Europas glemte flygtninge: ”Det gør mig så vred, at mennesker bliver behandlet sådan”
De tusinder af mennesker, der sidste år forsøgte at flygte til EU gennem Belarus, er her stadig. Nogle af dem bliver lige nu tilbageholdt under dybt kritisable forhold i Litauen, hvor vi forsøger at hjælpe dem.
Der er en flygtningekrise i Europa, som er blevet glemt.
Da tusinder af mennesker på flugt sidste år blev fanget i ingenmandsland mellem Belarus og dets EU-nabolande, var det en hæsblæsende og fortløbende medie-saga, som ingen kunne overse. Men det, de færreste efterhånden ved, er, at mange af de mennesker stadig sidder fanget der.
Blandt andet i Litauen, hvor vores folk har fået adgang til dem, der hvor de sidder i de facto detentionscentre på ubestemt tid. Det, vi ser, er nærmest militariserede, konstant overvågede centre, hvor vagterne blandt andet bruger strømpistoler, peberspray og hunde til at holde orden.
De tilbageholdte flygtninge bliver udsat for både fysisk og verbal vold, bliver holdt i isolationsceller og får konfiskeret deres telefoner, en livsline til omverdenen. De er flygtninge, ikke kriminelle.
”Det gør mig så vred, at mennesker bliver behandlet på den her måde,” siger vores medicinske teamleder Kamma. Hun har for nylig været rundt i regionen for at tilse nogle af de mennesker, der har taget turen gennem Belarus i håbet om at komme i sikkerhed i EU.
Tusinder tilbageholdes uden at få hjælp
Det var mennesker fra Irak, Congo, Syrien, Cameroun, Belarus og Afghanistan, der tog chancen. De blev med vold skubbet frem af grænsevagterne på den ene side og skubbet tilbage af vagterne på den anden side.
Flere end 2.500 af dem bliver lige nu tilbageholdt i centre i Litauen. De ved ikke, hvor længe de skal sidde der. De får ikke hjælp til at håndtere deres asylansøgning. Og de får psykiske helbredsproblemer af uvisheden, frygten og isolationen.
”Sådan som de her mennesker bliver behandlet i Litauen, er det samme vi ser i vores arbejde andre steder i regionen. De bliver udsat for vold, bliver tilbageholdt på ubestemt tid og får ikke den hjælp, de skal bruge. Hverken passende læge- og psykologhjælp eller kvalificeret hjælp til at komme videre i asylsystemet,” siger Kamma, der tidligere har arbejdet med mennesker på flugt andre steder i verden, blandt andet i den berygtede flygtningelejr Moria på den græske ø Lesbos.
Vold og selvskade i centrene
Vi har fået adgang til centrene, så de tilbageholdte flygtninge kan få læge- og psykologhjælp. Mellem januar og marts i år havde 2.636 konsultationer derinde. I størstedelen af tilfældene var vi nødt til at yde psykologisk førstehjælp. Vi har både set angst, selvskade og selvmordsforsøg. Det er uvisheden, der tærer på manges mentale helbred. Men der er også mange, som i forvejen har oplevet fysisk og seksuel vold i deres hjemland eller på vejen mod Europa, og nu slår de psykologiske konsekvenser igennem.
Uanset om et menneske skal blive i et EU-land eller ej, så skal de behandles anstændigt. Uanset om de skal have asyl eller ej, så skal de have hjælp til at forstå processen. Og så skal de naturligvis kunne få den lægehjælp, de skal bruge, når de har brug for den.
Læger uden Grænsers hjælp til flygtninge
Vi har hjulpet flygtninge inden for og langs Europas grænser siden 2015. Vi har drevet klinikker i forbindelse med lejrene i Grækenland, hvor vores læger, sygeplejersker og psykologer i årenes løb har behandlet tusinder af børn og voksne. Vi redder druknende flygtninge op af Middelhavet. Vi hjælper uledsagede mindreårige, der bor gaden i Paris.
Men vi har hjulpet flygtninge, siden vi blev oprettet i begyndelsen af 1970erne. Vi er til stede i flygtningelejre i blandt andet Bangladesh, Tanzania, Sydsudan og Syrien.
Læs mere
Syrien: Næsten 80 børn døde i Al-Hol sidste år
Kamma ved Europas grænse: ”Moren ligner nærmest ét stort blåt mærke”
Sæbebobler og krigskirurger i Ukraine: “Det her er ikke ligesom i Syrien”
Børn på flugt reddet op af vandet
Tine på Lesbos: Det er svært at hjælpe børnene, når de lever bag pigtråd
82 mio. mennesker er på flugt: Derfor hjælper vi langs flygtningeruterne
