Det, der ventede vores danske læge Kasper Pedersen i Armenien, var overvældende.
Da han steg ombord på flyet til hovedstaden Jerevan i begyndelsen af december, vidste han ikke, hvad han skulle forvente. Der havde været krig i Armenien, vidste han, og COVID-19 havde ramt landet hårdt, men derudover måtte han bare vente og se.
”Der så jeg, hvad en epidemi virkelig er. Det blev tydeligt for mig, hvad den kan gøre. Herhjemme har vi ikke været så pressede, men der ligger de på stribe, og mange dør. På papiret er der flere hospitalssenge end i Danmark, men derfor kan presset alligevel godt blive for stort.
Der er lige under 3 millioner indbyggere i Armenien, altså færre end i Danmark, men indtil videre er lige omkring 3.000 mennesker i skrivende stund døde med COVID-19 i landet, hvor omkring 2.000 er døde med COVID-19 i Danmark
Jeg behandlede COVID-19-patienter på Hillerød Hospital under første bølge i foråret. I Armenien skulle jeg dele min erfaring med kollegaerne i hovedstaden Jerevan.
Udmattede læger
Lægerne var trætte og nedkørte. De havde længe arbejdet i 24 timers vagter. Myndighederne havde besluttet, at ældre læger ikke måtte behandle coronapatienter, og derfor måtte de yngre læger tage alle vagterne. Først på ét hospital og derefter på et andet og så videre.
Derfor gik meget af behandlingen på rutinerne. Sådan er det jo, når man er udmattet. Og det var der, jeg kunne hjælpe. Jeg havde erfaring med behandlingen – men endnu vigtigere havde jeg også bedre overskud.
Syge indlægges for sent
Problemet er, at ikke alene er sundhedspersonalet udmattet, men patienterne er også meget syge, og ressourcerne mangler.
Man forsøger at klare det uden respiratorer. Patienter er meget syge, tit fordi de kommer for sent på hospitalet. Herhjemme ville de være kommet i respirator, men de har ikke ressourcerne til det i Armenien.
Hospitalet er en gammel bygning fra sovjettiden. Det er slidt, og det er især ikke indrettet til patienter med vejrtrækningsproblemer. Blandt andet var der ikke nogen elevator op til intensivafdelingen, så COVID-19-patienterne måtte slæbes op ad trapperne!
Vi kan lindre angst og smerte
Det, Læger uden Grænser kan hjælpe med i Armenien, er undervisning i, hvordan man får patienterne på benene igen. Blandt andet ved at skærpe fokus på pleje af patienterne og på, at de har det godt, mens de er indlagt.
Vi kan være med til at reducere angst og smerte. De ligger jo isolerede og kan ikke få luft, de må ikke se deres familier, og de ser andre patienter dø.
Personalet har fokus på, at patienterne overlever – ikke på at de ikke er bange. De ved godt, at det også er vigtigt, men den slags ting forsvinder i kampens hede.
Derfor er det godt, at vi også kan hjælpe ved at dele viden og erfaring. Det var overvældende, men jeg er glad for, at jeg kom afsted.”
Læger uden Grænser i Armenien
Vi hjalp første gang i Armenien i 1988, da et jordskælv ramte landet. Derefter behandlede vi frem til 2004 børn med fysiske og/eller mentale handicaps og frem til 2019 patienter med multiresistent tuberkulose.
Vi hjalp også i Nagorno-Karabakh under krigen i 1992-1997, hvorefter vi drev et tuberkuloseprojekt frem til 2003.