
Med COVID-19 er verden blevet ramt af en global sundhedskrise, som har sat sine tydelige spor på 2020. Coronavirus har tvunget sundhedssystemer i knæ, presset økonomier og sat en stopper for store dele af vores sociale liv.
Siden pandemien for alvor brød ud i begyndelsen af året, har vi skruet op for vores aktiviteter for at kunne hjælpe, hvor behovene er størst. I over 70 lande har vi været eller er til stede med indsatser, der skal bekæmpe COVID-19. Det har krævet mange ressourcer sideløbende med, at vi også har kørt vores andre vigtige projekter videre.
I vores rapport kan du nu bl.a. få et overblik over, hvor i verden vi siden januar har haft COVID-19-beredskab, og hvilke aktiviteter vi har sat i gang og arbejder med. Den fortæller også om vores indsats i Europa fra marts til maj.
Blandt andet har vi haft medarbejdere på over 60 hospitaler og klinikker på tværs af Europa fra marts til maj. Vi har i Europa behandlet flere end 2.200 patienter både ambulant og under indlæggelser og uddelt flere end 640.000 masker og andet beskyttelsesudstyr.
Rapporten beskriver også, hvordan vi har måttet ændre vores arbejde på alle fronter for at kunne navigere i pandemien. Og endeligt tager den et kig ind i den virkelighed, der ligger foran os.
Læs vores Accountability Report her, og lær mere om, hvordan jeres bidrag bliver brugt. Bemærk, at rapporten er på engelsk.
Denne rapport kan ikke længer downloades.