Europas glemte flygtninge: ”Det gør mig så vred, at mennesker bliver behandlet sådan”

De tusinder af mennesker, der sidste år forsøgte at flygte til EU gennem Belarus, er her stadig. Nogle af dem bliver lige nu tilbageholdt under dybt kritisable forhold i Litauen, hvor vi forsøger at hjælpe dem.

Der er en flygtningekrise i Europa, som er blevet glemt.

Da tusinder af mennesker på flugt sidste år blev fanget i ingenmandsland mellem Belarus og dets EU-nabolande, var det en hæsblæsende og fortløbende medie-saga, som ingen kunne overse. Men det, de færreste efterhånden ved, er, at mange af de mennesker stadig sidder fanget der.

Blandt andet i Litauen, hvor vores folk har fået adgang til dem, der hvor de sidder i de facto detentionscentre på ubestemt tid. Det, vi ser, er nærmest militariserede, konstant overvågede centre, hvor vagterne blandt andet bruger strømpistoler, peberspray og hunde til at holde orden.

En irakisk mor og hendes datter forsøgte i vinters at krydse grænsen fra Belarus. Billedet her er taget kort før, de polske grænsevagter kører dem tilbage til ingenmandsland. Foto: Maciej Moskwa

De tilbageholdte flygtninge bliver udsat for både fysisk og verbal vold, bliver holdt i isolationsceller og får konfiskeret deres telefoner, en livsline til omverdenen. De er flygtninge, ikke kriminelle.

”Det gør mig så vred, at mennesker bliver behandlet på den her måde,” siger vores medicinske teamleder Kamma. Hun har for nylig været rundt i regionen for at tilse nogle af de mennesker, der har taget turen gennem Belarus i håbet om at komme i sikkerhed i EU.

Tusinder tilbageholdes uden at få hjælp

Det var mennesker fra Irak, Congo, Syrien, Cameroun, Belarus og Afghanistan, der tog chancen. De blev med vold skubbet frem af grænsevagterne på den ene side og skubbet tilbage af vagterne på den anden side.

Her er et af de centre, vi har fået adgang til i Litauen, hvor flygtninge bliver tilbageholdt. Foto: Diala Ghassanor

Flere end 2.500 af dem bliver lige nu tilbageholdt i centre i Litauen. De ved ikke, hvor længe de skal sidde der. De får ikke hjælp til at håndtere deres asylansøgning. Og de får psykiske helbredsproblemer af uvisheden, frygten og isolationen.

”Sådan som de her mennesker bliver behandlet i Litauen, er det samme vi ser i vores arbejde andre steder i regionen. De bliver udsat for vold, bliver tilbageholdt på ubestemt tid og får ikke den hjælp, de skal bruge. Hverken passende læge- og psykologhjælp eller kvalificeret hjælp til at komme videre i asylsystemet,” siger Kamma, der tidligere har arbejdet med mennesker på flugt andre steder i verden, blandt andet i den berygtede flygtningelejr Moria på den græske ø Lesbos.

Vold og selvskade i centrene

Vi har fået adgang til centrene, så de tilbageholdte flygtninge kan få læge- og psykologhjælp. Mellem januar og marts i år havde 2.636 konsultationer derinde. I størstedelen af tilfældene var vi nødt til at yde psykologisk førstehjælp. Vi har både set angst, selvskade og selvmordsforsøg. Det er uvisheden, der tærer på manges mentale helbred. Men der er også mange, som i forvejen har oplevet fysisk og seksuel vold i deres hjemland eller på vejen mod Europa, og nu slår de psykologiske konsekvenser igennem.

Uanset om et menneske skal blive i et EU-land eller ej, så skal de behandles anstændigt. Uanset om de skal have asyl eller ej, så skal de have hjælp til at forstå processen. Og så skal de naturligvis kunne få den lægehjælp, de skal bruge, når de har brug for den.

Læger uden Grænsers hjælp til flygtninge

Vi har hjulpet flygtninge inden for og langs Europas grænser siden 2015. Vi har drevet klinikker i forbindelse med lejrene i Grækenland, hvor vores læger, sygeplejersker og psykologer i årenes løb har behandlet tusinder af børn og voksne. Vi redder druknende flygtninge op af Middelhavet. Vi hjælper uledsagede mindreårige, der bor gaden i Paris.

Vores sygeplejerske Nijole går sin morgenrunde i lejren Medinika i Litauen, hvor folk lever i containere. Foto: Diala Ghassan

Men vi har hjulpet flygtninge, siden vi blev oprettet i begyndelsen af 1970erne. Vi er til stede i flygtningelejre i blandt andet Bangladesh, Tanzania, Sydsudan og Syrien.

Fra felten

Oversvømmelser i Pakistan
Pakistan

Shahid i oversvømmede Pakistan: “Det er hjerteskærende at se”

Læs mere
Læger uden Grænser i Litauen

Louise Svendsen

Vores psykolog Louise i Litauen:“Chokerende at opleve i EU”

Læs mere

Akut hjælp til katastrofen i Pakistan

Læs mere
Læger uden Grænser i Yemen

Anni Fjord

Yemen

Anni i krigsramte Yemen: Jeg kunne allerede mærke tårerne

Læs mere
Læger uden Grænser i Afghanistan

Billedserie: Et hårdt år for børnene i Afghanistan

Læs mere
Underernæring

Camilla Midtgaard Eriksen

Sydsudan

Camilla i Sydsudan: ”Den lille pige var for udmattet til at spise”

Læs mere

Marcus Bech

Kenya

Marcus i Kenya: Den her krise har været overset alt for længe

Læs mere

Hun blev hastet ind i ”den røde zone”: Smitsom sygdom spreder sig blandt små børn i Afghanistan

Læs mere

Kamma Skaarup

Kamma ved Europas grænse: ”Moren ligner nærmest ét stort blåt mærke”

Læs mere
Læger uden Grænser

Maja Rymer

Maja i Afghanistan: Fødende kvinde fik hjertestop

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Cæcilie i Ukraine: ”Mine kollegaer har selv mistet alt og hjælper alligevel andre”

Læs mere

Retten til at bestemme selv: Derfor hjælper vi piger og kvinder, der vil have en abort

Læs mere
Børn i Ukraine får lægehjælp

Mens bomberne falder i Kharkiv: Lisa hjælper under jorden

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper gravide og fødende i Khost i Afghanistan

Billedserie: Nødhjælp til fødende og nyfødte verden over

Læs mere
Læger på vej ned i metroen i Kharkiv i Ukraine for at hjælpe mennesker på flugt fra angreb

Morten er gået under jorden for at behandle syge og sårede i Ukraine: ”Jeg har set mennesker falde sammen i rædsel”

Læs mere
Læger uden Grænsers jordemoder i Mosul i Irak
Irak

Fødsel i Irak: Efter krigen mangler gravide i Mosul hjælp

Læs mere