Anna Surinyach

Rasmus i verdens største flygtningelejr: “Hvis du kan se det på folk, er det tit for sent”

En ung dreng måtte vente månedsvis på sin medicin, så han kunne blive behandlet for en sygdom, der gør HIV, diabetes og depression meget værre. Vores danske læge Rasmus fortæller fra Bangladesh, hvor han har hjulpet de forfulgte rohingyaer, der lever i verdens største flygtningelejr.

”Det er en sygdom, du kan leve med i nogle år, men du bliver ikke gammel.”

Vores danske læge Rasmus Schou har netop været i verdens største flygtningelejr, Cox’s Bazar i Bangladesh, hvor flere end 800.000 rohingyaer lever i eksil. På en af vores klinikker i lejren var han med at starte et behandlingsprojekt for patienter med hepatitis C. Her fortæller han om en sygdom, der gør alting meget værre for mennesker, der i forvejen har det svært.

Rasmus Schou

”Det var især de yngre patienter, der ramte mig. Det rammer på en eller anden måde hårdere, når patienter er yngre end én selv.Jeg husker en ung knægt, der gik hos vores psykolog på grund af en depression. Psykologen ville gerne have, at vi testede ham for hepatitis C. Når vi gør det, tester vi samtidig patienten for HIV. I en del af patienterne finder vi også HIV. Og det fandt vi også her hos den unge dreng.

Vi satte gang i behandlingen for HIV, men vi kunne ikke indlede behandlingen for hepatitis C, fordi medicinen ikke var nået frem til os. Den kommer til september i år.

Vi må kun importere medicin til Bangladesh 2 gange om året for myndighederne. Det er svært at planlægge på den måde. Vi ved jo ikke, hvor mange patienter vi får, og medicinen kan ikke holde sig, hvis vi får bestilt for meget.

Den unge mand er stadig i behandling hos os, og han er prioriteret, så snart vi får medicinen. Men du bliver jo ikke gammel på den måde.

Rohingyaer venter på hjælp

Vi lavede den første hepatitis C-behandling den 15. oktober 2020. Folk stod allerede i kø.

Det er svært at få behandling for hepatitis C i Bangladesh, medmindre du er meget rig. Medicinen er dyr, så har du penge, kan du få behandling. Selv i Danmark var behandlingen indtil for få år siden ekstremt dyr.

Vi har oplevet at få rohingyaer ind på vores klinik, som havde fået at vide af en læge uden for lejren, at de havde hepatitis C og havde betalt for medicinen. Men når vi så tog en blodprøve, kunne vi ikke se virussen i deres blod.

Verdens største flygtningelejr, Cox's Bazar, Bangladesh
Der lever over 800.000 rohingyaer i flygtningelejren Cox’s Bazar, der er den største af sin slags i verden. Mange af rohingyaerne blev fordrevet fra Myanmar i 2017 og har siden levet i den overbefolkede lejr uden at vide, hvad der skal blive af dem. Foto: Anthony Kwan

For 40 procent af de smittede klarer kroppen det selv, men for resten kan hepatitis C blive kronisk, så det skader deres lever. På sigt får de skrumpelever, fedtlever, gulsot, og til sidst dør de.

Vi vil gerne behandle dem, inden de får skrumpelever, for der kan vi redde mange. Nogle var halvgule i huden eller blege, de var trætte og tynde, nogle havde væske i maven, så de var udspilede, som man ser på billeder af hungersnødramte børn. Hvis du kan se det på folk, er det tit for sent.

Unge patienter må vente

De yngre patienter har ikke så mange symptomer. I den anden ende af spektret kom der folk ind med terminal leversvigt – de var ved at dø af hepatitis C. Så var det for sent at behandle det. I Danmark ville man prøve at behandle alligevel, men det kunne vi ikke. Vi var nødt til at fokusere på dem, der kunne behandles.

Vi laver en del forskelligt hjælpearbejde i Cox’s Bazar, blandt andet yder vi også lægehjælp til børn såvel som gravide og fødende kvinder i lejren.

Vi kan ikke behandle alle. Vi havde 7-800 patienter om dagen, men måtte også sige nej til mange hver dag. Alle, der har en kronisk sygdom, psykoser eller depression oveni hepatitis C blev behandlet. Men f.eks. unge ellers raske mennesker må vente.

Hvis vi havde ressourcerne til det, ville vi behandle langt flere.

Vi redder liv på den lange bane

Kroniske sygdomme som diabetes, hjerte- og lungesygdomme eller forhøjet blodtryk er verdens største dræbere. Mange millioner mennesker dør af sygdomme som diabetes, men det er nok ikke lige det, folk tænker på, når de hører om nødhjælpsarbejde. Når du hører om Læger uden Grænser, tænker du på ebola og krig, ikke på insulin.

Men hjælp til kroniske sygdomme redder mennesker på den lange bane. Du kan leve med hepatitis C i en del år, hvor symptomerne for eksempel kun er træthed, men har du også en depression, diabetes eller HIV, så forværrer hepatitis C din tilstand.

I starten lavede vi nødhjælp i Cox’s Bazar, men det her kan vare længe. Rohingyaerne slipper ikke væk, så vores fokus bliver mere permanent. Derfor fokuserer vi også mere på kroniske sygdomme. Vi redder ikke længere kun liv her og nu, vi redder dem også på lang sigt.”

Sådan hjælper vi i Cox’s Bazar

Størstedelen af de hundredtusinder af rohingyaer, der lever i Cox’s Bazar, flygtede til Bangladesh fra Myanmar i 2017. Før 2017 drev vi både klinikker og hospitaler i Cox’s Bazar, så flygtningene kunne få adgang til både basal lægehjælp og akut hjælp. Siden 2017, da antallet af flygtninge steg voldsomt, har vi øget vores indsats i lejrene.

Mellem 2017 og 2019 udførte vi over 1,35 millioner lægekonsultationer til mennesker i Cox’s Bazar.

I samme periode havde vores psykologer 27.700 individuelle samtaler med traumatiserede og psykisk sårbare mennesker i lejren.

Vi forsyner også beboerne med vand og sanitet ved bl.a. at køre vand ind i lejrene og ved at installere pumper, brønde og latriner. Mellem 2017 og 2019 havde vi forsynet beboerne med over 388 millioner liter klorbehandlet vand.

Hepatitis C i Cox’s Bazar

Bare i første kvartal af 2021 har vi behandlet omkring 3.700 patienter for hepatitis C, og næsten 900 nye patienter er testet positiv for sygdommen.

1 ud af 4 patienter tester positiv for hepatitis C. Sygdommen er ekstremt udbredt blandt de fordrevne rohingyaer, men det er usikkert hvorfor

Hepatitis C overføres især via blod, så det kan blandt andet ske gennem inficerede kanyler.

Bangladesh

Indbyggere: 173 mio.

Forventet levealder m/k: 72/76 år

Børnedødelighed: 27 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

Medarbejdere i 2022: 2.043

Læger uden Grænser arbejdede første gang i Bangladesh i 1985.

Kilder: Læger uden Grænser og WHO