Jacob Burns/MSF

Vores læge i Yemen: Syge mennesker afvises i hospitalsdøren på grund af COVID-19

11. februar 2021

Det er farligt at vente for længe på lægehjælp. Men når dit land er i krig, og hospitalerne afviser dig i døren, hvad gør du så? Vores læge Rachel fortæller her om kampen mod COVID-19 i Yemen. En kamp, der er svær at vinde.

COVID-19 er en tung byrde for selv et stærkt sundhedssystem med ressourcer nok. Vores læge Rachel Lister har været i Aden i Yemen, hvor hun så konsekvenserne af et sundhedssystem, der slår revner under vægten af en årelang borgerkrig og nu en pandemi oveni.

”Emir kom ind på vores COVID-19-klinik i Aden i Yemen. Han var 60 år, havde smerter i brystet og kunne ikke få vejret. Men han var blevet afvist på hospitalet. De var bange for, at han havde COVID-19, men det var ikke det, han fejlede. Han havde et hjerteanfald.

Et alvorligt et, men også et, der relativt nemt kunne have været behandlet med blodfortyndende medicin og et mindre indgreb. Begge dele var tilgængeligt på hospitalerne, men desværre ikke på vores klinik, som kun var indrettet til at behandle COVID-19.

Vi prøvede at hjælpe ham, men over de næste par timer fik han sværere og sværere ved at få vejret. Jeg gav ham ilt, smertestillende og acetylsalicylsyre for at fortynde hans blod. Men hans blodtryk faldt, og hans hjerte var allerede ved at give op.

Jeg ringede rundt for at finde et sted, der kunne hjælpe ham, men pludselig holdt hans hjerte op med at slå. Mine kollegaer prøvede at genoplive ham. Det lykkedes ikke.

Han havde ikke COVID-19, men han blev offer for et sundhedssystem, der er ved at bryde sammen under vægten af virussen.

Patienter afvist i døren

Vi åbnede et COVID-19-behandlingscenter i Aden i maj 2020. Der kom nye patienter hver dag, de kæmpede for at få luft ned i deres beskadigede lunger. Det var overvældende, da antallet af patienter i begyndelsen var for stort til, at vi kunne følge med.

Vi var chokerede over dødstallet. Men problemet i Aden var ikke bare COVID-19, men også de konsekvenser, der ramte sundhedssystemet i kølvandet på pandemien. Frygten for virussen var så stor, at nogle hospitaler simpelthen lukkede. De, der stadig var åbne, ville ikke indlægge patienter, der havde nogen som helst symptomer, der bare mindede om COVID-19: Feber, vejrtrækningsbesvær eller lavt iltniveau. De blev afvist i døren og nægtet behandling på grund af frygten for at sprede virussen.

Derfor kom der patienter med mange forskellige sygdomme til vores klinik, da andre hospitaler ikke ville tage imod dem. Men jeg følte mig magtesløs. Vi havde ikke nogen kirurg, der kunne operere dem. Vi havde ikke den rigtige medicin til at behandle deres hjerteanfald. Vi havde ikke nogen CT-scanner til at diagnosticere deres slagtilfælde. Men det værste var, at de risikerede at blive smittet med COVID-19 på klinikken.

Amara ventede for længe

Frygten for COVID-19 betyder også, at folk kommer til os for sent. Amara havde været syg i et stykke tid, men hun havde forsøgte at klare sig hjemme. Hun udskød at søge hjælp, indtil hun ikke længere havde et valg. Vi gav hende 30 liter ilt i minuttet – en enorm mængde – men hendes iltniveau steg ikke. Hendes hjerte bankede hurtigt for at gøre op for iltmanglen. Hendes hud var blålig. Amara kæmpede for at få luft, hendes krop rystede med hvert åndedrag.

Det var tydeligt, at hun måtte i respirator. Jeg fortalte hende, at hun ville blive bedøvet, så hun kunne få hjælp til at trække vejret.

Det var nemt at forklare, men hvordan kunne jeg forklare hende, at hun måske ikke ville vågne op igen – at hun måske aldrig ville se sin familie igen?

Jeg arbejder normalt på intensivafdelinger. Jeg ved, at nogle patienter ikke overlever, men at de fleste gør. Jeg laver den slags behandlinger med en forventning om et positivt resultat. Men hver dag i Aden bliver det mere og mere tydeligt, at vores COVID-19-patienter i respirator taber kampen. COVID-19 dræber tusinder i moderne, ressourcestærke intensivafdelinger verden over, og her havde vi så nogle af de mest alvorlige tilfælde.

Yemen er en krigszone. Ressourcerne er begrænsede. Få COVID-19-patienter i Aden overlever.

Jeg vil aldrig glemme hende

Denne smukke unge kvinde var omtåget af feber. Og hun var bange. Amaras familie tiggede os om at gøre, hvad vi kunne, selvom chancen for overlevelse var uhyggelig lille. Jeg holdt hendes hånd. Jeg fortalte hende, at vi ville tale sammen igen, når hendes lunger havde det bedre. Jeg fortalte hende, at jeg ville passe på hende.

Desværre var det ikke nok. Hun klarede syv dage på intensivafdelingen. Syv dage, hvor vi gjorde, hvad vi kunne, men måtte se til, mens hendes blodprøver blev værre og værre. På den syvende dag udviklede hun en infektion, der førte til organsvigt. Der var intet, vi kunne gøre, med de begrænsede muligheder, vi havde. Vi sørgede for, at hun ikke led.

Amara er endnu et navn på listen over patienter, der ikke kunne reddes. Endnu en, jeg aldrig vil glemme.”