Seksuel vold i verdens største flygtningelejr: Ingen taler om det
På få år er antallet af patienter, der har været udsat for seksuel vold, fordoblet i de flygtningelejre, der udgør Cox’s Bazar. Vores sygeplejerske Camilla Midtgaard Eriksen har siden marts arbejdet i lejrene.
Når manden slår sin kone, kan alle høre det gennem bambushytternes tynde vægge i Cox’s Bazar. De midlertidige hjem i flygtningelejrene i Bangladesh ligger så tæt, at alle ved, hvad der sker, men der er ingen, der taler om det.
”Den seksuelle og kønsbaserede vold er meget synlig, men samtidig er den også helt usynlig, fordi det er så tabubelagt,” siger Camilla Midtgaard Eriksen, der er sygeplejerske og arbejder som medicinsk teamleder i Cox’s Bazar. Hun arbejder først og fremmest med at hjælpe kvinder, der har været udsat for seksuel vold i lejrene, hvor der lever over en million mennesker med begrænset adgang til mad, vand og lægehjælp.
“De udsættes for voldtægter og vold,” fortæller Camilla Midtgaard Eriksen.
”Men den kønsbaserede vold kan også være, at man bliver nægtet adgang til mad, at man ikke må få lov til at vaske sig, at man bliver spærret inde eller ikke må se sine veninder eller mor.”
Opsøgende sundhedshjælp
Fra 2019 til 2022 er der sket en fordobling af patienter, der har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold i lejren. Men selvom den seksuelle vold er så udbredt, er det ikke noget, der tales højt om, og det gør det ofte svært at komme i kontakt med de patienter, der har brug for lægehjælp.
”Seksuel vold er tabubelagt verden over – også i Bangladesh – og ofte bliver skylden placeret hos den, som har været udsat for seksuel vold,” siger Camilla, der tidligere har arbejdet med seksuel vold i blandt andet Syrien og Sydsudan.
Derfor arbejder vores hold meget opsøgende, og vores sundhedspersonale går rundt i lejrene og fortæller om seksuel vold og om mulighederne for at få hjælp. Samtidig bliver hjælpen ofte dækket ind under andre ydelser, så patienterne mere diskret kan søge bistand.
Sygeplejerske Camilla Midtgaard Eriksen
Camilla Midtgaard Eriksen er uddannet børnesygeplejerske og arbejder som medicinsk teamleder i Cox’ Bazar i Bangladesh.
Hun har tidligere været udsendt for Læger uden Grænser til Nigeria, Syrien og Sydsudan.
Kvinder, mænd, LGBTQI+
”Når jeg taler med patienter om, hvad seksuel vold er, så kan jeg ofte se genkendelsen i deres ansigter,” fortæller Camilla.
”Mange lever i midlertidige hytter lavet af bambus, og hvis du bliver slået af din mand, så ved folk det godt, fordi de bor så enormt tæt. Det er helt vildt, at noget kan være så synligt – og så usynligt på samme tid.”
Den seksuelle vold i Cox’s Bazar går oftest ud over kvinder, men vores hold behandler også mænd og LGBTQI+-personer, som har været udsat for seksuel vold.
”Der er et enormt behov. Seksuel vold er et af de områder, hvor der er allermindst hjælp lige nu. Derfor udfylder vores projekter et stort hul i hjælpen til beboerne i lejrene,” siger Camilla Midtgaard Eriksen.
Sådan hjælper vi i Cox’s Bazar
Der bor omkring en million mennesker i flygtningelejrene i Cox’s Bazar. Antallet er beboere steg voldsomt i 2017, da kampe tvang over 700.000 rohingyaer fra nabolandet Myanmar på flugt. I Cox’s Bazar befinder de sig i et juridisk tomrum, hvor de ikke er anerkendt som flygtninge i Bangladesh – men heller ikke kan vende hjem. Halvdelen af lejrenes beboere er børn.
Der er stor ressourcemangel i Cox’s Bazar, og kun 30 procent af de humanitære projekter i lejrene har nok finansiering. Det betyder blandt andet, at madrationerne, som rohingyaerne får udleveret, er faldet med 40 procent siden starten af 2023.
Vi har givet lægehjælp i Cox’s Bazar siden 2009, og vi driver ti medicinske faciliteter i lejrene, hvor vi blandt andet tilbyder akut- og intensivpleje, pædiatri og graviditet- og fødselshjælp. I 2022 hjalp vi 2.693 patienter, der havde været udsat for seksuel eller kønsbaseret vold.
