Monsunregnen truer rohingyaer i Bangladesh

Monsunregnen truer med at oversvømme store dele af de tætbefolkede flygtningelejre i Cox’s Bazar i Bangladesh.

Vores sundhedsplejerske Anni Fjord er netop kommet hjem efter tre måneder i landet, hvor hun har arbejdet som medicinsk ansvarlig på et nyåbnet hospital med blandt andet en akutafdeling, en observationsafdeling, en børneafdeling og en fødegang.

Sæsonregn øger sygdomsrisiko

I disse dage falder monsunregnen over de tætbefolkede flygtningelejre i Cox’s Bazar sydøst for Bangladesh, hvor over 693.000 rohingya-flygtninge bor. Vores sundhedsplejerske Anni Fjord er netop kommet hjem fra en tre måneders udsendelse ved grænsen til Myanmar, hvor de små interimistiske boliger står på rad og række i flygtningelejren og danner husly for de fordrevne flygtninge. Her har hun været med til at åbne en fødselsafdeling, og hun har haft ansvar for at hjælpe mange gravide kvinder og deres nyfødte børn.

Når vandmasserne falder massivt, er Anni Fjord bekymret for, at det vil sprede faretruende sygdomme som  kolera til de allerede udsatte flygtningefamilier.

”De store vandmængder fra sæsonregnen vil oversvømme latrinerne og forværre sundhedssituationen i lejren. Flere sygdomme som diarré og kolera vil let kunne sprede sig som konsekvens af uhygiejniske leveforhold og forurenet drikkevand. Det vil særligt gå ud over de aller svageste, børn,” forklarer Anni, ”De kan let kan blive ofre for lungebetændelse på grund af den høje fugtighed og vandforureningen.”

Derfor er hun bekymret for, at sundhedsindsatsen vil blive enormt forværret i lejren, både fordi sygdommene vil kunne sprede sig lynhurtigt. Også fordi det kan være svært at søge hjælp hvis lejrene oversvømmes.

”Man skal tænke over, at rohingyaerne var en udsat befolkningsgruppe i Myanmar, hvor de ikke har nogle rettigheder og ikke var anerkendt i Myanmar. De var ikke vant til at modtage lægehjælp og støtte sig op af uddannet sundhedspersonale, derfor er det meget unaturligt for dem at opsøge hjælp, når de bliver syge,” fortæller den hjemvendte sundhedsplejerske.

Mudrede veje bremser hjælpen

Under monsunen kan det blive udfordrende at flytte de syge patienter til hospitalet, fordi vejene bliver så mudrede. Mange flygtninge ikke vil få mulighed for at nå frem til klinikkerne på grund af de primitivt opførte stier og mudrede bakker, som bliver forvandlet til ler under regnen.”Når det regner så meget, bliver det farligt at køre på de mudrede stier langs rismarkerne på grund af risiko for jordskred. Og inde i lejren bliver det i sig selv svært at begive sig ud på hovedvejen gennem de stejle stier og mudderbakker, hvor de skrøbelige bambushytter kun er støttet af sandsække. Allerede to dage efter regnen startede, forbød militæret i Bangladesh, at man kørte bil inde i lejren. Kun ambulancen kunne få tilladelse,” fortæller Anni.Under den massive regn har Anni oplevet, at folk benytter en traditionel måde at bære folk på – nemlig på et klædestykke på to bambusstykker. Men hun forklarer, at en anden risikofaktor er, at regnen kan blive så voldsom, at klinikkerne ikke er åbne.”De fleste større hjælpeorganisationer har ambulancer, men ved massiv regn kan de ikke køre rundt på vejene. I værste tilfælde kan vi ikke engang nå frem til vores klinikker under den værste regnperiode,” siger Anni.  

Behov for fødselshjælp

På hospitalet, som Anni var medicinsk ansvarlig for, blev der oprettet en fødeafdeling til at hjælpe de mange tusind gravide kvinder og nyfødte, som er særligt udsatte for sygdomme og infektioner.”I april åbnede vi vores fødeafdeling. Jeg husker en dag, hvor vi havde vores fjerde fødsel – den første helt normale fødsel. Alle de andre har været med komplikationer. Det første barn kom ud totalt blå uden vejrtrækning. Det blev overført til vores børneafdeling og havde små kramper i over to døgn. Vi håbede selvfølgelig på, at barnet blev normalt. Jeg var med ved fødslen, som var moderens første barn. Hun brød totalt sammen, da hun så barnet på børneafdelingen. Nu er hun ved at tro på, at hendes barn overlever,” fortæller Anni.Hun vurderer, at regnsæsonen, som nu er startet, kommer til at forværre situationen for kvinderne, og at mange ikke vil nå frem til hjælpen i tide.”Et stort problem på hospitalet er, at mange kvinder føder hjemme og ikke beder om den nødvendige hjælp i tide. Jeg tror, at både mange kvinder og børn dør i forbindelse med fødslen. Når der opstår komplikationer med børnene, søger nogle lægehjælp. Men det er ikke altid, at de kommer ind i tid,” fortæller Anni. 

Hvordan forbereder vi os på monsunen?

Hvordan forbereder vi os på monsunen?

Læger uden Grænser har forberedt et kolerabehandlingscenter forskellige steder i og udenfor lejrene og har undervist personalet omkring et potentielt koleraudbrud. ”Kolera kits” er blevet uddelt med blandt andet væsker og medicin. Alle vores centre har forberedt kriseplan i tilfælde af en epidemi og fået tildelt en plan, hvis der kommer patienter.

Læger uden Grænsers ansatte i Bangladesh holder øje med udviklingen på vores behandlingssteder (udfører statistikker og monitorerer nye sygdomstilfælde). Vi har også hele tiden hold til at overvåge udbrud i lejrene og afholder regelmæssigt koordineringsmøder med andre NGO’er og FN.

Bangladesh

Indbyggere: 173 mio.

Forventet levealder m/k: 72/76 år

Børnedødelighed: 27 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

Medarbejdere i 2022: 2.043

Læger uden Grænser arbejdede første gang i Bangladesh i 1985.

Kilder: Læger uden Grænser og WHO