Jordskælv i Syrien: ”Mange børn blev reddet, men ikke deres forældre”
Behovet for hjælp er enormt i jordskælvsramte område i Syrien, men det er svært at få nødhjælpen ind i landet.
19-årige Abdulbari lå og sov, da det første jordskælv ramte Syrien natten til mandag.
”Vi blev vækket midt om natten, og vi løb alle sammen ud af vores huse. Bygningerne i landsbyen er gamle, og mange er styrtet sammen. Der ankom hurtigt redningshold, og vi begyndte at hjælpe de mennesker, der lå under murbrokkerne.”
Abdulbari er en af vores patienter, og han bor tredive kilometer sydvest for Idlib i Jisr al-Shughour.
”Nu bor folk på gaden, i telte eller under træer. De er fattige og har ingen adgang til husly. Jeg ved, at mange børn blev reddet, men ikke deres forældre. De er stadig under murbrokkerne. Redningsholdene kan ikke klare det her alene. Vi har brug for redskaber, men vi har ikke noget endnu.”
Jeg ved, at mange børn blev reddet, men ikke deres forældre. De er stadig under murbrokkerne.
Jordskælvet har ødelagt veje og infrastruktur
En af de største udfordringer for katastrofearbejdet i det nordvestlige Syrien lige nu er, at der kun er én grænseovergang – Bab Al Hawa – hvor vi og andre nødhjælpsorganisationer kan få nødhjælp ind i større skala.
Men fordi jordskælvene har ødelagt veje og infrastruktur, er grænseovergangen blevet endnu sværere tilgængelig, end den var i forvejen. Konsekvensen kan blive, at nødhjælpen bliver endnu vanskeligere at få frem til de mennesker, der lige nu mangler hjælp.
Allerede inden jordskælvene var situationen i det nordvestlige Syrien meget skrøbelig. Der bor 4,4 millioner mennesker i området, og mere end halvdelen af dem er internt fordrevne efter 11 års krig i landet. Ifølge FN’s vurdering havde 4,1 millioner mennesker i området brug for humanitær hjælp inden jordskælvene.
Størstedelen af vores nødhjælp til katastrofeområdet består af medicinsk udstyr. Hvis det ikke bliver lettere at få den humanitære hjælp ind i det nordvestlige Syrien, risikerer vi, at vi ikke kan levere det medicinske udstyr til de hospitaler og klinikker, vi støtter, og at de dermed ikke kan udføre deres arbejde.
Det vil gå ud over de mennesker, som er de mest sårbare, og som – endnu engang – har mistet alt.
Jordskælv føltes som dommedag
Samar, der er vores underviser i sundhed i det nordvestlige Syrien, var i sit hjem i A’zaz, da det første jordskælv skete. Hun lå og sov sammen med sin mand, søn og datter.
“Vi var rædselsslagne og løb udenfor i vores nattøj og med bare fødder. Det føltes som dommedag, og vi havde ingen anelse om, hvad vi skulle gøre,” fortæller hun.
Sammen med sin familie tog Samar til Jindires, som er et af de områder, der er voldsomt ødelagt af jordskælvene. Mange fra hendes hjemby bor i byen.
“Det var skrækkeligt, alle bygningerne var styrtet sammen. Vi gik hen til min onkels hus, men vi kunne næsten ikke komme forbi alle murbrokkerne. Min nevøs datter, hendes søster, deres svigerinder, vores slægtninge, de var alle sammen blevet dræbt. Dem der havde overlevet var i chok, og de forstod ikke, hvad der var sket,” fortæller Samar.
“Så mærkede vi endnu et skælv, og jeg kunne se, hvordan bygningen foran os rystede og næsten styrtede sammen. Vi skyndte os ind i bilerne og kørte væk til et sted, hvor der var telte og mennesker, vi kendte. Der sad vi i et telt midt i mudderet i voldsom regn, men vores børn, og vi selv, skulle være i sikkerhed.”