© Frederic NOY
Mobile klinikker i Akobo og Kier giver adgang til basale sundhedsydelser i fjerntliggende områder.

Sydsudan

Et af vores største programmer er i Sydsudan, hvor mere end en tredjedel af befolkningen mangler sundhedshjælp. Landet er præget af langvarige konflikter, ekstremt vejr og udbrud af sygdomme, og vi arbejder både med generel og specialiseret medicinsk hjælp, og vi træner lokalt sundhedspersonale.

Hvorfor arbejder vi i Sydsudan?

  • Væbnet konflikt
  • Epidemier
  • Mangelfuldt sundhedssystem
  • Underernæring

Hvorfor har Sydsudan brug for hjælp?​

Sydsudans historie og kamp for selvstændighed er lang og blodig. Efter årtiers borgerkrig lykkedes det at løsrive sig fra Sudan den 9. juli 2011, hvor landet blev optaget i FN. Men Sydsudan har været skrøbelig fra begyndelsen.

Siden selvstændigheden har landet været præget af voldelige konflikter mellem forskellige etniske befolkningsgrupper flere steder i landet.

Samtidig er der et problematisk forhold til Sudan – blandt andet på grund af uenigheder om, hvordan oliefelterne skulle fordeles.

I juli 2013 fyrede præsident Salva Kirr både sin vicepræsident Riek Machar og regeringen for at lave en ministerrokade.

I december 2013 blev Riek Machar anklaget for at ville kuppe sig til magten i Sydsudan, da der udbrød voldsomme kampe mellem regeringen og forskellige oprørsgrupper i hovedstaden Juba. Urolighederne spredte sig til resten af landet.

Det blev begyndelsen på en blodig borgerkrig i Sydsudan, der siden har kostet tusindvis af menneskeliv, sendt millioner af mennesker på flugt og har haft store sundhedsmæssige konsekvenser for de civile.

I august 2015 blev der efter stort internationalt pres underskrevet en fredsaftale i Sydsudan. Det gav anledning til et forsigtigt håb om fred.

Men aftalen er skrøbelig, og volden fortsætter i det kriseramte land.

Se videoen om, hvordan vores kirurger redder liv i krige og konflikter som den i Sydsudan.

Civile lider under konflikten i Sydsudan

Knap to millioner mennesker lever som flygtninge fra Sydsudan, og hundredtusindvis af mennesker har været ude af stand til at få adgang til lægehjælp i flere måneder ad gangen på grund af Sydsudans borgerkrig.

Den voldelige konflikt har især udspillet sig i de tre stater Jonglei, Unity og Upper Nile. Siden borgerkrigens begyndelse har Unity State været et af de hårdest ramte områder i Sydsudan.

Tusindvis af internt fordrevne har søgt tilflugt i særlige FN-områder til beskyttelse af civile.

Men det er kun en lille del af det samlede antal internt fordrevne flygtninge i Sydsudan. Størstedelen lever enten i andre overfyldte lejre eller er spredt rundt i landet.

Sydsudan huser også tusindvis af flygtninge fra Sudan, som er flygtet fra områder, der er blevet angrebet af sudanesiske regeringstropper.

Det anslås, at Sydsudan bare i staten Upper Nile tæt på grænsen til Sudan huser over 100.000 flygtninge fra Sudan.

Det er de civile, der mærker konsekvenserne af krisen i Sydsudan. Ud over den daglige kamp for at skaffe mad og rent drikkevand er mange tvunget til at flygte for at søge beskyttelse mod den ekstreme vold og de brutale krigshandlinger, der hærger dele af Sydsudan.

Landsbyer brændes ned til grunden, afgrøder stjæles eller afbrændes, der foregår afpresning, bortførsler, massevoldtægter og målrettede drab på civile i konflikten. Få er blevet skånet i Sydsudans borgerkrig.

Underernæring og mangel på mad i Sydsudan

Konflikten i Sydsudan har også gjort patienternes adgang til sundhedsydelser meget vanskelig. Volden og usikkerheden tvinger folk til at skjule sig i lange perioder i bushen og sumpene, hvor det er svært at finde føde.

Det har også den konsekvens, at de ikke er i stand til at passe og høste deres afgrøder, hvilket har forstærket den humanitære krise i Sydsudan.

Høsten er gentagne gange blevet afbrudt, fødevareproduktionen er faldet, og markeder er blevet ødelagt.

Samtidig er Sydsudan ramt af en økonomisk krise, som blandt andet har medført, at prisen på centrale fødevarer som majs og bønner er eksploderet.

Underernæring er derfor nu et stort problem flere steder i Sydsudan.

Ifølge FN mangler næsten en tredjedel af Sydsudans befolkning mad – det svarer til cirka 3,9 millioner mennesker – og knap en ud af tre kvinder, der er gravid eller ammer, er underernæret.

Mødre og børn er de største ofre under krisen i Sydsudan. Flere børn under fem år lider af akut underernæring eller er traumatiserede.

Flere skoler i Sydsudan er enten blevet ødelagt, beskadiget eller lukket under borgerkrigen, og det påvirker skolegangen og fremtiden for de sydsudanesiske børn.

Ifølge FN er tusindvis af børn blevet tvunget ud af skolen – flere er endt i kløerne på væbnede grupper og lever nu et liv som børnesoldater.

Sydsudans sundhedssituation er presset

Konflikten i Sydsudan har lagt et massivt pres på landets allerede skrøbelige sundhedssystem.

Store dele af Sydsudans befolkning havde allerede inden borgerkrigen begrænset adgang til lægehjælp, og mennesker dør af sygdomme, der kunne være forebygget – for eksempel malaria, kolera og lungebetændelse.

Sydsudan blev i både 2014 og 2015 ramt af et ekstraordinært stort udbrud af malaria, der påvirkede flere regioner i landet. I 2015 behandlede vi næsten 300.000 mennesker for den dødbringende sygdom i Sydsudan.

Sundhedssituationen er blevet forværret på grund af krigen. Det ses også i de overfyldte lejre for de internt fordrevne. Her er levevilkårene helt uacceptable med oversvømmelser, dårlig hygiejne og udbrud af smitsomme sygdomme.

Da Sydsudan blev selvstændigt i 2011, skulle sundhedsstrukturerne bygges op helt fra bunden efter den årtier lange konflikt med Sudan. Men arbejdet var nærmest kun lige gået i gang, da borgerkrigen brød ud i 2013.

En humanitær katastrofe i Sydsudan

  • Flere end to millioner mennesker er flygtet ud af landet.
  • Knap to millioner lever som internt fordrevne flygtninge i Sydsudan.
  • 50.000-100.000 mennesker vurderes at være blevet dræbt fra december 2013-november 2014.
  • Flere end fem millioner – over en tredjedel af befolkningen i Sydsudan – vurderes at mangle mad.
  • Kilde: FN

Der er også mangel på medicin i Sydsudan. Selvom der er sundhedsklinikker, og befolkningen kan komme derhen, er der flere steder, hvor der ikke har været noget medicin og medicinsk udstyr til at behandle patienterne med.

Der mangler generelt et sikkert distribueringssystem af medicin i Sydsudan. Tidligere har systemet været finansieret af internationale donorer, men det er blevet overdraget til regeringen at varetage det.

De mangler dog ressourcer og kapacitet, hvilket bliver yderligere vanskeliggjort af borgerkrigen i Sydsudan.

En logistisk hovedpine

Infrastrukturen i Sydsudan er en enorm udfordring og har også indflydelse på sundhedssituationen i landet.

Landevejene er nedslidte og bliver ikke vedligeholdt, og det betyder, at 60 procent af Sydsudan er utilgængeligt via landevejen, når det er regntid (cirka fra maj til oktober).

Adgangen til lægehjælp er derfor yderst begrænset i de fjerntliggende byer  og landsbyer i Sydsudan, og det er svært for nødhjælpen at nå frem.

Allerede før borgerkrigen brød ud, vurderede FN, at der kun var 0,15 læge per 10.000 patienter og 0,2 jordemoder/sygeplejerske per 10.000 patienter.

Nødhjælp under angreb i Sydsudan

Konflikten i Sydsudan rammer ikke kun de civile. Læger uden Grænser har flere gange været under angreb.

Vores hospitaler er blevet ødelagt eller plyndret af bevæbnede mænd, patienter er blevet skudt i deres senge, og vores udsendte er blevet truet på livet.

Det er fuldstændig uacceptabelt. Tusindvis af mennesker i Sydsudan har mistet adgangen til lægehjælp på grund af disse angreb.

Her forklarer vores direktør Jesper Brix, hvorfor medicinsk nødhjælp må og skal respekteres i konfliktzoner.

Siden begyndelsen af konflikten i Sydsudan har vi opfordret alle parter til at respektere tilstedeværelsen af vores hospitaler og klinikker og til at tillade hjælpeorganisationer at få adgang til de ramte områder.

I perioder har vi af sikkerhedsmæssige årsager været nødsaget til at evakuere vores ansatte og trække os helt ud af uroplagede områder.

Vi forsøger dog altid at vende tilbage, da den sårbare befolkning i Sydsudan har brug for vores hjælp.

Sådan hjælper vi i Sydsudan

Sydsudan er i øjeblikket et af de lande, hvor vi har flest ansatte, og vi arbejder på mange fronter i det uroplagede land.

For øjeblikket har vi flere end 3.500 sydsudanesiske og internationale medarbejdere i Sydsudan, hvor vi har adskillige projekter spredt over hele landet.

Læger uden Grænsers arbejde består i alt fra akutbehandlinger af sårede under Sydsudans borgerkrig til at forebygge, isolere og stoppe udbrud af epidemier (for eksempel malaria og kolera), behandle underernærede børn og sikre at kvinder har adgang til fødselshjælp.  

Så mange mennesker hjælper vi i Sydsudan (2022)

  • 891,000 ambulante konsultationer
  • 309,900 patienter behandlet for malaria
  • 62,500 indlagt på hospital
  • 125,000 vaccineret mod mæslinger

Læs mere om vores arbejde

msf.org
Where we work

Se et samlet overblik over vores projekter verden over på msf.org

Hvor ligger Sydsudan?

Sydsudan ligger i det nordøstlige Afrika og grænser op til Sudan, Etiopien, Kenya, Uganda, DR Congo og Den Centralafrikanske Republik. Sydsudans hovedstad hedder Juba. Selvom Sydsudan selv har store udfordringer med mange mennesker på flugt, er landet også vært for tusindvis af flygtninge fra Sudan, DR Congo, Etiopien og Den Centralafrikanske Republik.

Læs mere