Cæcilie i Syrien: “Jeg har aldrig set så smadret en by”
Under sin udsendelse til storbyen Raqqa, der blev bombet til ukendelighed under krigen i Syrien, var det, der gjorde allermest indtryk på vores sundhedsformidler Cæcilie, den syriske hjertevarme og stålsatte vilje til at bygge et nyt liv oven på mareridtets murbrokker.
Vi har alle sammen set billederne af Syriens sønderskudte ruinbyer, men under sin udsendelse tidligere i år stod vores sundhedsformidler Cæcilie pludselig midt i et af billederne. Nærmere bestemt i storbyen Raqqa, der i 2017 blev tilbageerobret efter 4 års besættelse, blodige kampe og tunge bombardementer.
“Første gang, vi kørte ind i Raqqa, fik jeg et chok. Jeg har aldrig set så smadret en by. Sammenstyrtede og ødelagte bygninger, der stod, som lige efter bomberne faldt. Skudhuller overalt. Nogle steder var sten og murbrokker så småt blevet samlet i bunker, men det her kommer til at tage år at bygge op igen,” siger Cæcilie, der kom til byen efter en lang støvet køretur gennem ørkenen med lokal musik på højtaleren, smeltet chokolade og et utal af checkpoints.
Cæcilie har netop været udsendt i fem måneder som sundhedsformidler i det nordøstlige Syrien. Opgaven var at være med til at forstå lokalbefolkningens behov og bygge bro mellem dem og vores medicinske aktiviteter. Primært i forhold til COVID-19, som har ramt den krigsarrede befolkning hårdt. Også i Raqqa, hvor Cæcilie over to omgange tilbragte små to måneder i alt og tydeligt kunne fornemme den tidligere besættelsesmagts tilstedeværelse.
“Raqqa var på mange måder et surealistisk sted at arbejde. På tagterrassen, hvor vi spiste vores frokost, var der både udsigt til små, velpassede gårdhaver og et tårn, hvor der indtil for få år siden havde siddet en snigskytte,” siger hun.
Gæstfriheden intakt
De fleste af Cæcilies lokale kolleger levede og boede i Raqqa under besættelsen. De kan fortælle den ene forfærdelige historie efter den anden. En af kollegerne måtte flytte, fordi han simpelthen ikke kunne udholde lugten fra de mange lig, der hobede sig op i området, hvor han boede.
Selv om krigens spor er mere end tydelige, lever håbet og menneskeligheden dog stadig under det, der ved første øjekast ligner den totale håbløshed, fortæller Cæcilie.
”Jeg prøvede på et tidspunkt at finde en husmur uden skudhuller. Det lykkedes ikke. Men når man ser lidt nærmere efter, er der liv bag vinduerne. Der er mennesker ved parken og aktivitet ved de resterende eller delvist genopbyggede butikker. Og folk har en utrolig vilje til at søge mod overfladen igen.”
Netop den hårdt prøvede befolknings overskud, håb og gæstfrihed vil Cæcilie aldrig glemme.
”Det er helt vildt, hvordan man kan have oplevet noget så forfærdeligt og så alligevel være så gæstfri, tillidsfuld og åben. Det menneskelige i det er noget af det, der har gjort allermest indtryk på mig ved Syrien. Mødet med folk, at blive inviteret indenfor og den fantastiske mad,” siger Cæcilie, der hele vejen igennem følte sig varmt taget imod og har skabt varige venskaber.
”På den måde var det et nemt sted at være. Man spiller ligesom alle sammen på samme hold og møder hinanden med både tillid og humor.”
Gode grin i varmen
Nogle af kollegerne var bekymrede for, hvordan omverdenen mon opfatter Syrien efter så mange år med krig og konflikt, og på et tidspunkt spurgte de Cæcilie, hvad hun ville sige om deres land, når hun kom hjem.
”Jeg fortalte dem, at jeg helt sikkert vil fremhæve gæstfriheden, maden, de store armbevægelser og de gode grin, vi fik hver eneste dag. Og frokosterne ved floden. Jeg vil også fortælle om støvet og de 45 grader i skyggen. Men først og fremmest, at jeg havde fantastiske kolleger.”
Da det blev tid til at tage afsked, sagde en af personerne: “Tak. Men allermest tak for, at du kom. Ikke blot som sundhedsarbejder, men mest af alt som et menneske, der ville komme til vores land og være en del af os.”
læger uden Grænser i Syrien
Cæcilie Borg Hjelt var udsendt i lidt over fem måneder i Syrien, hvor hun som led i vores COVID-19-indsats arbejdede som sundhedsformidler (flying health promoter). Her havde hun en koordinerende funktion, mens lokale kolleger stod for den direkte kontakt til patienter, pårørende og interesserede.
Hun arbejdede både i byen Hassakeh på et hospital indrettet på en tidligere kyllingefarm, men var også stationeret i Raqqa. Den sundhedsmæssige formidlingsopgave i Syrien handler i høj grad om tillid, da mange simpelthen er bange for at blive indlagt. Med en dødsrate på 30 procent blandt COVID-19-indlagte i de værste perioder var og er det en helt central opgave at gøre op med verserende rygter og få overbevist befolkningen om at gå til lægen og eventuelt lade sig indlægge i forbindelse med symptomer på COVID-19.
Vi er til stede flere steder i Syrien, hvor vi dagligt giver livreddende lægehjælp til patienter på flere hospitaler og mobile klinikker. Samtidig uddeler vi nødhjælp, f.eks. sæbe og tæpper, til mennesker på flugt.
Du kan læse mere om vores arbejde i Syrien her.
Akut hjælp til titusinder i Syrien
Lene oplevede jordskælvet: ”Det føltes som en evighed”
Vidnesbyrd fra jordskælvet: ”Jeg føler, at katastrofen stadig er i gang”
Jordskælv i Syrien: ”Hospitalerne er fyldt op af sårede og døde”
Jordskælv i Syrien: ”Mange børn blev reddet, men ikke deres forældre”
Jordskælv: “De første 72 timer er afgørende”
Jordskælv i Tyrkiet og Syrien: Vi øger hjælpe-indsatsen
Syrien: Næsten 80 børn døde i Al-Hol sidste år
Cæcilie i Syrien: Pandemien var så slem, at folk blev bange for hospitalet
Danske Tina: “Det går aldrig som planlagt i Syrien”
Kvinder og børn mister livet i Al Hol
Det er vanvittigt – borgerkrigen i Syrien har varet i 10 år
På flugt i Idlib: Endnu en hård vinter i et hullet telt
COVID-19 spreder sig i det nordvestlige Syrien: ”Hvis jeg bliver hjemme, sulter min familie”
