Guillaume Binet/MYOP

Coronavirus i Yemen: ”Folk gisper efter vejret som fisk på land”

I Yemen fortsætter borgerkrigen, mens coronavirus (COVID-19) begynder at hærge. To af vores læger fortæller her om et land, hvor folk bor i ruinerne efter angreb og først kan komme på hospitalet, når de hiver efter vejret.

Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Yemen under borgerkrig og coronavirus (COVID-19)
Folk gisper, når de bliver indlagt. Det er farligt at gå udenfor, mens borgerkrigen raser i Yemen – derfor venter mennesker smittet med coronavirus for længe, før de tør tage på hospitalet.

Efter fem års borgerkrig er Yemens sundhedsvæsen kollapset under vægten af sårede oveni patienter med kolera, malaria og denguefeber. Nu har coronavirus også ramt landet.

Det bliver svært at stoppe udbruddet, når der mangler både læger og medicin, når de smittede ikke kan komme til et hospital, før det er for sent, og når kampene fortsætter.

Det var vores danske læge Mads Geisler vidne til, da han var i Yemen i 2019.

”Sundhedsvæsenet er i laser. De hospitaler, jeg så, manglede både personale, udstyr og medicin, og bygningerne var nedslidte. Fronterne ændrer sig hele tiden, så der er mange steder, man slet ikke kan drive hospitaler. Der er langt til hospitalerne, og befolkningen har svært ved at få behandling. Derudover kan det være farligt at gå ud. Der kan hele tiden opstå kampe eller ske bombeangreb.

Dem, der har penge, kan stadig leve nogenlunde normalt i Yemen, og de kan betale sig til lægehjælp. Men rigtig mange fattige mennesker lever under kummerlige forhold i slum, flygtningelejre og ruiner. Der er hverken toiletter eller rindende vand, så her er der alle forudsætninger for udbrud.”

Katastrofen har ramt os nu

Og det er det, der er sket nu.

Coronavirus (COVID-19) har spredt sig i det krigshærgede land blandt en svækket befolkning. Vores læge Ghazali Mohammed Babiker leder vores arbejde i Aden i Yemen. Han fortæller om en høj dødelighed, og om at mange slet ikke når at komme på hospitalet. Her er hans beskrivelse af situationen:

”Det er den katastrofe, vi havde frygtet – og nu har den ramt os.

Vi har i Læger uden Grænser været vidner til meget i Aden. Vi har holdt vores hospital kørende gennem de mørkeste dage i 2015, hvor kampene rasede. Vi er vant til hundrede af sårede på få timer. Men der er alligevel noget enestående sørgeligt ved udbruddet af coronavirus.

Patienterne ankommer meget sent til hospitalet. Når de først kommer til os, når de har svært ved at trække vejret, er det vanskeligt at redde dem. Det er meget hårdt for vores personale at se patienter ankomme, mens de gisper efter vejret som fisk på land. Og at vide, at det er for sent at hjælpe dem, uanset hvor hårdt de arbejder.

Coronavirus er den usynlige fjende

Mellem den 30. april og den 17. maj modtog vi 173 patienter med coronavirus. Af dem er 68 døde. Det er en meget høj dødelighed, men den er sammenlignelig med det, vi har set i Europa og USA.

Ghazali Mohammed Babiker
  • læge og leder af vores arbejde i Aden

Med en usynlig virus kan det nogle gange være svært at føle, at den her krise er virkelig. Det er ikke ligesom med krigen, hvor vi alle kan høre skyderierne og se bomberne eksplodere.

Vi ved også, at mange dør hjemme. Begravelsesstatistikken for Aden viser, at omkring 80 mennesker blev begravet hver dag mellem den 11. og 17. maj, hvorimod det på en normal uge kun er 10 mennesker per dag. Vi kan være sikre på, at det er coronavirus. For selvom denguefeber og malaria også hærger i Aden, så dræber de ikke så mange mennesker på så kort tid, som det vi ser lige nu.

Hele verden har skullet lære at håndtere coronavirus, men lande som Italien og Frankrig havde den fordel, at deres sundhedssystemer var velfungerende, da pandemien ramte. I Yemen har mange års krig efterladt et ødelagt sundhedssystem.

Med en usynlig virus kan det nogle gange være svært at føle, at den her krise er virkelig. Det er ikke ligesom med krigen, hvor vi alle kan høre skyderierne og se bomberne eksplodere. Men krisen er virkelig, og vi kan se dens konsekvenser hver dag på vores hospital, når folk kæmper for at overleve – og mange taber kampen.”