Rohingya-flygtninge tvinges til at flytte ud på øde ø
En øde ø uden lægehjælp eller en oversvømmet, overbefolket flygtningelejr? Det er valget for tusinder af rohingyaer, der er flygtet fra volden i Myanmar til Bangladesh. For flygtningene er det pest eller kolera, men det er ikke en langsigtet løsning. Det er en falliterklæring.
En ubeboet ø 3 timer fra fastlandet, hvor der i øvrigt er meget lidt lægehjælp. Der skal rohingyaer på flugt fra voldelig forfølgelse i Myanmar bo, hvis det står til myndighederne i Bangladesh. Siden december 2020 er omkring 14.000 rohingyaer blevet flyttet ud på øen, og i alt 100.000 skal derud ifølge myndighederne plan. Lige nu lever omkring 860.000 rohingyaer som flygtninge i Bangladesh.
Men alternativet for flygtningene er desværre ikke meget bedre. Verdens største flygtningelejr, Cox’s Bazar, i Bangladesh er overbefolket, ofte oversvømmet og lavet af bambus og mudder. Og det er kun blevet værre over det sidste år.
”Forholdene i Cox’s Bazar er blevet voldsomt forværrede over de seneste 12 måneder. Der er mere politi og militær i lejren. Der er blevet opsat pigtråd. Bevæbnede grupper er rykket ind i lejren, og vi hører derfor om flere kidnapninger, mere vold og mere afpresning.
COVID-19 har desuden betydet flere restriktioner, så internationale humanitære organisationer har blandt andet haft svært ved at komme ind i lejren. I 2020 blev hjælpen i lejren barberet ned til et minimum, og nogle organisationer holdt helt op med at arbejde i lejren. I begyndelsen af udbruddet havde vores folk kun begrænset adgang til lejren, hvilket betød, at vi ikke kunne hjælpe så mange eller så meget som ellers,” fortæller Bernard Wiseman, der leder vores arbejde i Cox’s Bazar.
3 timer i båd for at komme på skadestuen
Derfor kan muligheden for at flytte ud på øen Bhasan Char i den Bengalske Bugt virke som en forbedring. Lige nu er omkring 20 af vores patienter blevet flyttet til øen, hvor vi stadig er i kontakt med dem. Deres første indtryk af øen var positivt, og man kan godt forstå hvorfor. Til forskel fra Cox’s Bazar er bygningerne på Bhasan Char af beton og har tag på.
”Men som læger er vi bekymrede. Det, vi hører, er, at der på øen kun er meget basal lægehjælp, som en lokal NGO står for. Vi ved ikke, hvordan patienter, der skal have akut hjælp, vil blive transporteret væk fra øen, der alligevel ligger 3 timer i båd fra fastlandet. Vi prøver lige nu at stable et netværk på benene, så vi kan få lægehjælp frem til de af vores patienter, der lider af kroniske sygdomme, og som har brug for medicin,” siger Bernard Wiseman.
En international falliterklæring
Vi ser ikke flytningen til Bhasan Char som en langsigtet løsning på en flygtningekrise, der efterhånden har varet i tre år. Selvom boligforholdene på øen er bedre end i Cox’s Bazar, kan rohingyaerne blive mere sårbare og mere afhængige af humanitære organisationer, hvis de hverken kan få lægehjælp, arbejde eller uddannelse på øen. Samtidig bliver det sværere for humanitære organisationer at komme frem.
”Flytningen til Bhasan Char er en konsekvens af, at det internationale samfund ikke har fundet en løsning på en efterhånden langtrukken flygtningekrise. Og indtil en permanent løsning er blevet fundet, så vil vi fortsat se den her slags politik, hvor man forsøger at inddæmme flygtninge. Det forlænger kun den i forvejen uholdbare situation, som rohingyaerne står i,” siger Bernard Wiseman.
Rohingyaerne
Rohingyaerne er en statsløs etnisk gruppe, der primært er muslimer, og som i århundreder har levet i det ellers buddhistiske Myanmar.
Det anerkender myndighederne i Myanmar dog ikke. Ifølge dem er rohingyaerne immigranter, der kun for nyligt kom til Myanmar.
Den 25. august 2017 udførte Myanmars militær, politi og lokale militser en såkaldt rydningsoperation mod rohingyaerne. Flere end 700.000 rohingyaer blev drevet på flugt fra staten Rakhine og over grænsen til Bangladesh.
Vores egen undersøgelse af volden i de dage kom frem til, at mindst 6.700 rohingyaer blev dræbt, og mindst 730 af dem var børn under fem år. Det kan du læse mere om her.
Før militærets aktion i august 2017 boede der i Myanmar cirka 1.1 millioner rohingyaer, men siden er hundredetusinder af dem flygtet til blandt andet nabolandene Bangladesh og Malaysia.
Siden 2017 har rohingyaerne ventet på afklaring.
Sådan hjælper vi i Cox’s bazar
Før 2017 drev vi både klinikker og hospitaler i Cox’s Bazar, så flygtningene kunne få adgang til både basal lægehjælp og akut hjælp. Siden 2017, da antallet af flygtninge steg voldsomt, har vi øget vores indsats i lejrene.
Mellem 2017 og 2019 udførte vi over 1.35 millioner lægekonsultationer til mennesker i Cox’s Bazar.
I samme periode havde vi 27.700 individuelle psykologsamtaler med traumatiserede og psykisk sårbare mennesker.
Vi forsyner også beboerne med vand og sanitet ved bl.a. at køre vand ind i lejrene og ved at installere pumper, brønde og latriner. Mellem 2017 og 2019 havde vi forsynet beboerne med over 388 millioner liter klorbehandlet vand.
Mindre mad skaber håbløshed og sygdom i verdens største flygtningelejr
Rasmus i verdens største flygtningelejr: “Hvis du kan se det på folk, er det tit for sent”
Dansk sygeplejerske om brand i verdens største flygtningelejr: ”De her mennesker bliver glemt”
”Hvad skal der blive af os?”: Rohingyaernes 3. år på flugt
Vores læge i Bangladesh: ”Folk vil begynde at dø – men ikke af coronavirus”
Mangler medicin:”Her dør børn af kroniske sygdomme”
”Der skal ikke meget regn til, før husene kollapser”
Sygeplejerske: ”Jeg ser frygten i morens øjne”
Nyfødt får hjertestop: ”Jeg ser frygten i morens øjne”
“Uden kejsersnit ville moren og babyen dø”
Monsunregnen truer rohingyaer i Bangladesh
Det forbrændte barn skriger af smerte
Monsunregn truer verdens største flygtningelejr: Risiko for udbrud af farlige sygdomme
