsager blandt andet i den sudanske Zamzam-lejr i Darfur.

Også en sygdom som tuberkulose, som vi herhjemme sjældent hører om, tager mange menneskeliv. Faktisk 1,5 millioner årligt, hvilket svarer til tre mennesker i minuttet.