Danske Tina: “Det går aldrig som planlagt i Syrien”

I seks måneder har vores farmaceut Tina Holst holdt styr på medicin og udstyr og fundet løsninger, når der var lavvande på lagrene på tre hospitaler og to mobilklinikker i Syrien. Men på afstand – fra en skærm i et af nabolandene. Her kan du læse, hvordan hun gjorde det.

Den ringe sikkerhedssituation satte en stopper for, at vores farmaceut Tina Holst kunne komme ind i Syrien og hjælpe de patienter og nødhjælpsarbejdere, der befinder sig i Idlib-provinsen. Derfor måtte hun håndtere medicinlagrene på et af vores projekter fra et helt andet sted.

“Man skal stole blindt på, at ens kolleger, som ikke er farmaceuter, overholder retningslinjer om håndtering af medicin og udstyr korrekt. For man kan ikke se det, når man ikke er til stede.”

Tina Holst
Tina Holst var i seks måneder den, der sikrede, at der var medicin nok på vores lagre i Idlib i Syrien, så den nødlidende befolkning kunne få hjælp.

Sådan fortæller Tina. Hun er for nyligt vendt hjem fra seks måneder i Mellemøsten. Men fordi området i Syrien, hvor projektet ligger, er for farligt, så foregik alt arbejde som farmaceut på tre hospitaler og to mobilklinikker på afstand – fra en kontorplads i et naboland.

Millioner af mennesker er afhængige af humanitær hjælp

Selv om området nogle steder er for usikkert, er behovet for hjælp enormt. I det nordvestlige Syrien bor fire millioner mennesker. FN vurderer, at mindst tre millioner af dem er helt eller delvist afhængige af humanitær hjælp. 10 års konflikt, COVID-19-pandemien og en dyb økonomisk krise har kun gjort situationen værre og området endnu mere afhængigt af hjælp.

Netop derfor må vi arbejde på alternative måder, som den Tina oplevede under sin udsendelse:

”Som farmaceut er man ret afhængig af at være fysisk til stede. Vi skal kunne se, hvordan lagre er bygget op, hvordan apoteker er indrettet, om vores kolleger håndterer medicin og udstyr korrekt på hospitalerne, og om protokoller om f.eks. renhed på apoteket, bliver overholdt. Så det er virkelig en stor udfordring, når man sidder i et helt andet land bag en skærm og skal løse opgaverne.

Fødselsboom tømte medicinlageret

Jeg skulle analysere lagrene på de tre hospitaler og to mobilklinikker og se, om det stemte overens med forbruget af medicin. Var det nogenlunde som forventet? Eller var de ved at løbe tør nogle steder? Og hvis de var, hvad var årsagen så?

Lægehjælp i Syrien
Medicinlagret på en af vores skadestuer i det nordlige Syrien. Foto: Nicole Tung

De spørgsmål skulle jeg have besvaret, og når der var lavvande på lagrene, kom jeg med forslag til, hvordan vi kunne løse det.

Der var mange udfordringer – det går aldrig som planlagt.

Vi oplevede blandt andet, at lagerbeholdningen til fødselsafsnittet på et af hospitalerne svandt alt for hurtigt ind. Der var simpelthen dobbelt så mange fødsler i en måned i forhold til, hvordan det plejer at være. Jeg ved ikke, hvorfor – måske en effekt af coronavirus – men det betød, at vi måtte have et hold ud på lokale markeder og købe nye forsyninger.

Forsinkede forsyninger kræver alternative løsninger

Vi havde også store udfordringer med at få leveret lægemidler. Vi kunne ikke bare bestille en leverance selv, fordi importen var besværlig, så vi skulle bestille det sammen med nogle af de andre projekter, som Læger uden Grænser står for. Men det betød, at hvis nogle bestillinger blev forsinket, blev det hele forsinket. For eksempel fik vi først forsyninger midt i juni, som skulle være kommet i maj. Og da varerne endelig kom, blev de leveret forkert til projekterne, så det tog lidt ekstra tid. Det er sådan noget, man løber ind i, når man ikke kan være der selv.

Udlevering af medicin i Syrien
En patient får hjælp til at få udleveret sin medicin på vores apotek i Kobane i det nordlige Syrien. Foto: Jamal Bali

Når vi mangler forsyninger, så er der én af tre løsninger: Enten at undvære at købe lokalt eller at flytte mellem lagre. Hvis man på ét hospital har medicin til en måned, mens et andet har til seks måneder, så må man omfordele det.

Men vi finder altid en løsning. Det skal vi – det er vores job. Men det var da helt klart en særlig oplevelse ikke at være helt ude i projektet. Jeg glæder mig til at skulle være til stede derude igen.”

Vores arbejde i det nordvestlige Syrien

2,7 millioner syrere har måttet flygte fra deres hjem og er internt fordrevne i området. Mere end halvdelen bor i lejre, som humanitære organisationer driver. De fleste er afhængige af den humanitære hjælp for at overleve, og mange har det skidt, fordi de lever under dårlige forhold. Der er hverken hjælp nok til mennesker med psykiske lidelser eller ordentlig adgang til eksempelvis vaccinationer.

Vi har hjulpet i Syrien, siden borgerkrigen brød ud. Selv om det er for farligt at være i nogle områder, så er vi til stede, hvor vi kan. Vi yder medicinsk hjælp gratis både i og uden for lejrene. Vi hjælper med alt fra akutbehandlinger til fødsler og behandling af børn. Vi udfører også vaccinationskampagner, som skal sørge for, at dødelige sygdomme ikke spredes.

I øjeblikket hjælper vi på otte hospitaler, 12 sundhedsklinikker, fem ambulancer, der kan fragte patienter til specialiseret behandling, og 14 mobilklinikker i mere end 80 lejre.

Historier fra vores udsendte

Underernæring

Camilla Midtgaard Eriksen

Sydsudan

Camilla i Sydsudan: ”Den lille pige var for udmattet til at spise”

Læs mere

Marcus Bech

Kenya

Marcus i Kenya: Den her krise har været overset alt for længe

Læs mere

Kamma Skaarup

Kamma ved Europas grænse: ”Moren ligner nærmest ét stort blåt mærke”

Læs mere
Læger uden Grænser

Maja Rymer

Maja i Afghanistan: Fødende kvinde fik hjertestop

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Cæcilie i Ukraine: ”Mine kollegaer har selv mistet alt og hjælper alligevel andre”

Læs mere
Børn i Ukraine får lægehjælp

Mens bomberne falder i Kharkiv: Lisa hjælper under jorden

Læs mere

Solveig i Afghanistan: “I øjeblikket har vi 50 børn fordelt på 20 senge

Læs mere

Tine Heede

Tine på Lesbos: Det er svært at hjælpe børnene, når de lever bag pigtråd

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Syrien

Cæcilie i Syrien: Pandemien var så slem, at folk blev bange for hospitalet

Læs mere
Læger uden Grænser

Kathrine Holte

Den Centralafrikanske Republik

Kathrine hjalp 2-årig pige: “Det er et lille beløb, der skal til”

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Syrien

Cæcilie i Syrien: “Jeg har aldrig set så smadret en by”

Læs mere
Malaria Darfur i Sydsudan
Sudan

Vores læge Peter i Darfur: “Nogle morgener møder du en tom hospitalsseng”

Læs mere
Flygtningelejr på Lesbos

Tine Heede

Vores psykolog på Lesbos: Jeg blev kaldt ud til en kvinde, der lå på jorden og rystede

Læs mere
Fødselsklinik i Yemen

Astrid Opstrup

Yemen

Astrid i Yemen: ”Hun rystede af kramper i venteværelset – vi skulle have det barn ud af hende!

Læs mere
Myanmar (Burma)

Vores læge i Myanmar: “Hvad kan vi gøre, når soldater stopper vores patienter?”

Læs mere
Verdens største flygtningelejr, Cox's Bazar, Bangladesh

Rasmus Schou Christensen

Bangladesh

Rasmus i verdens største flygtningelejr: “Hvis du kan se det på folk, er det tit for sent”

Læs mere