Fanget i Libyen: Mor gav nyfødt fast føde for at undgå, at babyen sultede
Folk sulter, de bor alt for tæt, der mangler toiletter og rent vand, og vagter uddeler tæv til tilfældige. Desperationen breder sig i libyske detentionscentre, som huser flere og flere mænd, kvinder og børn på flugt. Vi oplever, hvordan de bliver behandlet umenneskeligt, og hvor farligt det er blevet på kort tid.
Opdateret den 4. oktober 2021. Efter garantier fra de libyske myndigheder om bedre behandling af tilbageholdte vælger vi at genoptage hjælpearbejdet i detentionscentrene. Se nederst i artiklen.
Under deres forsøg på at komme i sikkerhed i Europa er de blevet tvunget tilbage til Libyen af kystvagten. Ofte med vold. Mænd, kvinder og børn, der alle er flygtet fra krig, forfølgelse, tortur eller sult, ender i detentionscentre.
Forholdene i centrene er forfærdelige. Og i år er det kun blevet værre, fordi endnu flere flygtninge og migranter end tidligere er blevet sendt tilbage til Libyen. Derfor er detentionscentrene blevet overfyldte. I to centre i Tripoli, hvor vi indtil nu har været til stede, er der ikke nok mad. Det kan blive til en eller to små portioner dagligt per person eller en tallerken, som de må dele mellem flere mennesker.
Spædbørn kan ikke få mad
Vi har været vidne til, at den manglende mad simpelthen har stoppet mælkeproduktionen hos nogle kvinder, så de ikke kan amme deres babyer. En kvinde har fortalt os, at hun i desperation forsøgte at give sin lille portion faste føde til sin fem dage gamle baby for at undgå, at den nyfødte skulle sulte. Og vi har også oplevet, at nogle mennesker forsøger at bruge medicin for at styre sulten.
Derudover er det mere reglen end undtagelsen, at der mangler udluftning og naturligt lys i detentionscentrene. Nogle steder er de tvunget til at sove i skiftehold, fordi de er op til fire personer pr. kvadratmeter, så ikke alle kan ligge ned samtidig. Og så er det ikke altid, at der er adgang til hverken rent vand eller toiletter i centrene.
Flere overgreb på sårbare mennesker
Det er konsekvensen af, at kystvagten alene i år har tvunget over 14.000 mennesker i usikre både til at vende om. Det er flere end hele sidste år.
”Vores kolleger har set og hørt om sårbare mænd, kvinder og børn, som allerede før var i en desperat situation, der er blevet udsat for yderligere overgreb og for livstruende oplevelser,” siger vores operationelle leder Ellen van der Velden.
Siden februar i år er episoder med dårlig behandling, fysisk mishandling og vold mod de mennesker, som er i detentionscentrene, steget støt. På bare én uge har vores team været vidne til og behandlet patienter efter mindst tre voldelige episoder, som er endt i alvorlige fysiske og psykiske skader.
Vagter tæver folk på vej til lægen
Vi har oplevet voldelige vagter i detentionscentret Mabani. Eksempelvis er flere, der har forsøgt at forlade deres celle for at se vores læger, blevet slået. Og vi har behandlet 19 patienter, som kom til skade under et masseslagsmål en nat, der udviklede sig voldeligt. Patienterne var både flygtninge, migranter og vagter. En uledsaget mindreårig havde så alvorlige skader på benene, at han ikke kunne gå.
I det andet detentionscenter Abu Salim har vi fået at vide, at der blev affyret automatvåben nogle dage før de andre episoder i Mabani, og at mange kom til skade. Men i de følgende syv dage måtte vi ikke få adgang til centret. Det vakte bekymring hos os, for det kan uden tvivl have store konsekvenser for dem, der er alvorligt sårede og for dem, der er kritiske syge.
Volden stopper vores arbejde
Men med den eskalerende vold har vi været nødt til at træffe en svær beslutning. Det har tvunget os til midlertidigt at trække os fra vores aktiviteter i de to detentionscentre i Tripoli.
”Det er ikke en nem beslutning, for det betyder, at vi ikke vil være til stede i detentionscentrene, hvor vi ved, at folk lider dagligt. Men med et mønster af voldelige episoder og alvorlig skade på flygtninge og migranter, der bare fortsætter, og med den risiko, der er for vores personale, er vi nået dertil, hvor vi ikke længere kan acceptere det. Så indtil volden stopper, og forholdene bliver bedre, kan vi ikke længere yder humanitær og medicinsk hjælp der,” siger Ellen van der Velden.
Vores opfordring er klar:
”Der skal sættes en stopper for, at flere mennesker tvinges tilbage til Libyen og ind i detentionscentre, efter de er blevet fanget på havet af den EU-finansierede libyske kystvagt. Volden i detentionscentrene skal have en ende, og alle, der er fanget i de umenneskelige forhold, bør slippes fri,” siger Ellen van der Velden.
Opdatering den 4. oktober 2021
Midt i september indgik vi en aftale med de libyske myndigheder, der gør, at vi kan genoptage vores hjælpearbejde i detentionscentrene.
Vi er blevet forsikret om, at forholdene og sikkerheden i centrene vil blive bragt i overensstemmelse med basale etiske og humanitære principper. Man vil sætte en stopper for brugen af vold mod de tilbageholdte mennesker, man vil garantere vores personales sikkerhed, og man lover at sikre vores adgang til centrene og de tilbageholdtes adgang til vores hjælp.
Sådan hjælper vi i libyske detentionscentre
Siden 2016 har vi arbejdet i libyske detentionscentre. Her giver vi dagligt basal lægehjælp og psykosocial støtte til de mennesker, der er spærret inde. Vores hold har også identificeret sårbare mennesker og henvist patienter, som har brug for specialiseret hjælp til hospitaler over hele landet.
I første halvår af 2021 har vi givet lægehjælp til 8.920 patienter i detentionscentrene i Tripoli, vi har udført 9.248 konsultationer og arrangeret, at 405 patienter er blevet henvist og overført til hospitaler rundt om i byen.
Vi hjælper underernærede børn og gravide i Yemen
Ét år med krig i Sudan: Enormt behov for hjælp
Fotoserie: Vi giver hjælp til mennesker på flugt i Frankrig
Vidnesbyrd: EU sponsorerer vold på Middelhavet
Gaza: ”Vores læge blev skudt, men han fortsatte med at operere”
Vores læge i Sudan: ”Krigen har fået sundhedssystemet til at bryde sammen”
Vi taler i FN’s Sikkerhedsråd: Våbenhvile i Gaza nu
Gaza: Børn bliver syge af manglen på rent vand
Gazas største sygehus er blevet til en flygtningelejr for 50.000 mennesker
Børnelægen Hanna hjælper underernærede børn i Afghanistan
Vidnesbyrd fra krigskirurg i Gaza
Sådan er situationen i Gaza
2023: Året i billeder
Kriserne, der blev glemt i 2023
