Mindre mad skaber håbløshed og sygdom i verdens største flygtningelejr
En million mennesker i flygtningelejren Cox’s Bazar i Bangladesh får uddelt mindre mad, fordi der mangler penge. Det risikerer at få alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser
Menneskene i verdens største flygtningelejr får meget mindre mad, end de har behov for, og det risikerer at skabe en endnu mere desperat situation, end der er i forvejen.
Det er konsekvensen af, at World Food Programme (WFP) mangler finansiering og derfor har været nødt til at sætte madrationerne ned med hele 17 procent i Cox’s Bazar i Bangladesh.
”Menneskene i lejren er frustrerede over reduktionen, fordi de er så afhængige af hjælpen udefra,” fortæller Trine Grøndahl Petersen, som er vores medicinske koordinator i Cox’s Bazar.
”Allerede inden rationerne blev sat ned, har vi set tegn på underernæring hos menneskene i lejren. Der er underernærede gravide, og der fødes børn med lav fødselsvægt.”
De mindre madrationer betyder, at der ikke er nok mad til, at menneskene i Cox’s Bazar kan få de 2.100 kalorier dagligt, som er det anbefalede minimum.
”Reduktionen i madrationerne er dramatiske og endnu en hårdt slag for menneskene i lejren, der i forvejen er meget udsatte og oversete. Der er en mangel på håb, som nærmest er blevet en del af deres hverdag,” siger vores kommunikationsansvarlige i Bangladesh, Olivier Malvoisin.
Reduktionen i madrationerne er dramatiske og endnu en hårdt slag for menneskene i lejren, der i forvejen er meget udsatte og oversete.
Må ikke arbejde
Der bor omkring en million mennesker i Cox’s Bazar, hvoraf størstedelen er rohingyaer fra Myanmar. Vi har arbejdet i lejren siden 1992, hvor vi fra starten har drevet klinikker og hospitaler, så flygtningene har adgang til både basal lægehjælp og akut hjælp.
Antallet af flygtninge i lejren steg voldsomt i 2017, da tusindvis af rohingyaer flygtede fra forfølgelse i Myanmar, og sidste år gav vi mere end 750.000 ambulante konsultationer og indlagde flere end 22.000 patienter.
Men sundhedsfaciliteterne er under voldsomt pres, og på grund af dårlige sanitære forhold, stillestående vand og overfyldte latriner i den enorme flygtningelejr er der ofte udbrud af denguefeber, fnat og kolera.
”Menneskene her er dybt afhængige af humanitær hjælp udefra. De bor bag et fysisk hegn, der går hele vejen rundt om lejren, og der er checkpoints, hvis de skal ind og ud, og de må ikke tage et formelt arbejde,” forklarer Trine Grøndahl Petersen.
”Befolkningstætheden er stor i lejrene, hvilket gør det svært at finde en lille, åben plads, hvor man selv kan dyrke nogle afgrøder. Nogle prøver, men det giver slet ikke nok. Derfor er det svært for familierne at forsørge sig selv.”
Konsekvenserne kommer snigende
Mange gravide kvinder, som kommer på vores sundhedsklinikker i lejren, er allerede underernærede.
Sidste år blev 12 procent af gravide kvinder på hospitalet Kutupalong og Balukhali-klinikken diagnosticeret med akut underernæring, og hele 28 procent af babyerne, der blev født, havde så lav fødselsvægt, at de risikerer at blive syge.
Nina Söder er jordemoder i Cox’s Bazar, og hun arbejder til daglig på fødegangen på vores hospital, ligesom hun er rundt i lejren hos flygtningene.
Hun frygter, at de lavere madrationer især vil gå ud over de gravide og de nyfødte børn, der i forvejen er meget sårbare.
”For at have en succesfuld amning er det vigtigt, at kroppen får nok næring. Hvis mor ikke spiser eller drikker nok, har kroppen ikke nok ressourcer til at danne modermælk, og det betyder, at barnet må ernæres ved modermælkserstatning, som er dyrt,” forklarer hun.
”Samtidig kan kvinderne også dosere modermælkserstatningen under den anbefalede mængde for at spare penge, så erstatningen rækker længere, og det vil kunne føre til under- eller fejlernærede børn,” siger Nina Söder.
For at have en succesfuld amning er det vigtigt, at kroppen får nok næring. Hvis mor ikke spiser eller drikker nok, har kroppen ikke nok ressourcer til at danne modermælk.
Ikke ressourcer nok til at hjælpe
”Konsekvenserne af de for små madrationer kommer ikke nødvendigvis lige med det samme, men de bliver tydeligere over de næste måneder,” siger vores medicinske koordinator, Trine Grøndahl Petersen.
”Reduktionen betyder både, at de får mindre at spise, men også at kosten bliver mindre varieret. Det har konsekvensen, at de blandt andet ikke får de nok vitaminer og mineraler – og det rammer immunforsvaret og øger risikoen for større sygdomsudbrud.”
Samtidig lider mange af menneskene i Cox’s Bazar af kroniske sygdomme som hjertelidelser, forhøjet blodtryk og diabetes, og her spiller en sund og varieret kost også en vigtig rolle.
De nye reducerede madrationer risikerer derfor også at øge risikoen for, at gruppen vil få større behov for den lægehjælp, der i forvejen er kritisk mangel på i Cox’s Bazar.
”Vi vil hjælpe rohingya-befolkningen, så længe det er nødvendigt, men hvis vi skal dække flere medicinske behov i Cox’s Bazar, så har vi ikke ressourcer nok,” siger Claudio Miglietta, der er vores landerepræsentant i Bangladesh.
Endnu en voldsom brand
Næsten samtidig som rationerne af mad blev sat ned i Cox’s Bazar, opstod der søndag en voldsom brand i lejren. Branden ødelagde blandt andet to centrale sundhedsklinikker og 2.000 shelters og gjorde omkring 12.000 mennesker hjemløse, men genopbygningsarbejdet er allerede godt i gang.
Branden er dog langt fra den første, og fra januar 2021 til december 2022 var der over 200 brande i lejren.
”Det var en katastrofe, der næsten ventede på at ske. Alt i lejren er tørt, og nærmest alt er bygget op afbambus,” siger jordemoder Nina Söder. ”Alle bortæt, og der bliver lavet mad over gas, hvor der er plads. Så det er sindssygt sårbart. Samtidig er lejrens stier meget smalle, og derfor er det svært for redningsmandskab at komme frem, hvis der opstår en brand.Det er så tragisk.”
Det var en katastrofe, der næsten ventede på at ske. Alt i lejren er tørt, og nærmest alt er bygget op afbambus.