COVID-19 spreder sig i det nordvestlige Syrien: ”Hvis jeg bliver hjemme, sulter min familie”
Hver dag er mennesker på flugt fra borgerkrigen i Syrien nødt til at overveje, om de vil risikere at blive smittet med COVID-19, eller om deres familie skal gå sultne i seng. Selvom der kun bliver lavet få tests, er antallet af bekræftede smittede i bl.a. Idlib i det nordvestlige Syrien højt.
”Jeg ved godt, at på grund af coronavirus er det risikabelt at gå udenfor, men jeg har ikke noget valg. Virussen er skræmmende, men hvis jeg bliver hjemme, sulter min familie,” siger Kamal Adwan på 25 år.
Siden juli er antallet af COVID-19-smittede i det nordvestlige Syrien steget støt.
640 var testet positiv i slutningen af september. I begyndelsen af november var antallet af smittede nået op på 7.059.
På en enkelt dag testede 524 positiv i et område, hvor der kun er 3 laboratorier, der kan analysere tests, og som samlet set klarer mindre end 1000 tests om dagen.
Men for Kamal er der ikke noget at rafle om. Går han ikke ud, får familien ikke mad. Han forsørger nemlig sin familie ved at tage midlertidige jobs på byggepladser uden for den lejr, hvor han og familien bor.
De er ligesom millioner af andre mennesker på flugt fra borgerkrigen. Det har de været siden februar 2019, da deres by blev ramt af bombardementer. I dag bor de alle på 15 mennesker sammen i to telte i lejren Abu Dali.
Kan ikke gemme sig for COVID-19
Flere end 2 millioner mennesker – mere end halvdelen af befolkningen – i området er på flugt fra borgerkrigen. De fleste af dem bor i overbefolkede lejre, hvor der er begrænset adgang til vand, og hvor toiletforholdene er dårlige.
Mange af de 16.000 mennesker, der lever i Abu Dali-lejren, bor sammen med deres udvidede familie i små telte – nogle af dem på kun seks kvadratmeter. Lægehjælp i lejren får man fra os.
I de overbefolkede lejre er risikoen for at blive smittet med COVID-19 stor, og det er mere eller mindre umuligt at isolere sig. Samtidig er det svært at vaske hænder ofte nok, da de fleste kun har adgang til det vand, de kan hente fra store beholdere.”Det, jeg allerhelst vil, er at komme langt væk fra nogen, der kan være smittet med COVID-19. Lejren er overbefolket, og det har været svært at gemme sig fra virussen,” siger Kamal.
Bange for at smitte børnene
Umm Firas på 39 år er enig med Kamal. Hun er den eneste forsørger for sin familie, da hendes mand er delvist lammet og ikke kan arbejde. Han blev alvorligt såret for et år siden, da deres hus blev ramt under et luftangreb.
For et par måneder siden kunne Umm Firas tjene penge på blandt andet at reparere andre lejrbeboeres madrasser og lagener. Nu er hun nødt til at afveje familiens behov for en indkomst mod risikoen for at gå udenfor og blive smittet.
”Jeg holdt op med at forlade teltet for at beskytte mig selv og min familie. Men nogle gange er jeg nødt til at gå ud og lede efter arbejde. Jeg er altid bange for at blive smittet og give den videre til mine børn – men hvilke andre muligheder har jeg?” siger hun.
Mundbind er for dyre – det er brød også
Tre af Umm Firas’ børn gik i skole indtil for nyligt. På tværs af regionen var skolerne nødt til at indføre blandt andet krav om mundbind for at reducere risikoen for smitteoverførsel. Mundbind kan købes på apoteket for en tyrkisk lira – omkring 82 danske ører – men det er for dyrt for de fleste forældre.
”Læreren bad mine døtre om at tage mundbind på, men jeg har dårligt nok råd til brød. Og hvis jeg kunne vælge, ville jeg vælge brød,” siger Umm Firas.
Efter mange års borgerkrig er sundhedsvæsenet i det nordvestlige Syrien i forvejen så nedslidt og overbebyrdet, at det har svært ved at klare udbruddet af COVID-19. Der er kun 9 hospitaler, der modtager patienter med COVID-19 i et område med en befolkning på fire millioner.
”Idlib er blevet et kæmpestort fængsel – man kan hverken bevæge sig mod syd eller nord på grund af borgerkrigen og den lukkede grænse til Tyrkiet, så folk er fanget her. De regner med, at virussen alligevel vil ramme dem og deres familier på et tidspunkt, så de håber bare på, at den ikke vil ramme dem alle sammen på én gang. Sundhedsvæsenet kan simpelthen ikke håndtere mange COVID-19-patienter på samme tid,” siger Hassan, vores logistiker i området.
I 2019 hjalp vi i Syrien:
- Vi lavede 515,100 lægekonsultationer
- Udførte 169,100 vaccinationer
- Hjalp til ved 14,800 fødsler
- Foretog 13,500 kirurgiske indgreb
- Og havde 7,280 psykologsamtaler
- Ifølge FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har omkring 11 millioner mennesker i Syrien behov for humanitær hjælp, bl.a. lægehjælp
- 4,7 millioner mennesker mangler tag over hovedet
Danmarks Indsamling sikrer lægehjælp til børn i Mosul
Vaccine-hamstring: Det er usolidarisk, forlænger pandemien og skaber mutationer
Cæcilie i Syrien: Pandemien var så slem, at folk blev bange for hospitalet
Danmark booster, mens vacciner er en mangelvare i store dele af verden
Vi mangler ilt verden over: Corona-patienter gisper efter vejret
Vi arbejder midt i Indiens COVID-19-kaos: ”Det er hjerteskærende at opleve”
Vores jordemoder på børnehospital i Sierra Leone: ”Det er fantastisk at hjælpe mennesker til verden”
COVID-19 i Brasilien: Tusinder dør, mens de venter på ilt
Børn dør af malaria på grund af frygt for COVID-19
Nødhjælp i pandemiens skygge: Et år med COVID-19
Lions donerer 525.000 kroner til Læger uden Grænsers indsats mod COVID-19 i Sydafrika
”Vi er ikke sikre, før alle er sikre”: Ophæv patenterne på COVID-19-vacciner nu
Vores sygeplejerske i Palæstina: ”Vi mangler vacciner”
Vores læge i Yemen: Syge mennesker afvises i hospitalsdøren på grund af COVID-19
