Læger uden Grænser i Syrien
© OMAR HAJ KADOUR/MSF
Vores sygeplejerske taler med to børn, som bor i en lejr for internt fordrevne i det nordvestlige Syrien.

I Syrien kan coronavirus blive katastrofal

Vi forbereder os lige nu på et muligt udbrud af coronavirus i Idlib-provinsen i Syrien. Vores koordinator Cristian Reynders fortæller, hvordan vi gør os klar på endnu en krise – midt i en katastrofe.

”For ikke så længe siden var coronavirus ikke noget særligt i medierne. I nyhederne var der rapporter om alt muligt andet – mange af dem handlede om den humanitære situation i Idlib-provincen i det nordvestlige Syrien.

Syrien-krigen er gået ind i sit 10. år, og Idlib er lige nu det område, som er hårdest ramt af konflikten. Daglige angreb har sendt næsten én million mennesker på flugt fra deres hjem. Det er sket på kun få måneder. Siden starten af året har kampene lukket over 80 hospitaler.

For ikke så længe siden var Idlib en humanitær krise. Det er det stadig. Coronavirus-pandemien gør situationen værre, og den var i forvejen katastrofal.

I sidste uge kom det første bekræftede tilfælde coronavirus i Syrien. Siden da er antallet af smittede steget let, men indtil videre er der ikke nogle bekræftede tilfælde i Idlib.

Børn i Idlib, Syrien.
I det nordvestlige Syrien bor flere familier sammen i små telte. De har ingen mulighed for at isolere sig under et udbrud af coronavirus.

Coronavirus vil tvinge læger ud i umulige valg

Men vores teams venter ikke på, at det sker, før de forbereder sig. For vi ved, hvordan spredningen af en sygdom som coronavirus vil være sådan et sted.

I lande som Italien, Spanien og USA har vi set, hvordan offentlige hospitaler er på kanten til at kollapse på grund af coronavirus (COVID-19). Så hvordan skal Idlibs sundhedssystem håndtere et udbrud af coronavirus? Lægehjælp i det nordvestlige Syrien er allerede hårdt ramt af konflikten, og hospitalerne var allerede strukket til det yderste, før spredningen af coronavirus blev erklæret for en pandemi.

Hvordan kan du bede mennesker her om at blive hjemme for at undgå smitte?

Cristian Reynders, vores koordinator i Syrien

Selv om coronavirus ikke har spredt sig til det nordvestlige Syrien endnu, står menneskerne her allerede over for mange ubesvarede spørgsmål og umulige valg. For de fleste anbefalinger til at beskytte sig selv mod virus og undgå spredning, kan ikke gennemføres i Idlib.

For hvordan kan du bede mennesker her om at blive hjemme for at undgå smitte? Hvor er ”hjem” overhovedet for dem? Vi taler om næsten en million fordrevne mennesker – mindst 1/3 af Idlibs samlede befolkning – hvoraf de fleste bor i telte i lejre. De har ikke længere et hjem.

Mobil klinik i nordvestlige Syrien.
For at undgå smitte skal patienter holde afstand, når de står i kø til konsultation i vores mobile klinikker.

Umuligt at isolere sig

Når en person får symptomer på coronavirus, bliver de bedt om at gå i isolation. Hvor er der plads til det i Idlib? Mange familier deler telte med andre familier.

Børn og voksne bliver også bedt om at sørge for god hygiejne og at vaske hænder ofte. Men hvordan gør du det, når du er omgivet af mudder?

Hvis du får alvorlige symptomer, skal du på hospitalet. Her er kun en håndfuld af hospitalerne åbne, og de er allerede overbebyrdede og slet ikke udstyret til at håndtere en sundhedskrise – så hvor skal du tage hen?

Læge tjekker temperatur for covid-19
Lægen tjekker en patient, der har symptomer på coronavirus. Dette sted er sat op kun til test af covid-19.

Træning i coronavirus eller redde liv?

Når medicinsk personale forbereder sig på en potentiel spredning af coronavirus i det nordvestlige Syrien, står de også over for alt for mange umulige valg. De er nødt til at prioritere konstant: At vælge mellem at blive trænet og være klar, hvis pandemien når Idlib, og at håndtere den uendelige strøm af patienter, der har brug for behandling. Det medicinske perosnale i Idlib gør alt, hvad de kan, med de få midler, de har til rådighed. Jeg vil aldrig holde op med at være imponeret over deres evne til at holde ved, uanset hvor mange udfordringer de står overfor. Eller deres evne til at kæmpe og blive ved med at arbejde under de her ubegribelige forhold.

Humantære organisationer må også træffe umulige valg i en situation som denne. Hvilke forholdsregler skal der tages, for at vi kan undgå spredningen af coronavirus? Burde vi stoppe vores arbejde i lejrene for at forhindre mennesker i at samles foran vores mobile klinikker, eller når vi uddeler nødhjælpskit? Beskytter vi dem, hvis vi stopper vores aktiviteter, eller frarøver vi dem de mest basale ydelser og udsætter dem dermed for endnu større risici? Det er dilemmaer som disse, vi konstant står over for i felten.  

Derfor fortsætter vi i Idlib

Vi har besluttet at fortsætte vores arbejde. Det gør vi, fordi vi ved, at vores hjælp er essentiel for tusindvis af børn og voksne i Idlib. Og det er den, fordi over 35 % af patienterne i vores mobile klinikker allerede lider af lungeinfektioner. En potentiel spredning af coronavirus kan hurtigt give dem komplikationer. Mennesker behøver vores hjælp, og vi vil ikke holde op med at give den. Men vi tilpasser også vores arbejde og forsøger at agere så ansvarligt som muligt, mens vi står over for truslen fra coronavirus.

Vi forbereder alt, hvad vi kan, men det vil sandsynligvis ikke være nok, hvis coronavirus begynder at sprede sig i morgen i idlib-provinsen. Det, der sker i dag i det nordvestlige Syrien, er en humanitær krise. En sundhedskrise oven i kan hurtigt blive katastrofal, medmindre..

Medmindre der sker en øjeblikkelig international indsats. Medmindre medicinske og humanitære organisationer får midlerne til at tackle det, før en potentiel sker. Medmindre hospitalerne får de nødvendige forsyninger og udstyr, de har brug for, så de kan klare en krise oven på en anden krise.

Mere end lægehjælp

Men svaret på en situation som denne kan ikke kun være medicinsk. Lægehjælp er nøglen, men det er ikke det eneste behov i Idlib. Børn og voksne har stadig brug for mad, tag over hovedet og sanitet. Når de står over for en pandemi, er alt dette af afgørende betydning.

Coronavirus berører alle i hele verden. Uanset om det er mennesker i Syrien eller Italien – de er alle forbundet. Denne virus påvirker alle uanset deres nationalitet. Og ligesom coronavirus ikke kender nogen grænser, håber jeg, at solidariteten heller ikke har grænser.”

Støt vores globale respons på COVID-19

Hjælp os med at behandle patienter og bekæmpe udbruddet af coronavirus

Sådan forbereder vi os på coronavirus i Idlib

Lejre og mobile klinikker:

  • Tiltag, der gør det muligt for at holde afstand før konsultation og ved uddeling af nødhjælp
  • Udstyre personale for at beskytte dem, så de kan fortsætte arbejdet

Hospitaler:

  • Hygiejneudvalg på tre hospitaler, vi allerede støtter
  • Test-systemer er gjort klar for at identificere og isolere patienter med symptomer på coronavirus
  • Træning af personale i håndtering af et stort antal patienter i samarbejde med lokale myndigheder og Verdenssundhedsorganisationen (WHO)

Fra felten

Afghanistan
Afghanistan

Vores læge i Afghanistan: Drengen havde et gabende skudhul i armen

Læs mere
Flygtningelejr på Lesbos

Tine Heede

Vores psykolog på Lesbos: Jeg blev kaldt ud til en kvinde, der lå på jorden og rystede

Læs mere
Læger uden Grænser behandler COVID-19

COVID-19: Dør på gaden på grund af rige landes hamstring af vacciner

Læs mere
Hjælp Afghanistan
Afghanistan

Status Afghanistan: Vi arbejder videre og behandler flere patienter

Læs mere
Jordskælv i Haiti
Haiti

Jordskælv i Haiti: Det er svært at få hjælpen frem, men vi fortsætter arbejdet

Læs mere
Mange såret i kampe i Afghanistan
Afghanistan

Kampe i Afghanistan: Vi behandler patienter, mens granaterne falder

Læs mere
Afghanistan

Afghanistan: Patienter og sundhedspersonale fanget i krydsild

Læs mere
Millioner på flugt i Sydsudan fra borgerkrig, konflikt, oversvømmelse
Sydsudan

En 10 år lang tragedie: Sydsudans årti som selvstændigt land

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper mennesker på flugt

82 millioner mennesker er på flugt lige nu

Læs mere
msf flag

Tre kolleger er blevet brutalt dræbt i Etiopien

Læs mere
Libyen

Fanget i Libyen: Mor gav nyfødt fast føde for at undgå, at babyen sultede

Læs mere
Malaria Darfur i Sydsudan
Sudan

Vores læge Peter i Darfur: “Nogle morgener møder du en tom hospitalsseng”

Læs mere
Fødselsklinik i Yemen

Astrid Opstrup

Yemen

Astrid i Yemen: ”Hun rystede af kramper i venteværelset – vi skulle have det barn ud af hende!

Læs mere

Her er, hvad vi har set i EU’s umenneskelige flygtningelejre: ”Det, jeg oplevede, var gruopvækkende”

Læs mere
Myanmar (Burma)

Vores læge i Myanmar: “Hvad kan vi gøre, når soldater stopper vores patienter?”

Læs mere
Verdens største flygtningelejr, Cox's Bazar, Bangladesh

Rasmus Schou Christensen

Bangladesh

Rasmus i verdens største flygtningelejr: “Hvis du kan se det på folk, er det tit for sent”

Læs mere