”De spørger igen og igen ”Hvad skal der blive af os?”, ”Hvad skal der ske med os?” Det er det sværeste ved at være her – at være vidne til den håbløshed og afmagt, rohingyaerne oplever.”
Sådan fortæller vores danske sygeplejerske Sarah Vinberg fra en af de flygtningelejre i Bangladesh, hvor hundredetusinder af rohingyaer lever på 3. år.
Den 25. august 2017 indledte Myanmars militær, politi og lokale militser en såkaldt rydningsoperation mod rohingyaerne. Flere end 700.000 rohingyaer blev drevet på flugt fra staten Rakhine og over grænsen til Bangladesh. De kom oveni de 200.000, der allerede var flygtet fra tidligere ”operationer”.
Før de flygtede, så mange rohingyaer deres venner og familier blive dræbt og deres hjem blive ødelagt. Vores egen undersøgelse af volden i de dage kom frem til, at mindst 6.700 rohingyaer blev dræbt, og mindst 730 af dem var børn under fem år. Mange blev dræbt af skud, mens andre brændte ihjel i deres huse eller døde som følge af fysisk vold.
Tre år senere venter rohingyaerne stadig på afklaring, på en løsning, på at komme hjem.
På bare et år fra den voldelige fordrivelse af rohingyaerne i august 2017 til august 2018 havde vi over 10.000 individuelle psykologsamtaler og over 18.000 gruppesamtaler med rohingyaer og bangladeshiske patienter i lejrene i Cox’s Bazar i Bangladesh. En af dem er Johura Begum, der dengang var 12 år. Hun mistede 14 af sine 16 familiemedlemmer.
”Militærfolkene sagde, at vi ikke skulle bekymre os. De skilte mændene fra kvinderne. De smukke kvinder blev ført et eller andet sted hen. De ældre mænd blev dræbt, men først skulle de grave deres egne grave. Jeg så det hele med mine egne øjne. Jeg så en af mine søstre blive skudt i ansigtet. Jeg har det ikke godt. Jeg vil se mine forældre og søskende. Jeg har ingen ro i min krop. Derfor kan jeg ikke have det sjovt mere.”
Horrible leveforhold for rohingyaerne
Den flygtningelejr i Bangladesh, hvor Sarah Vinberg arbejder, ligger i distriktet Cox’s Bazar. Den er kæmpestor, overbefolket, mangler rent vand og bliver hvert år udsat for mudderskred.
”Leveforholdene er stadig grundlæggende horrible. Rohingyaerne lever tæt sammen i små huse med få rum. Man bor mange sammen, og privatliv er ikke-eksisterende. Husene er bygget af bambusstammer og presenninger.
Lige nu er det regntid, og mange familier har derfor været optagede af at forstærke deres huse mod regn og vind. Der er dagligt jordskred, og mennesker kommer til skade i det svært fremkommelige terræn. Husene har ikke rindende vand, så de skal hente vand fra centralt placerede vandposter og bære det hjem.”
”Vi kan ikke leve uden håb”
Men det er de menneskelige konsekvenser ved et liv på flugt, der rammer Sarah Vinberg hårdest:
”De rohingyaer, jeg taler med i klinikken, er allesammen meget bekymrede for deres fremtidsudsigter. De er bekymrede for, at deres børn ikke kan komme i skole. De er fortvivlede over, at de unge måske ikke får mulighed for at tage en uddannelse – ikke engang får mulighed for at få et arbejde.
Jeg tror, mange håber på, at situationen i Myanmar ændrer sig, så de kan komme tilbage. De anser Myanmar for deres hjem, og de skriver for eksempel stadig deres adresse fra Myanmar på officielle dokumenter. Og selvom det lige nu er urealistisk, at de kan komme tilbage, kan jeg godt forstå, at de håber på det. Jeg tror, det er meget menneskeligt. Vi skal have håb. Vi kan ikke leve uden håb.”
Sådan hjælper vi rohingyaerne i Bangladesh
Før 2017 drev vi både klinikker og hospitaler i Cox’s Bazar, så flygtningene kunne få adgang til både basal lægehjælp og akut hjælp. Siden 2017, da antallet af flygtninge steg voldsomt, har vi øget vores indsats i lejrene.
Mellem 2017 og 2019 udførte vi over 1.35 millioner lægekonsultationer til mennesker i Cox’s Bazar.
I samme periode havde vi 27.700 individuelle psykologsamtaler med traumatiserede og psykisk sårbare mennesker.
Vi forsyner også beboerne med vand og sanitet ved bl.a. at køre vand ind i lejrene og ved at installere pumper, brønde og latriner. Mellem 2017 og 2019 havde vi forsynet beboerne med over 388 millioner liter klorbehandlet vand.
Rohingyaerne
Rohingyaerne er en statsløs etnisk gruppe, der primært er muslimer, og som i århundreder har levet i det ellers buddhistiske Myanmar.
Det anerkender myndighederne i Myanmar dog ikke. Ifølge dem er rohingyaerne immigranter, der kun for nyligt kom til Myanmar.
Før militærets aktion i august 2017 boede der i Myanmar cirka 1.1 millioner rohingyaer, men siden er hundredetusinder af dem flygtet til blandt andet nabolandene Bangladesh og Malaysia.