© Mohammad Ghannam/MSF
Verdens største flygtningelejr er overbefolket og oversvømmet, men er en øde ø bedre?

Rohingya-flygtninge tvinges til at flytte ud på øde ø

En øde ø uden lægehjælp eller en oversvømmet, overbefolket flygtningelejr? Det er valget for tusinder af rohingyaer, der er flygtet fra volden i Myanmar til Bangladesh. For flygtningene er det pest eller kolera, men det er ikke en langsigtet løsning. Det er en falliterklæring.

En ubeboet ø 3 timer fra fastlandet, hvor der i øvrigt er meget lidt lægehjælp. Der skal rohingyaer på flugt fra voldelig forfølgelse i Myanmar bo, hvis det står til myndighederne i Bangladesh. Siden december 2020 er omkring 14.000 rohingyaer blevet flyttet ud på øen, og i alt 100.000 skal derud ifølge myndighederne plan. Lige nu lever omkring 860.000 rohingyaer som flygtninge i Bangladesh.

Men alternativet for flygtningene er desværre ikke meget bedre. Verdens største flygtningelejr, Cox’s Bazar, i Bangladesh er overbefolket, ofte oversvømmet og lavet af bambus og mudder. Og det er kun blevet værre over det sidste år.

Rohingyaer i Bangladesh
En lille del af verdens største flygtningelejr.

”Forholdene i Cox’s Bazar er blevet voldsomt forværrede over de seneste 12 måneder. Der er mere politi og militær i lejren. Der er blevet opsat pigtråd. Bevæbnede grupper er rykket ind i lejren, og vi hører derfor om flere kidnapninger, mere vold og mere afpresning.

COVID-19 har desuden betydet flere restriktioner, så internationale humanitære organisationer har blandt andet haft svært ved at komme ind i lejren. I 2020 blev hjælpen i lejren barberet ned til et minimum, og nogle organisationer holdt helt op med at arbejde i lejren. I begyndelsen af udbruddet havde vores folk kun begrænset adgang til lejren, hvilket betød, at vi ikke kunne hjælpe så mange eller så meget som ellers,” fortæller Bernard Wiseman, der leder vores arbejde i Cox’s Bazar.

3 timer i båd for at komme på skadestuen

Derfor kan muligheden for at flytte ud på øen Bhasan Char i den Bengalske Bugt virke som en forbedring. Lige nu er omkring 20 af vores patienter blevet flyttet til øen, hvor vi stadig er i kontakt med dem. Deres første indtryk af øen var positivt, og man kan godt forstå hvorfor. Til forskel fra Cox’s Bazar er bygningerne på Bhasan Char af beton og har tag på.

”Men som læger er vi bekymrede. Det, vi hører, er, at der på øen kun er meget basal lægehjælp, som en lokal NGO står for. Vi ved ikke, hvordan patienter, der skal have akut hjælp, vil blive transporteret væk fra øen, der alligevel ligger 3 timer i båd fra fastlandet. Vi prøver lige nu at stable et netværk på benene, så vi kan få lægehjælp frem til de af vores patienter, der lider af kroniske sygdomme, og som har brug for medicin,” siger Bernard Wiseman.

Vores folk i Cox’s Bazar transporterer en rohingya-flygtning fra vores klinik i lejren til et hospital i nærheden.

En international falliterklæring

Vi ser ikke flytningen til Bhasan Char som en langsigtet løsning på en flygtningekrise, der efterhånden har varet i tre år. Selvom boligforholdene på øen er bedre end i Cox’s Bazar, kan rohingyaerne blive mere sårbare og mere afhængige af humanitære organisationer, hvis de hverken kan få lægehjælp, arbejde eller uddannelse på øen. Samtidig bliver det sværere for humanitære organisationer at komme frem.

”Flytningen til Bhasan Char er en konsekvens af, at det internationale samfund ikke har fundet en løsning på en efterhånden langtrukken flygtningekrise. Og indtil en permanent løsning er blevet fundet, så vil vi fortsat se den her slags politik, hvor man forsøger at inddæmme flygtninge. Det forlænger kun den i forvejen uholdbare situation, som rohingyaerne står i,” siger Bernard Wiseman.

Rohingyaer i Bangladesh
Humaira og hendes to børn bor i Cox’s Bazar. Her er de i vores klinik i lejren, fordi den yngste er underernæret.

Rohingyaerne

Rohingyaerne er en statsløs etnisk gruppe, der primært er muslimer, og som i århundreder har levet i det ellers buddhistiske Myanmar.

Det anerkender myndighederne i Myanmar dog ikke. Ifølge dem er rohingyaerne immigranter, der kun for nyligt kom til Myanmar.

Den 25. august 2017 udførte Myanmars militær, politi og lokale militser en såkaldt rydningsoperation mod rohingyaerne. Flere end 700.000 rohingyaer blev drevet på flugt fra staten Rakhine og over grænsen til Bangladesh.

Vores egen undersøgelse af volden i de dage kom frem til, at mindst 6.700 rohingyaer blev dræbt, og mindst 730 af dem var børn under fem år. Det kan du læse mere om her.

Før militærets aktion i august 2017 boede der i Myanmar cirka 1.1 millioner rohingyaer, men siden er hundredetusinder af dem flygtet til blandt andet nabolandene Bangladesh og Malaysia.

Siden 2017 har rohingyaerne ventet på afklaring.

Sådan hjælper vi i Cox’s bazar

Før 2017 drev vi både klinikker og hospitaler i Cox’s Bazar, så flygtningene kunne få adgang til både basal lægehjælp og akut hjælp. Siden 2017, da antallet af flygtninge steg voldsomt, har vi øget vores indsats i lejrene.

Mellem 2017 og 2019 udførte vi over 1.35 millioner lægekonsultationer til mennesker i Cox’s Bazar.

I samme periode havde vi 27.700 individuelle psykologsamtaler med traumatiserede og psykisk sårbare mennesker.

Vi forsyner også beboerne med vand og sanitet ved bl.a. at køre vand ind i lejrene og ved at installere pumper, brønde og latriner. Mellem 2017 og 2019 havde vi forsynet beboerne med over 388 millioner liter klorbehandlet vand.

Fra felten

Læger uden Grænser i Afghanistan

Billedserie: Et hårdt år for børnene i Afghanistan

Læs mere
Underernæring

Camilla Midtgaard Eriksen

Sydsudan

Camilla i Sydsudan: ”Den lille pige var for udmattet til at spise”

Læs mere

Marcus Bech

Kenya

Marcus i Kenya: Den her krise har været overset alt for længe

Læs mere

Hun blev hastet ind i ”den røde zone”: Smitsom sygdom spreder sig blandt små børn i Afghanistan

Læs mere

Kamma Skaarup

Kamma ved Europas grænse: ”Moren ligner nærmest ét stort blåt mærke”

Læs mere
Læger uden Grænser

Maja Rymer

Maja i Afghanistan: Fødende kvinde fik hjertestop

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Cæcilie i Ukraine: ”Mine kollegaer har selv mistet alt og hjælper alligevel andre”

Læs mere

Retten til at bestemme selv: Derfor hjælper vi piger og kvinder, der vil have en abort

Læs mere

Europas glemte flygtninge: ”Det gør mig så vred, at mennesker bliver behandlet sådan”

Læs mere
Børn i Ukraine får lægehjælp

Mens bomberne falder i Kharkiv: Lisa hjælper under jorden

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper gravide og fødende i Khost i Afghanistan

Billedserie: Nødhjælp til fødende og nyfødte verden over

Læs mere
Læger på vej ned i metroen i Kharkiv i Ukraine for at hjælpe mennesker på flugt fra angreb

Morten er gået under jorden for at behandle syge og sårede i Ukraine: ”Jeg har set mennesker falde sammen i rædsel”

Læs mere
Læger uden Grænsers jordemoder i Mosul i Irak
Irak

Fødsel i Irak: Efter krigen mangler gravide i Mosul hjælp

Læs mere
Læger uden Grænser behandler sårede fra Mariupol

Billeder fra vores hospitalstog i Ukraine: ”I er nødt til at få dem væk herfra, så de overlever!”

Læs mere
Hjælp til flygtningebørn fra Ukraine

Sæbebobler og krigskirurger i Ukraine: “Det her er ikke ligesom i Syrien”

Læs mere
Undersøgelse for tuberkulose i Tadsjikistan
Tadsjikistan

Se billeder fra Ukraine og Tadsjikistan: Kampen mod verdens mest dødelige infektionssygdom

Læs mere