”Til at begynde med var der mange frivillige læger og sygeplejersker, men da de hørte, at der ville komme patienter med coronavirus til hospitalet, forsvandt de alle sammen.”
Sådan fortæller vores læge Nizar Jahlan fra vores COVID-19-center i Sanaa i Yemen.
I Yemen har coronavirus ramt et land, hvor hospitalerne i fem år har forsøgt at behandle ofrene for borgerkrigen og et stort koleraudbrud. Sundhedsvæsenet var derfor, allerede inden coronavirus kom til landet, på randen af kollaps. I hovedstaden Sanaa driver vi det primære hospital for COVID-19-smittede patienter.
”Det var svært i begyndelsen, for hospitalet manglede næsten alt. Vi tog med, hvad vi kunne af medicin og værnemidler, så arbejdet kunne gå i gang. Men så fik vi problemer med at finde læger og sygeplejersker, der ville arbejde på hospitalet.”
Coronavirus skaber panik
Jeg har arbejdet på intensivafdelinger i over 14 år, men den dramatiske måde, folk dør på her, er ny for mig.
Folk i Yemen er skræmte, og det er der ikke noget at sige til, fortæller lederen af vores arbejde i Yemen. Fordi der både mangler læger, sygeplejersker, medicin og udstyr kan myndighederne i Yemen ikke gøre særlig meget for at hjælpe befolkningen gennem pandemien.
”Her har været en sær blanding af frygt og fornægtelse i forhold til virussen. Folk har ikke villet indse, at den kunne nå hertil, eller at den allerede var her. Men så snart de bliver konfronteret med et smittetilfælde, så skaber det panik. Men igen, Yemen har næsten overhovedet ingen muligheder for at reagere på udbruddet, så det er forståeligt, at folk er skræmte,” siger Claire HaDuong, der leder vores mission i Yemen.
Desværre er det ikke længere til at overse, at virussen florerer på tværs af Yemen. Vores medarbejdere i Sanaa og Aden har behandlet hundredevis af patienter med vejrtrækningsproblemer.
”Jeg har arbejdet på intensivafdelinger i over 14 år, men den dramatiske måde, folk dør på her, er ny for mig. De kommer gående ind på skadestuen, men de lider allerede af iltmangel uden at vide det, og de dør på overraskende kort tid. Det er chokerende,” siger Nizar Jahlan.
Jeg tror, det var det sværeste, jeg nogensinde har oplevet. Jeg gispede efter vejret. Jeg var bange for, at jeg skulle dø, fordi jeg havde så høj feber.
Blev så syg, at han gispede efter vejret
Nizar Jahlan ved alt for godt, hvordan patienterne har det. Efter flere ugers arbejde med alvorligt syge patienter med coronavirus, blev han selv syg.
”Jeg tror, det var det sværeste, jeg nogensinde har oplevet. Jeg gispede efter vejret. Jeg var bange for, at jeg skulle dø, fordi jeg havde så høj feber.”
Til at begynde med passede hans kone ham, men så blev hun selv syg. Begge har det heldigvis bedre nu, men han fortæller, at han kender mange, der ikke var så heldige.
”Mange af mine venner, især dem, der er læger, har været syge.”
”Mange hospitaler er lukket af frygt for virussen, der mangler personale og værnemidler. Mange vil dø af coronavirus, men vi frygter, at mange andre vil dø af noget, der kunne have været undgået, fordi sundhedsvæsenet ikke er til rådighed lige nu,” siger Claire HaDuong.
”Er du skør?”
Vi gør alt, hvad vi kan for at holde vores nødhjælpsarbejde i gang og samtidig håndtere udbruddet af coronavirus. Men det er svært at få personale, udstyr og medicin ind i landet. Og så er behovet for hjælp større, end hvad en enkelt organisation kan dække.
”Vi kan ikke stå alene i denne krise. Det internationale samfund er nødt til akut at finde måder at hjælpe på, så Yemen kan give sine læger og sygeplejersker løn og kan købe værnemidler og iltapparater. De lokale myndigheder er nødt til at hjælpe os med at få medicinsk udstyr og personale ind i landet,” siger Claire HaDuong.
Men Nizar Jahlan er rask og klar til at komme tilbage på arbejde.
”Mange af mine venner og kollegaer var chokerede over, at jeg ville tilbage til COVID-19-centeret. De sagde ”Er du skør?” Men jeg er mere motiveret end nogensinde før. For nu, hvor jeg selv har været syg, ved jeg, hvor meget disse patienter lider, og hvor meget de har behov for os.”