Elisa Fourt/MSF

Danmarks Indsamling sikrer lægehjælp til børn i Mosul

Vi er også med i Danmarks Indsamling i år. Det projekt, vi har med i indsamlingen, får lægehjælpen frem til blandt andet børn i Mosul i Irak, hvor sundhedsvæsnet er presset i knæ efter krigen og pandemien. Se med på DR1 på lørdag den 29. januar fra kl. 19 – 24.

Når vi igen i år er med i Danmarks Indsamling, er det for at hjælpe mennesker i Mosul i Irak. Krigen i Irak sled på sundhedssystemet i byen, hvor kampene var hårde. Og selvom krigen sluttede i 2017, havde byen havde ikke kommet sig endnu, da pandemien ramte.

Der mangler læger i byen, og det er svært overhovedet at komme frem til hospitalerne på grund af COVID-19. Og som altid er det de mest udsatte, det går hårdest ud over: Børnene.

Leg kan få alvorlige konsekvenser

Mustafa er 11 år gammel. Han går i skole og elsker at spille fodbold sammen med sine venner. Men i Mosul kan et helt almindeligt børneliv have store konsekvenser.

”Jeg brækkede mit ben under en fodboldkamp. Mit ben er brækket to steder, og lægerne siger, at jeg har interne blødninger. Jeg har været på Læger uden Grænsers hospital Al Wahda i tre uger nu,” fortæller Mustafa. Det komplicerede brud krævede tre operationer. Uden den rette behandling ville det få varige mén.

11-årige Mustafa fik hjælp af os på vores hospital i Al-Wahda i det østlige Mosul. Foto: Ahmed Kaka

”Jeg har det meget bedre, end da jeg blev indlagt. Jeg håber, at mit ben snart heler, så jeg kan komme i skole igen.”

Mustafa fik den rette behandling, men vores personale oplever et stort problem i forbindelse med operationer. Hvis der ikke opereres under de rette, sterile forhold, får patienten nemt infektioner. Løsningen på det har været at give antibiotika i alt for store mængder, og det har givet mange patienter multiresistens.

På vores hospital Al Wahda bliver patienter stadig indlagt på grund af komplikationer fra brud, de pådrog sig under de voldsomme kampe i Mosul.

De blev i første omgang behandlet ved frontlinjerne under uhygiejniske forhold, fik infektioner og er til sidst endt med at udvikle multiresistens efter mange behandlinger med antibiotika. Derfor bliver patienter med gamle brud stadig indlagt for at få behandlet deres multiresistens og infektioner. Det er en krævende og langsommelig behandling, fordi patienten skal isoleres for at undgå at smitte familiemedlemmer.

Svært for børn at isoleres

Det er hårdt at blive afskåret fra sin normale hverdag. For børn betyder det, at de hverken kan se familie, venner eller komme i skole.

For 12-årige Ali blev et benbrud til en indlæggelse i isolation.

Han blev behandlet på et lokalt hospital, hvor der gik infektion i såret. Der blev givet antibiotika for at slå infektionen ned, men den virkede ikke. Derefter blev han indlagt på vores hospital. Her viste en test, at han var blevet resistent.

Der var derfor ingen anden udvej, end at Ali blev indlagt og kom i isolation for at undgå at smitte andre patienter, personale og familiemedlemmer.

Under indlæggelsen hjalp vores psykolog ham med at overkomme hans angst.

Psykologhjælp til patienter i isolation er en vigtig del af projektet. Den mentale sundhed er afgørende for, hvor hurtigt en patient kommer sig. Uanset om det drejer sig om børn eller voksne.

COVID-19 rammer hårdt i Mosul

Selv om COVID-19 er kommet under kontrol flere gange, har det store konsekvenser, når smittetallene stiger igen.

Befolkningen får sværere ved at nå frem til hospitaler og klinikker, fordi der er færre transportmuligheder. Når Mosul er under lockdown, venter patienter med at søge læge eller kan ganske enkelt ikke nå frem i tide.

En af vores sygeplejersker tager sig af en indlagt baby på vores hospital i det vestlige Mosul. Foto: Manhal Alkallak

For børnene betyder det, at de ikke vaccineres mod sygdomme, der let kan behandles eller forebygges. Det kan ende med at koste dem livet.

Vi forsøger at opretholde den normale drift og behandle både COVID-19 og andre sygdomme, men antallet af smittede tvinger indimellem vores læger til at skære ned på de normale aktiviteter.

Se med på lørdag den 29. januar, når Danmark samler ind på DR1 kl. 19 til 24.

Vores arbejde i Mosul, Irak

• Konsultationer til gravide• Fødselshjælp• Mentale sundhedsydelser til børn og voksne• Bekæmpe COVID-19 og behandle smittede• Avanceret kirurgi til traumepatienter• Hjælpe Mosuls myndigheder med at genopbygge sundhedssystemet• Projektet yder lægehjælp i et område med 1,8 mio. indbyggere.

(Kilde: Læger uden Grænser)

COVID-19 i Irak

Irak er et af de lande i Mellemøsten, der har været hårdest ramt af COVID-19: Ca. 2 mio. smittede og over 21.000 dødsfald (tal pr. 28. september 2021). Vaccinedækningen er lav, og kun med hjælp fra det internationale samfund er det muligt at øge antallet af vacciner til befolkningen (Kilde: WHO)

Akut hjælp til titusinder i Syrien Den seneste tids uroligheder har sendt tusinder på flugt i Syrien.

Akut hjælp til titusinder i Syrien

2024 i fotos

Op mod en tredjedel af dødsfaldene blandt for tidligt fødte kan undgås, hvis babyerne og mødrene får lægehjælp i tide

Billedserie: Flere for tidligt fødte overlever med enkel hjælp

Danmark bør evakuere patienter fra Gaza

Gaza: Alvorligt sårede børn får lægehjælp i Jordan

Billedserie fra Haiti: Vi hjælper patienter udsat for ekstrem vold

3D-teknologi hjælper patienter med amputationer og forbrændinger

Krig i Gaza: Et år i billeder

Airstrikes in South Beirut - Libanon 2024

Vi øger indsatsen i Libanon

Ukraine: Vi evakuerer patienter fra krigens frontlinje

Psykolog bliver ny forperson for Læger uden Grænser

Vores sygeplejerske Astrid er i Gaza: Børn får behandling på gulvet

Mpox-epidemi i DR Congo: ”Antallet af syge kan eksplodere”

Seksuel vold i verdens største flygtningelejr: Ingen taler om det

På flugt fra Sudan: De dræber mænd og drenge først