Læger uden Grænser hjælper i flygtningelejre i Bangladesh
© Vincenzo Livieri
Udsigten ud over en af flygtningelejrene i distriktet Cox's Bazar i Bangladesh. Her bor der på tredje år hundredetusinder af rohingyaer, der er flygtet fra Myanmar.

”Hvad skal der blive af os?”: Rohingyaernes 3. år på flugt

Den 25. august er det tre år siden, rohingyaerne med vold blev fordrevet fra Myanmar. I dag bor flere hundredetusinder af dem stadig i flygtningelejre i Bangladesh, hvor vores danske sygeplejerske Sarah Vinberg møder dem.

”De spørger igen og igen ”Hvad skal der blive af os?”, ”Hvad skal der ske med os?” Det er det sværeste ved at være her – at være vidne til den håbløshed og afmagt, rohingyaerne oplever.”

Sådan fortæller vores danske sygeplejerske Sarah Vinberg fra en af de flygtningelejre i Bangladesh, hvor hundredetusinder af rohingyaer lever på 3. år.

Den 25. august 2017 indledte Myanmars militær, politi og lokale militser en såkaldt rydningsoperation mod rohingyaerne. Flere end 700.000 rohingyaer blev drevet på flugt fra staten Rakhine og over grænsen til Bangladesh. De kom oveni de 200.000, der allerede var flygtet fra tidligere ”operationer”.

Før de flygtede, så mange rohingyaer deres venner og familier blive dræbt og deres hjem blive ødelagt. Vores egen undersøgelse af volden i de dage kom frem til, at mindst 6.700 rohingyaer blev dræbt, og mindst 730 af dem var børn under fem år. Mange blev dræbt af skud, mens andre brændte ihjel i deres huse eller døde som følge af fysisk vold.

Tre år senere venter rohingyaerne stadig på afklaring, på en løsning, på at komme hjem.

Læger uden Grænser (MSF) hjælper rohingyaer i flygtningelejre i Bangladesh
Johura Begum /Robin Hammond/NOOR

På bare et år fra den voldelige fordrivelse af rohingyaerne i august 2017 til august 2018 havde vi over 10.000 individuelle psykologsamtaler og over 18.000 gruppesamtaler med rohingyaer og bangladeshiske patienter i lejrene i Cox’s Bazar i Bangladesh. En af dem er Johura Begum, der dengang var 12 år. Hun mistede 14 af sine 16 familiemedlemmer.

”Militærfolkene sagde, at vi ikke skulle bekymre os. De skilte mændene fra kvinderne. De smukke kvinder blev ført et eller andet sted hen. De ældre mænd blev dræbt, men først skulle de grave deres egne grave. Jeg så det hele med mine egne øjne. Jeg så en af mine søstre blive skudt i ansigtet. Jeg har det ikke godt. Jeg vil se mine forældre og søskende. Jeg har ingen ro i min krop. Derfor kan jeg ikke have det sjovt mere.”

Horrible leveforhold for rohingyaerne

Den flygtningelejr i Bangladesh, hvor Sarah Vinberg arbejder, ligger i distriktet Cox’s Bazar. Den er kæmpestor, overbefolket, mangler rent vand og bliver hvert år udsat for mudderskred.

”Leveforholdene er stadig grundlæggende horrible. Rohingyaerne lever tæt sammen i små huse med få rum. Man bor mange sammen, og privatliv er ikke-eksisterende. Husene er bygget af bambusstammer og presenninger.

Lige nu er det regntid, og mange familier har derfor været optagede af at forstærke deres huse mod regn og vind. Der er dagligt jordskred, og mennesker kommer til skade i det svært fremkommelige terræn. Husene har ikke rindende vand, så de skal hente vand fra centralt placerede vandposter og bære det hjem.”

Læger uden Grænser (MSF) hjælper rohingyaer i flygtningelejre i Bangladesh
Hvert år, når regnsæsonen rammer, kan flygtningenes skure skylle væk i vand og mudder. Forholdene i lejrene er både håbløse og usunde. Manglen på rent vand og toiletter betyder, at vi behandler mange for luftvejsinfektioner, diarré og hudinfektioner. / Mohammad Ghannam/MSF

”Vi kan ikke leve uden håb”

Men det er de menneskelige konsekvenser ved et liv på flugt, der rammer Sarah Vinberg hårdest:

”De rohingyaer, jeg taler med i klinikken, er allesammen meget bekymrede for deres fremtidsudsigter. De er bekymrede for, at deres børn ikke kan komme i skole. De er fortvivlede over, at de unge måske ikke får mulighed for at tage en uddannelse – ikke engang får mulighed for at få et arbejde.

Læger uden Grænser (MSF) hjælper rohingyaer i flygtningelejre i Bangladesh
Abu Siddik bor med sin kone og fem børn i en af lejrene i distriktet Cox’s Bazar i det sydøstlige Bangladesh. Her er han med sin femårige søn Rashid Ullah, der blev ramt af en taxa, mens han legede. De har fået hjælp på et af vores hospitaler i flygtningelejren, hvor Rashid Ullahs sår er blevet renset og forbundet. / Hasnat Sohan/MSF

Jeg tror, mange håber på, at situationen i Myanmar ændrer sig, så de kan komme tilbage. De anser Myanmar for deres hjem, og de skriver for eksempel stadig deres adresse fra Myanmar på officielle dokumenter. Og selvom det lige nu er urealistisk, at de kan komme tilbage, kan jeg godt forstå, at de håber på det. Jeg tror, det er meget menneskeligt. Vi skal have håb. Vi kan ikke leve uden håb.”

Læger uden Grænser (MSF) hjælper rohingyaer i flygtningelejre i Bangladesh
Fodaftryk af de børn, der er blevet udskrevet fra vores fødsels- og børnehospital i Cox’s Bazar. Rohingyaerne i Bangladesh må ikke bruge det offentlige sundhedssystem, og de er derfor fuldstændig afhængige af de humanitære organisationer, der arbejder i flygtningelejrene. / Hasnat Sohan/MSF

Sådan hjælper vi rohingyaerne i Bangladesh

Før 2017 drev vi både klinikker og hospitaler i Cox’s Bazar, så flygtningene kunne få adgang til både basal lægehjælp og akut hjælp. Siden 2017, da antallet af flygtninge steg voldsomt, har vi øget vores indsats i lejrene.

Mellem 2017 og 2019 udførte vi over 1.35 millioner lægekonsultationer til mennesker i Cox’s Bazar.

I samme periode havde vi 27.700 individuelle psykologsamtaler med traumatiserede og psykisk sårbare mennesker.

Vi forsyner også beboerne med vand og sanitet ved bl.a. at køre vand ind i lejrene og ved at installere pumper, brønde og latriner. Mellem 2017 og 2019 havde vi forsynet beboerne med over 388 millioner liter klorbehandlet vand.

Rohingyaerne

Rohingyaerne er en statsløs etnisk gruppe, der primært er muslimer, og som i århundreder har levet i det ellers buddhistiske Myanmar.

Det anerkender myndighederne i Myanmar dog ikke. Ifølge dem er rohingyaerne immigranter, der kun for nyligt kom til Myanmar.

Før militærets aktion i august 2017 boede der i Myanmar cirka 1.1 millioner rohingyaer, men siden er hundredetusinder af dem flygtet til blandt andet nabolandene Bangladesh og Malaysia.

Fra felten

Tine Heede

Tine på Lesbos: Det er svært at hjælpe børnene, når de lever bag pigtråd

Læs mere

COVID-19, jordskælv og Taliban: 2021’s nødhjælp i billeder

Læs mere

Glemte kriser 2021

Læs mere

Julehilsen fra felten

Læs mere

Vaccine-hamstring: Det er usolidarisk, forlænger pandemien og skaber mutationer

Læs mere
Afghanistan

Vores læge i Afghanistan: ”For nogle mennesker er vi nu deres eneste håb”

Læs mere

82 mio. mennesker er på flugt: Derfor hjælper vi langs flygtningeruterne

Læs mere

Se billeder: Sådan hjælper vi for tidligt fødte babyer verden rundt

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Syrien

Cæcilie i Syrien: Pandemien var så slem, at folk blev bange for hospitalet

Læs mere
Læger uden Grænser

Kathrine Holte

Den Centralafrikanske Republik

Kathrine hjalp 2-årig pige: “Det er et lille beløb, der skal til”

Læs mere

Kamma Skaarup

Sygeplejerske Kamma: “Her tæller hver donation”

Læs mere
Ukraine

Kærlighed i tuberkulosens tid: Vi hjælper udsatte patienter i Ukraine tilbage til livet

Læs mere
Afghanistan

Se billeder fra Afghanistan: Børnene betaler prisen for landets katastrofale situation

Læs mere
Underernæring

Klimakrisen er også en sundhedskrise

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Syrien

Cæcilie i Syrien: “Jeg har aldrig set så smadret en by”

Læs mere

Vi har fået den medicinske nødhjælp frem i 50 år

Læs mere