OMAR HAJ KADOUR/MSF

I Syrien kan coronavirus blive katastrofal

2. april 2020

Vi forbereder oslige nu på et muligt udbrud af coronavirus i Idlib-provinsen i Syrien. Voreskoordinator Cristian Reynders fortæller, hvordan vi gør os klar på endnu en krise– midt i en katastrofe.

”For ikke sålænge siden var coronavirus ikke noget særligt i medierne. I nyhederne var derrapporter om alt muligt andet – mange af dem handlede om den humanitæresituation i Idlib-provincen i det nordvestlige Syrien.

Syrien-krigen er gået ind i sit 10. år, og Idlib er lige nu det område, som er hårdest ramt af konflikten. Daglige angreb har sendt næsten én million mennesker på flugt fra deres hjem. Det er sket på kun få måneder. Siden starten af året har kampene lukket over 80 hospitaler.

For ikke så længe siden var Idlib en humanitær krise. Det er det stadig. Coronavirus-pandemien gør situationen værre, og den var i forvejen katastrofal.

I sidste uge kom det første bekræftede tilfælde coronavirus i Syrien. Siden da er antallet af smittede steget let, men indtil videre er der ikke nogle bekræftede tilfælde i Idlib.

Coronavirus vil tvinge læger ud i umulige valg

Men vores teamsventer ikke på, at det sker, før de forbereder sig. For vi ved, hvordan spredningenaf en sygdom som coronavirus vil være sådan et sted.

I lande som Italien, Spanien og USA har vi set, hvordan offentlige hospitaler er på kanten til at kollapse på grund af coronavirus (COVID-19). Så hvordan skal Idlibs sundhedssystem håndtere et udbrud af coronavirus? Lægehjælp i det nordvestlige Syrien er allerede hårdt ramt af konflikten, og hospitalerne var allerede strukket til det yderste, før spredningen af coronavirus blev erklæret for en pandemi.

Selv om coronavirusikke har spredt sig til det nordvestlige Syrien endnu, står menneskerne herallerede over for mange ubesvarede spørgsmål og umulige valg. For de fleste anbefalingertil at beskytte sig selv mod virus og undgå spredning, kan ikke gennemføres iIdlib.

For hvordan kan du bede mennesker her om at blive hjemme for at undgå smitte? Hvor er ”hjem” overhovedet for dem? Vi taler om næsten en million fordrevne mennesker – mindst 1/3 af Idlibs samlede befolkning – hvoraf de fleste bor i telte i lejre. De har ikke længere et hjem.

Umuligt at isolere sig

Når en person får symptomer på coronavirus, bliver de bedt om at gå i isolation. Hvor er der plads til det i Idlib? Mange familier deler telte med andre familier.

Børn og voksnebliver også bedt om at sørge for god hygiejne og at vaske hænder ofte. Menhvordan gør du det, når du er omgivet af mudder?

Hvis du får alvorlige symptomer, skal du på hospitalet. Her er kun en håndfuld af hospitalerne åbne, og de er allerede overbebyrdede og slet ikke udstyret til at håndtere en sundhedskrise – så hvor skal du tage hen?

Træning i coronavirus eller redde liv?

Når medicinsk personale forbereder sig på en potentiel spredning af coronavirus i det nordvestlige Syrien, står de også over for alt for mange umulige valg. De er nødt til at prioritere konstant: At vælge mellem at blive trænet og være klar, hvis pandemien når Idlib, og at håndtere den uendelige strøm af patienter, der har brug for behandling. Det medicinske perosnale i Idlib gør alt, hvad de kan, med de få midler, de har til rådighed. Jeg vil aldrig holde op med at være imponeret over deres evne til at holde ved, uanset hvor mange udfordringer de står overfor. Eller deres evne til at kæmpe og blive ved med at arbejde under de her ubegribelige forhold.

Humantære organisationer må også træffe umulige valg i en situation som denne. Hvilke forholdsregler skal der tages, for at vi kan undgå spredningen af coronavirus? Burde vi stoppe vores arbejde i lejrene for at forhindre mennesker i at samles foran vores mobile klinikker, eller når vi uddeler nødhjælpskit? Beskytter vi dem, hvis vi stopper vores aktiviteter, eller frarøver vi dem de mest basale ydelser og udsætter dem dermed for endnu større risici? Det er dilemmaer som disse, vi konstant står over for i felten.

Derfor fortsætter vi i Idlib

Vi har besluttet at fortsætte vores arbejde. Det gør vi, fordi vi ved, atvores hjælp er essentiel for tusindvis af børn og voksne i Idlib. Og det erden, fordi over 35 % af patienterne i vores mobile klinikker allerede lider aflungeinfektioner. En potentiel spredning af coronavirus kan hurtigt give demkomplikationer. Mennesker behøver vores hjælp, og vi vil ikke holde op med at giveden. Men vi tilpasser også vores arbejde og forsøger at agere så ansvarligt sommuligt, mens vi står over for truslen fra coronavirus.

Vi forbereder alt, hvad vi kan, men det vil sandsynligvis ikke være nok,hvis coronavirus begynder at sprede sig i morgen i idlib-provinsen. Det, dersker i dag i det nordvestlige Syrien, er en humanitær krise. En sundhedskrise oveni kan hurtigt blive katastrofal, medmindre..

Medmindre der sker en øjeblikkelig international indsats. Medmindre medicinske og humanitære organisationer får midlerne til at tackle det, før en potentiel sker. Medmindre hospitalerne får de nødvendige forsyninger og udstyr, de har brug for, så de kan klare en krise oven på en anden krise.

Mere end lægehjælp

Men svaret på en situation som denne kan ikke kun være medicinsk. Lægehjælper nøglen, men det er ikke det eneste behov i Idlib. Børn og voksne har stadigbrug for mad, tag over hovedet og sanitet. Når de står over for en pandemi, eralt dette af afgørende betydning.

Coronavirus berører alle i hele verden. Uanset om det er mennesker i Syrieneller Italien – de er alle forbundet. Denne virus påvirker alle uanset deres nationalitet.Og ligesom coronavirus ikke kender nogen grænser, håber jeg, at solidariteten hellerikke har grænser.”

Sådan forbereder vi os på coronavirus i Idlib

Lejre og mobile klinikker:

• Tiltag,der gør det muligt for at holde afstand før konsultation og ved uddeling af nødhjælp
• Udstyrepersonale for at beskytte dem, så de kan fortsætte arbejdet

Hospitaler:

• Hygiejneudvalgpå tre hospitaler, vi allerede støtter
• Test-systemerer gjort klar for at identificere og isolere patienter med symptomer på coronavirus
• Træningaf personale i håndtering af et stort antal patienter i samarbejde med lokalemyndigheder og Verdenssundhedsorganisationen (WHO)