Daphne Tolis/MSF

”Der skal ikke meget regn til, før husene kollapser”

Det er tyve måneder siden, at rohingyaerne flygtede over grænsen på jagt efter tryghed. I dag lever de stadig under kummerlige forhold. Pladsen er trang, lejrene overbefolkede, og adgangen til vand og toiletforhold elendige. Nu truer monsunen og cykloner i horisonten.

Danske Dorte Møller arbejder som sygeplejerske i Cox Bazar i Bangladesh. Hun beskriver det som ulideligt varmt og fugtigt, men når regner falder, erstattes sveden af frygt. Frygt for monsunen og cykloner, der får jorden til at skride under de skrøbelige bambuskonstruktioner, der for rohingyaerne fungerer som hjem.

Monsun-sæsonen iBangladesh løber fra juni til september. Risikoen for jordskred stiger, og detbliver om muligt endnu sværere at få adgang til rent vand ogtoiletforhold.

”Det er meget bakket og sandet i lejren, og sidste år var der mange huse, der kollapsede. Der er en stor fare for, at der kommer jordskred igen. Det skal ikke regne mange dage, så skrider nogle af de hjemmelavede konstruktioner, folk bor i. Og så er der en stor bekymring i forhold til latriner og vand. De flyder jo over, hvis det stormer.”

I lejrene bor flygtninge op og ned ad hinanden. Den ene bambuskonstruktion hviler på den næste.

Lige nu er der knastørt og støvet. De bøger, Dorte havde med, er fyldt med sandstøv, og vandforsyningen er ved at være i bund, hvilket går udover både helbredet og hygiejneniveauet.

De blev behandlet som undermennesker uden ret til lægehjælp

I næsten to år har næsten 700.000 mennesker fra rohingya-stammen levet under elendige forhold. Det har de, siden de flygtede fra volden i Myanmar. Deres børn har været i fare for at få sygdomme, der ikke burde være farlige. Men mange af børnene er ikke vaccineret mod almindelige sygdomme. Det forsøger vi at rette op på i vores klinikker. Her både behandler og vaccinerer vi patienter. Fra nyfødte drenge og piger til gamle mænd og kvinder.

Dorte fortæller, at rohingyaerne ikke er vant til at få lægehjælp.

Rohima Khatun på billedet flygtede fra Myanmar i 2017. ”Vi flygtede fordi vi blev tortureret. De sagde, at vi ikke havde ret til at blive i landet. En morgen omringede militæret landsbyen. De opdelte mænd og kvinder og begyndte at voldtage unge piger og banke mændene.” Foto: Robin Hammond

”De er ikke vant til, at der er sundhedsfaciliteter og personale, der behandler dem ordentligt. Vi skal give dem tillid til, at de bliver behandlet ordentligt. Det arbejder vi hårdt på, og de lokalt ansatte gør en kæmpe forskel. Jeg har sjældent mødt et så sødt folkefærd, som de lokale fra Bangladesh. De tager sig så godt af flygtningene og af mig. Det betyder meget for flygtningene, at de oplever, at det er godt at komme og få hjælp. Det er et slagent folk, men det hjælper for hver god oplevelse, de får.”

Der er især frygt for jordskred under monsunen. Mange huse ligger udsat på skrøbelige skråninger som denne. Foto: Kate Geraghty

Siden 2017 har Læger uden Grænser behandlet mere end 7.000 mennesker for difteri, set omkring 5.000 tilfælde af mæslinger og næsten 100.000 tilfælde af akut vandet diarré.

Sammen med myndighederne har vi gennemført flere vaccinations-kampagner for at forhindre, at sygdomme som kolera, mæslinger og difteri spreder sig i lejrene.

Der er mangel på rent drikkevand i lejrene. Forhold som disse er med til at sprede sygdomme. Foto: Simon Ming

Udover det har vi leveret mere end 193 millioner liter vand til over 75.000 mennesker, bygget distributionsnetværk op i lejrene og etableret et kloaksystem. Forhåbentlig kan systemerne, husene og vejene håndtere de kraftige regnskyl, der snart skyller indover Cox Bazar.

Indtil da holder Dorte og hendes kollegaer vejret og arbejder hårdt på at blive så klar som muligt, før monsunen rammer de skrøbelige lejre i Bangladesh.

Du kan støtte Dorte og alle vores andre udsendte rundt omkring i verden. Imens arbejder vi hårdt på at hjælpe dem, der har allermest brug for det.

Seksuel vold i verdens største flygtningelejr: Ingen taler om det

Mindre mad skaber håbløshed og sygdom i verdens største flygtningelejr

Rasmus i verdens største flygtningelejr: “Hvis du kan se det på folk, er det tit for sent”

Dansk sygeplejerske om brand i verdens største flygtningelejr: ”De her mennesker bliver glemt”

Rohingya-flygtninge tvinges til at flytte ud på øde ø

”Hvad skal der blive af os?”: Rohingyaernes 3. år på flugt

Vores læge i Bangladesh: ”Folk vil begynde at dø – men ikke af coronavirus”

Mangler medicin:”Her dør børn af kroniske sygdomme

Sygeplejerske: ”Jeg ser frygten i morens øjne”

Nyfødt får hjertestop: ”Jeg ser frygten i morens øjne”

“Uden kejsersnit ville moren og babyen dø”

Monsunregnen truer rohingyaer i Bangladesh

Det forbrændte barn skriger af smerte

Monsunregn truer verdens største flygtningelejr: Risiko for udbrud af farlige sygdomme

”Vores raske patienter vil ikke forlade hospitalet

Bangladesh