Oliver Petrie/MSF

Hun bad inderligt om hjælp – men det var for sent”

Coronavirus (COVID-19) har gjort det svært for mennesker verden over at få den lægehjælp, de har brug for. Her fortæller vores sygeplejerske Kgaladi om nogle af pandemiens usynlige ofre: Sydafrikanske kvinder, der har brug for en abort.

”En 35-årig kvinde kom ind på klinikken i dag for at få en abort. Men jeg kunne ikke hjælpe hende. Hun var for langt henne i sin graviditet.

Jeg spurgte hende, hvorfor hun havde ventet så længe med at komme til os?”

Kgaladi Mphalele står for vores rådgivning om familieplanlægning i Rustenburg i Sydafrika. Det er der stort behov for i området, hvor vi blandt andet arbejder med seksuel og reproduktiv sundhed og hjælper ofre for seksuel og kønsbaseret vold. Her kan du læse Kgaladis historie om en af de indirekte konsekvenser af COVID-19-pandemien.

”Hun fortalte mig, at hun skulle have haft aborten den 27. marts, men det var den dag, landet lukkede ned på grund af coronavirus.

Tre forsøg på at få hjælp

Da hun vendte tilbage til klinikken en uge senere, blev hun sendt væk af sundhedsmyndighedernes sikkerhedsvagt. Han fortalte hende, at der ikke ville blive udført aborter, og at hun skulle tage hjem og blive der, indtil nedlukningen var slut.

Derfor kom hun til os i dag. Den dag, hvor nogle af restriktionerne blev løftet. Det var hendes tredje forsøg på at få den livsvigtige og fundamentale behandling, hun havde brug for.

Hun bad mig inderligt om at hjælpe hende. Hun havde ikke noget job, og hun havde børn i forvejen, som hun skulle forsørge.

Men det var for sent. Jeg kunne ikke hjælpe hende.

Vi rådgav hende og satte hende i kontakt med en socialrådgiver, men dette er bare et trist eksempel på, hvad COVID-19-indsatsens restriktioner betyder for kvinders adgang til vigtige sundhedsydelser.

COVID-19 gjorde det umuligt at nå frem til klinikken

Alene på de første fire dage af nedlukningen tredobledes indberetningerne om seksuel og kønsbaseret vold til den nationale telefonlinje. Men antallet af patienter, der søgte hjælp på vores sundhedsklinikker, faldt.

Og det var ikke kun ofre for vold, der ikke søgte hjælp. I april kom der 80 procent færre kvinder til det lokale sundhedscenter i Phokeng for at få hjælp til abort. Antallet af kvinder, der kom for at få rådgivning om familieplanlægning, faldt fra 2.000 til 800.

Den offentligt transport var lukket ned, og der blev indført udgangsforbud. Nedlukningen gjorde også mange mennesker arbejdsløse. Så selv hvis man kunne komme ud og finde en bus, der kørte, var det alligevel ikke alle, der havde råd til billetten, så de kunne komme hen til vores klinikker.

Folk råbte om hjælp, men kunne ikke komme frem til os.

Kgaladi Mphalele står for vores rådgivning om familieplanlægning i Rustenburg i Sydafrika.

Reglerne om abort blev misforstået

I begyndelsen af nedlukningen gik det op for os, at mange sundhedsfaciliteter havde misforstået de nationale retningslinjer, som sundhedsmyndighederne havde sendt ud. Resultatet var, at mange faciliteter, der indtil da havde udført sikre aborter, var lukket.

Det var blevet defineret som selvvalgt. Og procedurer, der er selvvalgte, måtte ikke fortsætte.

I andre tilfælde blev aborter nedprioriteret. Sygeplejersker blev flyttet fra reproduktive sundhedsydelser til COVID-19-projekter. Selv på en af vores klinikker flyttede myndighederne en af sygeplejerskerne til en anden afdeling.

Vi besluttede os for at gøre det klart for sundhedsmyndighederne, hospitalerne og de lokale sundhedscentre: Abort er ikke et tilvalg. Seksuel og reproduktiv sundhed er en livsvigtig og fundamental ydelse, og sikre aborter skal behandles som en akut ydelse.

På vores klinikker fortsatte vi vores arbejde. Vi gør naturligvis alt, hvad vi kan, for at vores patienter og medarbejdere er sikre. Alle faciliteter skal screene patienter for symptomer på COVID-19, før de kommer ind. Vi sikrer os også, at folk kun kommer med behov for livsvigtig og akut hjælp.

Kgaladi Mphalele

Når alt kommer til alt, er det kvindens valg, hvad der skal ske med hendes krop.

Konsekvensen er usikre aborter

Abort har været lovligt i Sydafrika siden 1996, men der er ikke særligt mange, der udfører dem. Før jeg begyndte på mit job her, arbejdede jeg som sygeplejerske på en sundhedsklinik fire timer herfra. En dag kom der en patient ind. Hun blødte kraftigt. Jeg kunne ikke finde ud af hvorfor, men vi fik stabiliseret hende og henvist hende til hospitalet.

Hun fortalte mig senere på dagen, at hun havde købt abortpiller fra en ulovlig gadehandler.

Jeg spurgte min leder: “Når nu abort er lovlig, hvorfor gør folk så stadig sådan noget?”

Han fortalte mig, at der simpelthen er for få, der udfører sikre aborter. Og i vores område var der dengang slet ikke nogen.

Det var der, jeg besluttede mig for, at jeg var nødt til at arbejde med sikre aborter. Jeg anser det for almen lægehjælp, for jeg hjælper folk, der har behov for hjælp.

Når alt kommer til alt, er det kvindens valg, hvad der skal ske med hendes krop. Derfor skal vi sørge for, at kvinder altid kan få en sikker abort, især under en pandemi.”

Hvorfor laver vi familieplanlægning i Sydafrika?

  • I 2015 spurgte vi 800 kvinder mellem 18 og 49 år, om de var blevet voldtaget. Hver fjerde svarede ja. Men under fem procent af dem havde søgt hjælp efterfølgende.
  • Derfor har vi siden da drevet flere projekter om seksuel og reproduktiv sundhed i området.
  • Vi laver sundhedsundervisning på over 20 skoler i distriktet.
  • Vi støtter fire ”Kgomotso” centre, hvor ofre for seksuel og kønsbaseret vold kan få medicinsk, social og psykologisk behandling. ”Kgomotso” betyder ’et sted, hvor man får omsorg’ på setswana, der er et af Sydafrikas officielle sprog.

Danmarks Indsamling sikrer lægehjælp til børn i Mosul

Vaccine-hamstring: Det er usolidarisk, forlænger pandemien og skaber mutationer

Cæcilie i Syrien: Pandemien var så slem, at folk blev bange for hospitalet

Danmark booster, mens vacciner er en mangelvare i store dele af verden

Vi mangler ilt verden over: Corona-patienter gisper efter vejret

Vi arbejder midt i Indiens COVID-19-kaos: ”Det er hjerteskærende at opleve”

Vores jordemoder på børnehospital i Sierra Leone: ”Det er fantastisk at hjælpe mennesker til verden”

COVID-19 i Brasilien: Tusinder dør, mens de venter på ilt

Børn dør af malaria på grund af frygt for COVID-19

Nødhjælp i pandemiens skygge: Et år med COVID-19

Lions donerer 525.000 kroner til Læger uden Grænsers indsats mod COVID-19 i Sydafrika

”Vi er ikke sikre, før alle er sikre”: Ophæv patenterne på COVID-19-vacciner nu

Vores sygeplejerske i Palæstina: ”Vi mangler vacciner”

Vores læge i Yemen: Syge mennesker afvises i hospitalsdøren på grund af COVID-19

Flere skal have mulighed for at producere coronavacciner

Sydafrika

Indbyggere: 60,8 mio.

Forventet levealder m/k: 61/68 år

Børnedødelighed: 32 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

Medarbejdere i 2021: 170

Læger uden Grænser arbejdede første gang i Sydafrika i 1986.

Kilder: Læger uden Grænser og WHO