Læger uden Grænser hjælper i flygtningelejre i Bangladesh
© Vincenzo Livieri
Udsigten ud over en af flygtningelejrene i distriktet Cox's Bazar i Bangladesh. Her bor der på tredje år hundredetusinder af rohingyaer, der er flygtet fra Myanmar.

”Hvad skal der blive af os?”: Rohingyaernes 3. år på flugt

Den 25. august er det tre år siden, rohingyaerne med vold blev fordrevet fra Myanmar. I dag bor flere hundredetusinder af dem stadig i flygtningelejre i Bangladesh, hvor vores danske sygeplejerske Sarah Vinberg møder dem.

”De spørger igen og igen ”Hvad skal der blive af os?”, ”Hvad skal der ske med os?” Det er det sværeste ved at være her – at være vidne til den håbløshed og afmagt, rohingyaerne oplever.”

Sådan fortæller vores danske sygeplejerske Sarah Vinberg fra en af de flygtningelejre i Bangladesh, hvor hundredetusinder af rohingyaer lever på 3. år.

Den 25. august 2017 indledte Myanmars militær, politi og lokale militser en såkaldt rydningsoperation mod rohingyaerne. Flere end 700.000 rohingyaer blev drevet på flugt fra staten Rakhine og over grænsen til Bangladesh. De kom oveni de 200.000, der allerede var flygtet fra tidligere ”operationer”.

Før de flygtede, så mange rohingyaer deres venner og familier blive dræbt og deres hjem blive ødelagt. Vores egen undersøgelse af volden i de dage kom frem til, at mindst 6.700 rohingyaer blev dræbt, og mindst 730 af dem var børn under fem år. Mange blev dræbt af skud, mens andre brændte ihjel i deres huse eller døde som følge af fysisk vold.

Tre år senere venter rohingyaerne stadig på afklaring, på en løsning, på at komme hjem.

Læger uden Grænser (MSF) hjælper rohingyaer i flygtningelejre i Bangladesh
Johura Begum /Robin Hammond/NOOR

På bare et år fra den voldelige fordrivelse af rohingyaerne i august 2017 til august 2018 havde vi over 10.000 individuelle psykologsamtaler og over 18.000 gruppesamtaler med rohingyaer og bangladeshiske patienter i lejrene i Cox’s Bazar i Bangladesh. En af dem er Johura Begum, der dengang var 12 år. Hun mistede 14 af sine 16 familiemedlemmer.

”Militærfolkene sagde, at vi ikke skulle bekymre os. De skilte mændene fra kvinderne. De smukke kvinder blev ført et eller andet sted hen. De ældre mænd blev dræbt, men først skulle de grave deres egne grave. Jeg så det hele med mine egne øjne. Jeg så en af mine søstre blive skudt i ansigtet. Jeg har det ikke godt. Jeg vil se mine forældre og søskende. Jeg har ingen ro i min krop. Derfor kan jeg ikke have det sjovt mere.”

Horrible leveforhold for rohingyaerne

Den flygtningelejr i Bangladesh, hvor Sarah Vinberg arbejder, ligger i distriktet Cox’s Bazar. Den er kæmpestor, overbefolket, mangler rent vand og bliver hvert år udsat for mudderskred.

”Leveforholdene er stadig grundlæggende horrible. Rohingyaerne lever tæt sammen i små huse med få rum. Man bor mange sammen, og privatliv er ikke-eksisterende. Husene er bygget af bambusstammer og presenninger.

Lige nu er det regntid, og mange familier har derfor været optagede af at forstærke deres huse mod regn og vind. Der er dagligt jordskred, og mennesker kommer til skade i det svært fremkommelige terræn. Husene har ikke rindende vand, så de skal hente vand fra centralt placerede vandposter og bære det hjem.”

Læger uden Grænser (MSF) hjælper rohingyaer i flygtningelejre i Bangladesh
Hvert år, når regnsæsonen rammer, kan flygtningenes skure skylle væk i vand og mudder. Forholdene i lejrene er både håbløse og usunde. Manglen på rent vand og toiletter betyder, at vi behandler mange for luftvejsinfektioner, diarré og hudinfektioner. / Mohammad Ghannam/MSF

”Vi kan ikke leve uden håb”

Men det er de menneskelige konsekvenser ved et liv på flugt, der rammer Sarah Vinberg hårdest:

”De rohingyaer, jeg taler med i klinikken, er allesammen meget bekymrede for deres fremtidsudsigter. De er bekymrede for, at deres børn ikke kan komme i skole. De er fortvivlede over, at de unge måske ikke får mulighed for at tage en uddannelse – ikke engang får mulighed for at få et arbejde.

Læger uden Grænser (MSF) hjælper rohingyaer i flygtningelejre i Bangladesh
Abu Siddik bor med sin kone og fem børn i en af lejrene i distriktet Cox’s Bazar i det sydøstlige Bangladesh. Her er han med sin femårige søn Rashid Ullah, der blev ramt af en taxa, mens han legede. De har fået hjælp på et af vores hospitaler i flygtningelejren, hvor Rashid Ullahs sår er blevet renset og forbundet. / Hasnat Sohan/MSF

Jeg tror, mange håber på, at situationen i Myanmar ændrer sig, så de kan komme tilbage. De anser Myanmar for deres hjem, og de skriver for eksempel stadig deres adresse fra Myanmar på officielle dokumenter. Og selvom det lige nu er urealistisk, at de kan komme tilbage, kan jeg godt forstå, at de håber på det. Jeg tror, det er meget menneskeligt. Vi skal have håb. Vi kan ikke leve uden håb.”

Læger uden Grænser (MSF) hjælper rohingyaer i flygtningelejre i Bangladesh
Fodaftryk af de børn, der er blevet udskrevet fra vores fødsels- og børnehospital i Cox’s Bazar. Rohingyaerne i Bangladesh må ikke bruge det offentlige sundhedssystem, og de er derfor fuldstændig afhængige af de humanitære organisationer, der arbejder i flygtningelejrene. / Hasnat Sohan/MSF

Sådan hjælper vi rohingyaerne i Bangladesh

Før 2017 drev vi både klinikker og hospitaler i Cox’s Bazar, så flygtningene kunne få adgang til både basal lægehjælp og akut hjælp. Siden 2017, da antallet af flygtninge steg voldsomt, har vi øget vores indsats i lejrene.

Mellem 2017 og 2019 udførte vi over 1.35 millioner lægekonsultationer til mennesker i Cox’s Bazar.

I samme periode havde vi 27.700 individuelle psykologsamtaler med traumatiserede og psykisk sårbare mennesker.

Vi forsyner også beboerne med vand og sanitet ved bl.a. at køre vand ind i lejrene og ved at installere pumper, brønde og latriner. Mellem 2017 og 2019 havde vi forsynet beboerne med over 388 millioner liter klorbehandlet vand.

Rohingyaerne

Rohingyaerne er en statsløs etnisk gruppe, der primært er muslimer, og som i århundreder har levet i det ellers buddhistiske Myanmar.

Det anerkender myndighederne i Myanmar dog ikke. Ifølge dem er rohingyaerne immigranter, der kun for nyligt kom til Myanmar.

Før militærets aktion i august 2017 boede der i Myanmar cirka 1.1 millioner rohingyaer, men siden er hundredetusinder af dem flygtet til blandt andet nabolandene Bangladesh og Malaysia.

Fra felten

Brand i flygtningelejr Moria

Mie Terkelsen

Grækenland

Moria er det værste, jeg har oplevet

Læs mere
Brand i flygtningelejr Moria
Grækenland

Helvedet på Lesbos

Læs mere
Brand i flygtningelejren Moria
Grækenland

Evakuér flygtningene nu

Læs mere
Jesper Brix

Direktøren tager ud i felten

Læs mere
Brand i Moria
Grækenland

Tusinder sidder stadig på gaden en uge efter brand i Moria

Læs mere
Brand i Moria
Grækenland

Vi er i gang med at hjælpe flygtninge ved Moria – men mange kan stadig ikke få hjælp

Læs mere
Brand i flygtningelejren Moria
Grækenland

Tusinder afskåret fra lægehjælp efter branden i Moria

Læs mere
Brand i flygtningelejren Moria
Grækenland

Dansk sygeplejerske i Moria: ”Lejren ligger i aske – og de har ingen vand, mad eller ly”

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper på vores hospital i Cox's Bazar i Bangladesh

COVID-19-indsatsen risikerer at koste flere liv end selve virussen

Læs mere

COVID-19-smitte er nu bekræftet i flygtningelejren Moria

Læs mere
Læger uden Grænser i Al Hol flygtningelejr i Syrien
Syrien

Syv børn døde på én uge i syrisk flygtningelejr

Læs mere
Irak

Voldsom udvikling i antal COVID-19-smittede i Irak

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) arbejder med coronavirus

Vores globale indsats mod COVID-19 i foråret

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper efter eksplosionen i Beirut
Libanon

Billedserie: Vi giver lægehjælp i Beiruts gader

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper coronavirus COVID-19 i Brasilien

Vi jagtede coronavirus gennem Amazonas regnskov

Læs mere

Vi er med ombord på nyt redningsskib på Middelhavet

Læs mere